Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Skal der slukkes mere lys på Grenaa Sygehus?

Som borger i den snart nye kommune efterlyser jeg en vision og arbejdsplan fra Sundhedsudvalget under Sammenlægningsudvalget for Norddjurs Kommune.

Udvalget står overfor nogle af de vigtigste opgaver i den nye kommune, nemlig det at lave en bæredygtig sundhedsplan for fremtiden. Den 1. januar 2007 står ret hurtigt for døren.
Vi borgere har en ret til at følge også dette udvalgs planer. Vi hører og konstaterer hver dag episoder fra sundhedsvæsenet, som kan få selv en garvet borger til at ryste på hænderne.
Jeg har været med på frontlinien i »sygehuskrigen« - mod nedlæggelse af Grenaa Sygehus - og har derfor haft mulighed for at følge den dårlige udvikling, ikke alene Grenaa Sygehus er i, men også de politiske fejl man i amtet og lokalt gjorde i forhandlingerne med de praktiserende læger omkring et samarbejde med etablering af et sundhedscenter på Grenaa Sygehus for et par år siden.
Vi ved alle, at der arbejdes meget kraftigt i Regionsrådet på at få lukket skadestueafdelingen på Grenaa Sygehus.
Når der bliver orienteret om, at der snart ikke er søgning til skadestuen, kunne det jo være fordi Randers sygehus og andre efterhånden har tvunget Grenaa Sygehus ned i knæ. Til meget stor ulempe for borgerne, som bor på Norddjursland ikke mindst.
Der er mange virksomheder, et dejligt stor besøgstal af turister. Vi har nu og i fremtiden en stor tilgang af tilflyttere - både helårsbeboere og sommerhusejere, og ikke at forglemme ansvaret for de ældre i kommunen, som også har krav på et fornuftigt lokal-sundhedsvæsen.
Det er vores folkevalgte politikere i sundhedsudvalget, der er tvunget til at se på løsningen af fremtidens sundhedsvæsen. Kommunen skal ikke drive sygehus og skadestue, men forstå, at de har et stort ansvar overfor borgernealligevel. Vores nye storkommune skal ruste sig og sikre et sundhedsapparat til almindelige mennesker med almindelige sygdomme. Ellers kan vi komme til at betale dyrt for fremover at få behandlet smålidelser i et behandlingsapparat langt væk.
Husk, det er nu lokalpolitikerne skal tage denne fremtid alvorligt - ellers tager amtsborgmesteren og regionsformanden det sidste liv fra lokalområderne.
Vi kan ikke forvente, de praktiserende læger skal komme med løsningen. De har ikke tid til visioner. De har alle arbejde til op over begge ører.
Jeg håber selvfølgelig sundhedsudvalget får et tæt samarbejde med de praktiserende læger om fremtidens sundhedscenter. Som jeg kan se er der lignende aktiviteter andre steder i Jylland, og her må være mulighed for at hente deres erfaringer. (Forkortet af redaktionen)

Med venlig hilsen
Jørgen Lund
Æblerosevej 69
8500 Grenaa

Kilde: Grenaa Bladet

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam