Det følgende er en særdeles besk kommentar til, hvor svært det kan være at rejse med tog med GrenÃ¥ Station som omdrejningspunkt – nÃ¥r man f.eks. bor pÃ¥ Anholt:
”At gøre en rejse mellem Anholt og Nyborg er vel ingen sag – sÃ¥fremt det ikke sker pÃ¥ en lørdag eftermiddag eller en søn-/helligdag.
I juni mÃ¥ned skulle Deres ærbødige have været til en fest i Nyborg, nærmere betegnet d. 25. juni. Jamen, den var jo bare helt fin, for vores færge sejler pÃ¥ dén søndag. At komme fra havnen i GrenÃ¥ og til stationen ville heller ikke være noget problem, men….
For at blive befordret med DSB skal man være i besiddelse af en gyldig rejsehjemmel. I gamle dage – for slet ikke sÃ¥ længe siden – gik man ind pÃ¥ stationen, købte en billet, og sÃ¥ kunne man begynde sin rejse med god samvittighed. Dén gÃ¥r ikke mere.
Man – DSB – har lukket GrenÃ¥ Station, sÃ¥ledes at man, hvis man skal købe en billet, skal begive sig over til GrenÃ¥ posthus, som har overtaget billetsalget for DSB. Det er der normalt heller ingen problemer i. Næh, de kom først, da jeg ringede til ”DSB-Plads” for at reservere mig en plads i toget fra GrenÃ¥ til Nyborg omtalte søndag.
Jeg præsenterede mig og fortalte, at jeg bor på Anholt.
”Posthuset er vel lukket pÃ¥ en søndag, sÃ¥ hvordan fÃ¥r jeg sÃ¥ min billet?” spurgte jeg.
”Jamen, du kan købe den over Nettet og sÃ¥ bare betale den med dit Dankort!” svarede herren hos DSB. ”SÃ¥ sender vi den til dig!”
”Jeg har ikke noget Dankort, hvad gør jeg sÃ¥?” svarede jeg.
”Jamen, der er da en automat pÃ¥ perronen”, betroede DSB-manden mig.
”Skal der ikke temmelig mange mønter til, og hvad med pladsbilletten?” spurgte jeg.
”Jamen, kan du sÃ¥ ikke komme ind for at hente den, nÃ¥r posthuset har Ã¥bent?” foreslog DSB-manden mig.
Tænk, jeg var så naiv at tro, at man skulle være stiv udi geografien, hvis man ville arbejde hos DSB, så jeg måtte forklare, at det i al beskedenhed tager 2 ¾ time hver vej med færgen til og fra Grenå.
”SÃ¥ lang tid?” spurgte DSB-manden mig, der nu godt kunne se, at dét med ”lige at hente billetten” mÃ¥ske ikke var sÃ¥ god en idé i det pÃ¥gældende tilfælde.
”Vi kan jo ogsÃ¥ sende dig billetten med et girokort”, foreslog DSB-manden nu. Se, dét lød jo af noget, men sÃ¥ fortsatte han: ”Det koster altsÃ¥ 25 kroner i gebyr, hvis du skal have et girokort med!”
Nu kølnedes min interesse kendeligt. Hvorfor i alverden skulle jeg dog betale et gebyr pÃ¥ 25 kroner for at fÃ¥ lov til at betale en regning? Oveni ville portoen for giroen pÃ¥ ca. 12 kroner sÃ¥ komme – altsÃ¥ i alt 37 kroner, og dét fordi DSB har lukket stationen i GrenÃ¥, og posthuset har lukket pÃ¥ en søndag.
”Jeg tror, jeg bliver hjemme d. 25. juni!” sagde jeg og sagde pænt farvel.
Jamen, hvad gør man i dén situation? Jeg valgte at blive hjemme, men ville det ikke være en sag for et ellers blomstrende erhvervsliv at se på? Havde jeg nu ventet med at købe billetten, til jeg var i toget, så ville det have kostet 600 kroner i strafgebyr. Nogen må da kunne prikke til DSB for at fortælle dem, at dén går altså ikke.
Jamen, jeg spørger bare!”
Skrevet af Henrik Gimbel fra Anholt i Randers Amtsavis d. 4. maj
Kilde: Randers Amtsavis
sof