Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Til sommeropera i Fuglsø!




Min kone og jeg var heldige at vinde et par billetter til sommerens opførelse af Macbeth i Fuglsø-centret med opfordring til at skrive et par ord om oplevelsen. Ihukommende at opera er skrevet for helt almindelige mennesker drister jeg mig til også at give en form for anmeldelse af forestillingen.
Opera i Fuglsø-centret er for sydjyder en ordentlig tur på opleveren. Rejsen og forestillingen og den dertil hørende italienske buffet giver tilsammen en totaloplevelse, man ikke får ved "bare" at tage i Kolding Teater.
Forestillingens afvikling. En meget entusiastisk flok operasangere, som gav alt hvad de havde i sig i form af fremragende sang under ledsagelse af et "orkester" bestående af en aldeles fremragende pianist og dertil en nodevender med bijob som trommeslager! Den sidstnævnte kombination er vi aldrig stødt ind i før. Dertil afvikling af forestillingen under "rigtige italienske varmegrader". Belcanto Opera Company demonstrerede effektivt, hvordan man i Italien afvikler operaforestillinger i mindre byer uden et rigtigt teater. Vi savnede bestemt ikke kulisserne. De ville have været et forstyrrende element.
Macbeth har jo en simpel handling. Altid aktuel. Her var de optrædende iklædt nærmest romerske togaer og romerske dolke og sværd af bølgepap. Jeg fik den association, at de jo lige så godt kunne have været iklædt arabiske gevanter med tilsvarende dolke eller det, der var værre. Men det er jo nok ikke politisk korrekt i dag. De optrædende blev slået ihjel som planlagt - og oven i købet i den rigtige rækkefølge. De medvirkende kunstnere var udvalgt af Riccardo Ristori. Gode valg. Skal man fremhæve nogle sangere må det være Richard Rittelmann og Cristiana Emoli der spillede henholdsvis Macbeth og Lady Macbeth, Riccardo Ristori som Banquo og over dem alle tenoren Roberto Covatta som Macduff. Han overlevede heldigvis, så man kunne nyde hans sang hele forestillingen igennem.
Sommeroperaen blev afviklet for syvende gang. Flot arrangeret af Fuglsøcentret med lederen Erling Post i spidsen og de lokale operadrivkræfter Birthe og Holger Frisenette fra Rønde. Og så uden bidrag fra sponsorer bortset fra programmet. En rigtig god oplevelse. Tak til arrangørerne og til Klassisk PT, som gav os chancen. Vi giver 5 stjerner ud af 6 mulige! Prøv det selv næste år.
I Århus havde man fået den gode idé at arrangere bustransport. Måske skulle man forsøge noget lignende fra Trekantområdet.

Poul Berrig
Kolding

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam