Et par af denne uges debatemner i medierne har sat nogle spændende tanker i gang hos følgende brevskriver:
”Midt i en halvsløj fodboldtid bliver vi pludselig hjulpet pÃ¥ vej til at afgøre, hvor fast vi stÃ¥r ved vores værdigrundlag.
Dommene i sagen om Ghazala og æresdrab er faldet. Samtidig har JP/Politikens Hus lavet anmeldelse af besøg hos prostituerede.
Sagen om drabet på Ghazala sender en række budskaber til os: Politiet skal tage de unge piger alvorligt. Indvandrerne får at vide, at æresdrab ikke anerkendes hér i landet. Indfødte danskere får at vide, at æresdrab er og bliver en del af et uintegreret samfund. De unge indvandrerpiger finder ud af, at de kan være i fare i deres egen familie. Alt i alt er der mange tabere og formanende ord i denne sag. Æresbegrebet betyder, at man ikke svigter kollektivet.
Samtidig er det kommet frem i lyset, at JP/Politikens Hus i kollektivets navn tre gange har købt sex hos prostituerede og anmeldt ”varen”. ”Charmerende”, siger Ekstra Bladets redaktør Hans Engell. ”Usmageligt”, siger Dorit Otzen, forstanderen for Reden i København. ”Ikke noget problem med dét. SÃ¥ længe det holder sig inden for lovens rammer”, siger JP/Politikens Hus` administrerende direktør Lars Henrik Munch.
Vi véd alle, at uanset hvad man skriver om sex, er der altid nogen, der vil blive stødt. Og hvis vi som samfund inden for lovens rammer accepterer prostitution, må vi vel også acceptere, at man kan skrive om den. Men er det kulturformidling?
Værdigrundlag og holdninger er under pres i dag. Vi ligger mÃ¥ske, som vi har redt?”
Skrevet af Kirke og Samfund-landsstyremedlem Bjarne Haaning Andersen fra Stevnstrup i Randers Amtsavis d. 30. juni
Kilde: Randers Amtsavis
sof