Tak til
 






  
05/05 2023

Endnu et svar til Knud Andersen

Og hér kan du læse det andet svar på Knud Andersens brev, der lyder:

”Knud Andersens indslag indeholdt nogle tilsyneladende udmærkede elementer til debat. Der var positive røster fra hovedparten af kommunalbestyrelsen, og man var stort set enige om, at man skulle tage ”problemet” op i forbindelse med evaluering af Spørgetiden! Men, ak! Nu er der jo ingen nuancer i Knud Andersens meninger – alt er sort eller hvidt! Man skulle stemme ja eller nej – hér og nu! Den socialdemokratiske gruppe går ind for demokrati, derfor diskuterer vi tingenes tilstand, inden de kommer op til debat i kommunalbestyrelsen. Det er jo lidt lettere i Knud Andersens énmandshær, hvor man kun skal tage hensyn til sig selv!
Det er korrekt, at jeg for godt et år siden rejste spørgsmål omkring evaluering. Det husker Knud Andersen jo, men han glemmer en væsentlig ting, nemlig grunden til mit spørgsmål. Igennem en længere periode brugte han Spørgetidens idé til promovering af sig selv og hans parti. Det var dét, jeg ankede over! Det har han åbenbart glemt – bevidst eller ubevidst. Den samme situation har vi tilsyneladende ikke mere!
Det glæder mig da, at Knud Andersen mener, at det er Socialdemokraterne i Nørre Djurs, der skal sætte dagsordenen! Deri er vi for en gangs skyld selvfølgelig meget enige med ham. Tak for ”opbakningen”! Det gør vi da med glæde! Men prøv da alligevel, Knud Andersen, at bruge det borgerlige flertal, som du med stor iver har støttet gennem hele den såkaldte ”budgetbehandlingsperiode”, til at støtte dit og dine forslag.
Lidt trøst til Knud Andersen hér efter julen! Den socialdemokratiske gruppe skal nok tage Spørgetiden op i det kommende forår, og de brugbare elementer skal vi nok drøfte! Så kan vi jo se, hvad der sker i kommunalbestyrelsen til dén tid med eller uden Knud Andersens medvirken, hvilket er svært at forudse!”
Skrevet af Socialdemokraternes medlem af kommunalbestyrelsen i Nørre Djurs, Kaj Agerskov fra Voldby, i Lokalavisen d. 30. december

Kilde:

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam