Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Socialdemokratiet føler sig kaldet til at male en vis herre på væggen

Selvfølgelig kan jeg svare Leif Lahn på hans indlæg her i avisen den 23. maj. Kunsten ved politik er at få ønsker og indtægter til at harmonisere.

Og når nu engang regeringen og Dansk Folkeparti har prioriteret og vedtaget en skattefrysning for både stat og kommune - ja, så er det de forudsætninger vi har at arbejde ud fra. Vi har altså en sum penge, hvor vi må og skal prioritere hvorledes disse anvendes.
At så socialdemokraterne har en alenlang ønskeseddel er en hel anden snak. Der er også lidt hykleri med i spillet, når man nu ved, at mange institutioner har fået budgetoverførelse af uforbrugte midler til næste års budget.
Desuden var det et socialdemokratisk forslag at lukke Mølleskolen. Det blev gudskelov ikke til noget. Her trak man hurtigt følehornene til sig.
Socialdemokraternes forslag om at lukke børnehaven på Glentevej blev realiseret, ligesom man også lukkede børnehaven Solstrålen pr. 1. august 2004.
Leif Lahn nævner også noget om dårlige skoler! Jamen i den periode Leif Lahn har siddet i Grenaa Byråd har han da selv været med til at bevilge et tocifret millionbeløb til skolerne i Grenaa Kommune. Det står slet ikke så slemt til, som socialdemokraterne vil gøre det til.
Borgmester Gert Schou udtaler gang på gang, at han ser optimistisk på fremtiden og det er da også helt fint og tegn på fremdrift i kommunen. Men når Niels Erik Iversen og Leif Lahn offentligt udtaler, at de frygter for fremtiden, så står jeg altså af og bliver forvirret.
Der er rigtig mange ting, der kan gøres på en anden og bedre måde end man har været vant til i en socialdemokratisk ledet kommune, og det vil Dansk Folkeparti gerne være med til. Vi er et borgerligt arbejderparti, der gerne vil være med til at lægge mere ansvar ud til den enkelte borger, og det har vi efterhånden fundet ud af bedst gøres i et samarbejde med Venstre. Det er sørgeligt, at socialdemokraterne ikke tør være med til at føre en ordentlig, økonomisk og medansvarlig politik i disse år, hvor man skal sammentømre tre og en halv kommune til et stort kraftcenter.
Om de ældre har det godt? I Posthaven har jeg talt med rigtig mange, der er godt tilfreds med den service der ydes på ældreområdet. Skolebørnene er da heller ikke dummere i Grenaa end de er andre steder, og børnene i børnehaverne trives da også og lider heller ingen nød.
Men med hensyn til ældreområdet. De år Leif Lahn har siddet i byrådet har han været med til at putte ca. 2 mio. kr. i kommunekassen. Penge, der af regeringen og Dansk Folkeparti var givet i tilskud til de ældre. Så om igen Leif Lahn - frygt ikke fremtiden, men vær med på nye ideer og arbejdsmetoder.

Med venlig hilsen
Inger K. Andersen
Formand for DF
i Ã…rhus Amt

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam