Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Nu har vi chancen i Region Midtjylland

Den nuværende borgmester i Nørhald gør i det følgende opmærksom på nogle store muligheder, han ser for vores nye region som vækstcenter for fødevarer:

“I Effektivt Landbrug onsdag 5. april udtaler formanden for Landbrugets forsknings- og fødevareudvalg, Bent Claudi Lassen, under overskriften "Fremtidens fødevareforskning i en enhed". "Det er helt afgørende, at fødevare-forskningen i Danmark bliver samlet i en enhed".
Det er nu, vi skal kende vores besøgelsestid, hvis vi ønsker et fremtidigt fødevareuniversitet placeret i Region Midtjylland. Danmarks Internationale Vækstregion. (Navnet stammer fra den rapport der er afleveret fra det midlertidige vækstforum til det nye vækstforum i regionen.)
Netop i disse dage er regeringen i samarbejde med landets universiteter og sektorforskningsinstitutioner ved at finde ud af hvordan fremtidens universitets landskab skal se ud.
Det er helt oplagt at samle forskningen fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Danmarks Jordbrugsforskning samt Danmarks Fødevareforskning i en enhed.
Det er også oplagt at pege på Region Midtjylland som placering .
Vi har i forvejen Danmarks Jordbrugsforskning i Foulum.
Vi har Landbrugets rådgivningscenter i Skejby.
Vi har Danish Crown og Arla placeret i Randers og Rødkærsbro
Vi har et af Danmarks stærkeste universiteter i Århus.
Jylland har langt den største del af den animalske produktion.
Jylland er førende, når vi snakker fiskeri og opdræt.
Regeringen snakker om et Danmark i balance med udflytning som en mulighed.
Nu skal vi stå sammen i hele regionen og pege på den åbenlyse mulighed, så må de enkelte kommuner, efterfølgende tage kampen om at komme med de bedste bud på den endelige placering.
Vi skal bruge den mulighed, kommunal reformen giver til at skabe vækst og udvikling. Toget kører nu.”
Skrevet af Anders Buhl-Christensen,
Borgmester, Medlem af sammenlægningsudvalget i Randers og det nye vækstforum i Danmarks Internationale Vækstregion, i Randers Amtsavis d. 12. april

Kilde: Randers Amtsavis

sof


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam