En socialdemokratisk amtspolitiker efterlyser flere midler til drikkevandsindsatsen. Han skriver:
”I amterne er vi i fuld gang med at lave planer for indsatsen, som skal beskytte drikkevandet, men det støder pÃ¥ store problemer. En væsentlig Ã¥rsag er, at pengene i puljen til sÃ¥kaldt miljøvenlig jordbrugsdrift langt fra strækker til at dække behovet.
Regeringen har skåret til på bevillingerne til omkring en tredjedel af, hvad de var i 2004. I fjor var der således afsat ca. 130 millioner kroner til formålet, og for 2006 og 2007 er beløbet reduceret til ca. 110 millioner kroner.
Fødevareminister Hans Chr. Schmidt pyntede lidt pÃ¥ situationen med en éngangsbevilling pÃ¥ 98 millioner kroner til miljøvenligt landbrug. Og det var jo godt nok, for sÃ¥ slap man for at pløje ”naturarealer” op i dén omgang. Men det er fortsat skidt, at endnu færre penge er til rÃ¥dighed de kommende Ã¥r, og dét med pløjningen kan blive aktuelt igen.
Uden kompensation bliver det svært at overbevise landmændene om, at det er en god idé at værne om naturen i områder med beholdninger af rent vand og miljøet i det hele taget. Problemet reducerer for eksempel mulighederne for en ekstra aktiv indsats for at beskytte drikkevandet i Boulstrup syd for Odder, hvilket var den første af omkring 60 planer, der skal dække en stor del af amtet.
Allerede i september 2004 sendte vi fra Århus Amtsråd et brev til fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) og miljøminister Connie Hedegaard (K) om den uholdbare situation. Vi pegede på behovet for flere penge til brug for beskyttelse af drikkevandet og et bedre grundlag i loven til at sætte aktiv handling bag planerne.
Det er vandværkerne, som skal sørge for økonomisk kompensation til landmændene i de områder, hvor der indvindes vand, men indsatsplanerne går et skridt videre.
Med planerne kan mængden af nitrat nemlig også reduceres på arealer, der grænser op til vandværkernes områder for indvinding, og som på længere sigt spiller en central rolle for fremtidens forsyning med rent drikkevand.
Hvis et landbrug søger om udvidelse, kan vi kræve en miljøgodkendelse. Vi kan også stille krav om begrænsning af udledningen af nitrat, men loven åbner ingen mulighed for at kræve en godkendelse af landbrug, som ikke udvider eller ændrer produktionen. Derfor ønskede vi også, at ministrene ændrer loven, så der kan kræves en kommunal miljø-godkendelse af landbrug, der ligger i nitrat-følsomme områder.
PÃ¥ hele denne baggrund hjælper det ikke Hans Chr. Schmidt, at han nu med en masse ord søger at snakke uden om sagens kerne i et indlæg i avisen d. 6. april: Statens støtte til Miljøvenlig Jordbrugsdrift er skÃ¥ret ned, selvom behovet og interessen herfor er meget stor. Derfor er den nærmest begrænset til ”Natura 200-arealer”, som er udpeget af EU.
Sidste Ã¥r kom formændene for Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening (!) med en fælles appel til fødevareministeren om flere penge til miljøvenligt landbrug. Den afvisende og kortsynede reaktion lød sÃ¥ledes: ”Natur- og miljøpolitikken henhører ikke under mig. Om der skal gøres mere pÃ¥ natur- og miljøomrÃ¥det, mÃ¥ miljømyndighederne tage sig af”.
Det er virkelig meget skidt, Hans Chr. Schmidt!”
Skrevet af miljøudvalgsmedlem i Århus Amt, socialdemokraten Kaj Møldrup Christensen, i Randers Amtsavis d. 20. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof