En mand slår i det følgende til lyd for, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte turists behov, hvis det skal lykkes at vende den nedadgående tendens, som dansk turisme i øjeblikket befinder sig i:
”REGERINGEN offentliggjorde i 2003 publikationen "Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien - fem nye skridt pÃ¥ vejen".
Denne publikation blev fulgt op af et utal af rapporter med mere, hvor oplevelsesøkonomien blev udråbt som fremtidens skaber af vækst. Rapporterne med mere har mange gode anvisninger på tiltag på udbudssiden og med hensyn til kompetenceudvikling, men meget er forblevet ved ord og for lidt handling.
Trods en tidsmæssig forskydning må vi nu kunne tillade os at stille spørgsmålet, hvor væksten bliver af? Kan vi konkludere, at der er udviklet forkert, ligesom kompetenceudviklingen har haft forkert fokus?
Jeg tror ikke, at dette kan svares med et entydigt ja, men en del af de offentlige midler, der er gået til denne udvikling, er ikke anvendt optimalt, blandt andet fordi fokus har været for meget "navlepilleri" og for lidt hensyn til og opbakning fra den bredde gruppe af aktører i erhvervet.
PROBLEMER MED at udnytte oplevelsesøkonomiens muligheder har vi. Dette ses blandt andet ved, at det danske turisterhverv, trods en fantastisk sommer, konstaterer, at der er problemer med at tiltrække udenlandske turister.
Nogle vil påstå, at dette skyldes for lille en medfinansiering i markedsføringen fra statens side. Denne diskussion lader vi ligge her, da det ikke er den eneste årsag, og langt fra den vigtigste.
Problemet med oplevelsesøkonomien er, at der i alt for høj grad er taget udgangspunkt i udbudssiden, hvorfor der er udviklet "produkter" og kompetencer, som ikke modsvares af en tilsvarende efterspørgsel.
Filosoffen Søren Kierkegaard sagde: "at man, når det i sandhed skal lykkedes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynder der".
Udviklingen inden for oplevelsesøkonomien har ikke været stand til (har ikke villet?) i tilstrækkelig grad at tage udgangspunkt i det enkelte individ - for eksempel turisten - og dennes efterspørgsel.
Nutidens og fremtidens turist bruger i høj grad oplevelsen til at iscenesætte sig selv, hvorfor viden om efterspørgslen er grundlæggende for succes.
Skuespiller og forfatter Flemming Jensen udtalte til bladet Helse nr. 4 2006 om en af sine bedste rejseoplevelser: "Det var så fantastisk med Vesuv i baggrunden og hele historien, der kom susende forbi os. Jeg kunne næsten ikke få vejret. Men forudsætningen for den oplevelse var, at jeg vidste noget om Pompeji og historien om, hvordan hele byen i oldtiden blev begravet i flydende lava."
Her berører Flemming Jensen kernen i oplevelsesøkonomien og de forhold, der skal være til stede på efterspørgselssiden, for at turisterne er i stand til at ville købe produktet.
FORHOLDENE er: -
At man har forudsætningerne - for eksempel vil man næppe kunne nyde en opera uden at kende til genren, samt historien bag stykket -
At man skal være i stand til at bringe sig selv i den rette stemning for eksempel hvis man er afslappet, fornøjet og glad, vil man meget lettere kunne nyde en opera, end hvis man møder stresset op. -
At man er villig til at lade sig overraske, for eksempel hvis man går ind til et arrangement uden fordomme, er muligheden for en god oplevelse størst. -
At man har en viden på forhånd for eksempel. som Flemming Jensen påpeger ovenfor. Pompeji er ikke det samme, hvis ikke historien er kendt. Samme ser vi på kunst-, kulturhistoriske- og andre former for museer, ligeså er en tur i en zoologisk have også en bedre oplevelse, hvis der er en viden på forhånd.
Denne del af oplevelsesøkonomien har ikke haft opmærksomhed i samme grad som udbudssiden. Gang på gang har rapporter med mere henvist til udvikling af nye produkter og tiltag uden hensyntagen til, om der var mulighed for salg, hvilket må være forudsætningen for vækst på sigt og en driftsøkonomisk succes.
Det, som er udviklet inden for vidensområdet, har ikke formået formidlingen ud til erhvervet i det omfang, det har været nødvendig og fortjent.
Der er udviklet og oparbejdet en del viden om efterspørgselssiden hos vidensmiljøer på universitets- og handelshøjskoleniveau - nationalt og internationalt niveau - men denne viden er ikke transformeret ud til de enkelte aktører på en måde og i en form, hvor den er nyttig - og anvendeliggjort. Der mangler simpelthen katalysatorer i erhvervet.
En optimering af de tildelte ressourcer inden for oplevelsesøkonomien opnås kun, hvis der ageres, som henvist af Søren Kierkegaard , ved, at udbyderen møder efterspørgeren der, hvor denne er.
Fremadrettet er der ingen vækst i, at der produceres og udbydes oplevelser, som er perfekte, hvis ikke aftagerne på efterspørgselssiden er i stand til at konsumere oplevelsen. Dette vil kræve en styring af udviklingsprojekter med udgangspunkt i en driftsøkonomisk og afsætningsmæssigt målsætning, hvorved blandt andet offentlig medfinansiering allokeres optimalt i en tid og fremtid, hvor der vil blive stillet større krav til "value for money" i det offentlige system.
Endvidere er det vigtigt med øget fokus og forandring, da seneste rapport fra World Tourism Organization forudser en vækst i dansk turisme, som er under gennemsnittet for Europa, samt en reduktion i beskæftigelsen i turisterhvervet (modsat af regeringens forventninger), trods væksten i overnatninger og besøg pÃ¥ grund af rationalisering og effektivisering.”
|