Præsteinitiativet er bredt sig til nu at være en landsdækkende forening, der fortsat kæmper for bedre forhold for bl.a. asylansøgere. Det nye initiativ er blevet kritiseret fra forskellig side, men hertil svarer én af initiativtagerne:
”Det nye landsinitiativ til forbedring af flygtninges og asylansøgeres forhold udsendte i sidste uge en pressemeddelelse om de minimale forbedringer for børnene i asylcentrene. De er som et lillebitte plaster, der ikke engang dækker et hjørne af sÃ¥ret!
Dette blev taget meget unÃ¥digt op af en repræsentant fra Venstre og DF (Amtsavisen d. 25. april). ”Total uvidenhed!” – ”Det kan ikke lade sig gøre” – ”Det forslag er noget vrøvl”, svares der.
SÃ¥ skulle dét forslag vel være eftertrykkeligt jordet. Især da, hvis man dagen efter læser lederen, hvor der dømmes ”Pause til præsterne” (Pressemeddelelsen kom fra det nye landsinitiativ og ikke fra Præsteinitiativet, men man kan jo tage fejl i skyndingen).
Nu er det desværre sådan, at dansk asylpolitik i disse år ikke bygger på undeersøgelser og kendsgerninger, men på fremmedangst og fordomme. De citerede politikere tror tilsyneladende, at bare man skaber tilstrækkeligt rædselsfulde forhold for asylansøgerne, så rejser de hjem.
De må da undre sig over, at det ikke virker!
Hvis de i stedet ville bygge deres politik på undersøgelser af de faktiske forhold, så skulle de læse resuméet af rapporterne om de bosniske flygtninge i Danmark, Norge og Sverige, som Nordisk Råd har stået for (bl.a. refereret i Information d. 26. april):
Der var stor forskel på den danske og den norske politik over for de bosniske flygtninge. I Norge blev bosnierne spredt ud over landet i udvalgte, almindelige boligområder. De fik opholdstilladelse og adgang til uddannelse. Altså en ordning, der meget ligner landsinitiativets forslag.
I Danmark boede bosnierne først i isolerede lejre. Blandt andet efter pres fra FN blev de siden sluset ud i mere almindelige boligområder.
Fra hvilket land rejste nu flest bosniere tilbage?
Fra Norge! Der rejste fra Norge dobbelt så mange tilbage til Bosnien som fra Danmark. Men da Danmark havde modtaget dobbelt så mange flygtninge fra Bosnien, er forskellen endnu større!
Selvfølgelig er det kun én undersøgelse. Men det er dog tankevækkende, at dens resultat er det stik modsatte af dén politik, der føres i Danmark. Undersøgelsen tyder på, at en hurtig integration gennem almindelig bolig, arbejdstilladelse og adgang til uddannelse giver mere motivation for hjemrejse end et lejrophold under meget midlertidige forhold.
Mennesker opbygger større overskud gennem trygge og forudsigelige forhold og ved at få lov til at bruge deres kompetencer og udvikle dem (gennem arbejde og uddannelse). Dette overskud har flygtninge meget brug for, hvis de skal realisere ønsket om at vende tilbage til et krigshærget land eller måske skulle slå rod i et naboområde, fordi hjembyen er besat af en anden etnisk gruppe (etnisk udrensning forekom flere steder i Bosnien). Denne almindelige erfaring taget i betragtning, forekommer undersøgelsens resultat egentlig ganske logisk.
I de danske asylcentre sker det modsatte. Krigs- eller torturtraumatiserede flygtninge får deres traumer forværret på grund af angst, usikkerhed og lang ventetid.
Selv flygtninge, der ved ankomsten var af normal psykisk konstitution, kan drives ud i dyb krise under lejropholdet. Truslen om udvisning, angst, larm og kaos er en alt for stor psykisk udfordring, så mennesker går ned og bliver apatiske. Lejropholdet dræner flygtningene for dét mod og overskud, de har så hårdt brug for, hvis de skal vende tilbage til vanskelige forhold i hjemlandet.
Hvis regeringens politik er, at flygtninge hurtigst muligt vender tilbage til hjemlandet, så er asylcentrene altså en rigtig dårlig løsning.
Hurtig udslusning i almindelige boliger, arbejdstilladelse og adgang til uddannelse bygger et menneske op og giver de ressourcer, der skal til for at turde vende tilbage til hjemlandet og gÃ¥ ind i dén kæmpe-udfordring at bygge et land op efter krig eller – endnu værre – borgerkrig.
Dansk asylpolitik bør snarest muligt bygge på de faktiske forhold!
Derfor, nedlæg asylcentrene! Dét vil give mere human asylpolitik, som landsinitiativet arbejder for, og dét vil udruste flygtningene bedre til en tilbagevenden til hjemlandet, som regeringen siger, at den ønsker.”
Skrevet af sognepræst Bodil Hindsholm Hansen fra Havndal i Randers Amtsavis d. 6. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof