Handicapidrætsforeningen Lavia takker for de sponserede gaver til udlodning som præmier ved salg af lotteri ved vores individuelle bocciastævne den 28-29. okt. 2006. Samtidig takker vi personalet i Idrætscentret for den gode betjening samt Søndre Skole for lån af lokaler. Uden dette var og er foreningen ikke i stand til at afholde sådan stævner over en weekend og sætte Grenaa by på idrætslandkortet inden for handicapidræt. Da det vil være et stævne foreningen fremover vil få til opgave at arrangere hvert år i oktober, håber vi på en positiv opbakning fra de forretninger, vi henvender os til om gaver til lotteri med mere.
Der blev spillet i 4. rækker: U-rækken som er for psykisk handicappede, B-rækken som er for bl.a. kørestolsbrugere uden hjælper, C-rækken som er for lettere fysisk handicappede, samt F-rækken som er en åben række, hvor alle kan deltage. For de øvrige rækker skal hver spiller gennemgå en testning, det skal man ikke i F-rækken
Det var et rigtig godt stævne, men desværre var der ingen fra Lavia, der fik medaljer. De gik i stedet til Struer, ØHI, Odder og Århus. Men til gengæld blev der også spillet boccia i Storvorde i weekenden den 14.-15., oktober og der fik vi både guld, sølv og bronze. |