| En skolelærer fra Grenaa-kanten har nogle helt klare holdninger til, hvordan skolen skal se ud i den fremtidige storkommune. Dem lufter han i det følgende indlæg i den igangværende skoledebat:
”Skolevæsnet i Norddjurs stÃ¥r over for to store udfordringer. Den første udfordring er omlægning af undervisningen med test, læseplaner og kontrol fra statens side. Det handler om undervisning i bestemte stof-omrÃ¥der og med kontrol af, om eleverne har lært dét, de skal, med et tilfredsstillende resultat.
Den anden udfordring er at få højnet uddannelsesniveauet på Djursland. En undersøgelse har vist, at Grenå Gymnasium ligger meget lavt i karakterresultater og antal elever, som fortsætter på en videregående uddannelse. Gymnasiet henviser til det generelle uddannelsesniveau hos forældrene som den vigtigste parameter til at forklare det ringe resultat.
Kvalitet i skolen kan måske defineres som skolens evne til at modsvare de formelle krav, som stilles fra samfundets side, og skolens evne til at fastholde og motivere eleverne til fortsat uddannelse uanset hvilke vilkår og sociale forhold, de kommer fra.
Opgaven med at højne uddannelses-niveauet på Djursland er et lokalpolitisk ansvarsområde. Hvordan indretter vi vores skoler, så eleverne føler sig velkomne og kan se en idé i at dygtiggøre sig. Hvordan indretter vi en moderne skole, som både kan modsvare statens krav og give meget mere uddannelse til mange flere på Djursland?
Et vildspor er den fleksible skole, som skolelederne i Grenå Kommune arbejder på at få gennemført. Overskrifterne i denne pædagogik hedder undervisning på hold op til 50-60 elever og meget mere ansvar for egen læring til eleverne.
Vi skal i stedet have meget mere undervisning i forhold til den enkelte elev, og eleverne skal ikke gives ansvar for egen undervisning, fordi der ingen lærer er. Ansvar for egen læring skal gives i takt med, at man som elev kan bære ansvaret.”
(fork. af red.)
| 
05/05 2023
