En mand fra Randers-kanten er blevet så træt af ekstremisterne på begge sider af Muhammed-konflikten, at han har skrevet følgende tankevækkende åbne brev til de danske toppolitikere:
”Ã…bent brev til Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved:
Hvordan kommer vi videre? Hvorfor er vi havnet i en situation, hvor yderfløjene sætter dagsordenen på en meget ubehagelig måde, og hvordan kommer vi ud af den igen?
Man har fokuseret meget på Muhammed-tegningerne og den debat, der har været omkring disse. Men debatten om ytringsfriheden er kun et eksponeret billede af en situation, der har stået på gennem længere tid.
Det grundlæggende er, at der blandt mange personer, der optræder i det offentlige rum, bruges et sprog og en argumentation, som er gift for en frugtbar dialog.
Det går lige fra sportstrænere, der burde være forbilleder for vore unge mennesker, men som mener sig berettiget til at overfuse dommere og officials, der ikke følger reglerne, til politikere der mener sig berettiget til at kalde deres medmennesker hvad som helst, hvis de ikke passer ind i deres verdensbillede. At opføre sig dårligt har intet med ytringsfrihed at gøre, uanset hvem man er.
Ved at bruge den form for argumentation i udlændingedebatten, personificeret ved eksempelvis Pia Kjærsgaard, Mogens Camre, Søren Krarup, Jesper Langballe, Louise Frevert og Søren Espersen, opnår man at marginalisere en meget stor del af de flygtninge, der føler sig i klemme mellem Naser Khaders Demokratiske Muslimer og gruppen omkring Ahmed Akkari og Abu Laban. Denne gruppe, på måske 50 til 65 procent af muslimerne i Danmark, risikerer vi at skubbe i armene på de yderligtgående radikale muslimer med en katastrofe for integrationen til følge.
Derfor er Dansk Folkepartis argumentationsform lige så farlig som Ahmed Akkari og Abu Laban for det fremtidige integrationsarbejde. Der er tilsyneladende ingen reel lyst til en vellykket integration, hverken i DF eller blandt de to imamer. Begge parter synes at have en interesse i at holde gryden i kog her i landet.
Det, der sker i den muslimske verden, er nok mere et udtryk for, at der i mange af landene er indenrigspolitiske forhold, hvor sagen kan bruges til at aflede opmærksomheden fra andre ubehagelige problemer.
Her i landet har vi brug for en time out i det politiske spil.
Her kunne en mindretalsregering, hvor man gør sig fri af DF's indflydelse, være et godt bud.
Selv om det umiddelbart kan se vanskeligt ud, burde det kunne lade sig gøre. Når vi ser bort fra retorikken, er afstanden mellem Det Radikale Venstre og regeringen måske mindre, end det umiddelbart ser ud til.
En anden grund er, at Socialdemokraterne i egen interesse kunne have gavn af en periode i opposition til en mindretalsregering, hvor man kan finde sit fremtidige ståsted. Derfor, Helle Thorning-Schmidt, giv en sådan regering arbejdsro i mindst en valgperiode frem! Både for landets og Socialdemokraternes skyld. Som det er nu, stjæler DF stemmer fra jer i et omfang, I ikke kan modstå, så længe DF står sammen med regeringen og ad den vej får legitimitet.
Så længe DF er afgørende for regeringens politik, så opfattes DF's argumentationsform som det officielle Danmarks stemme både i mange kredse her i landet og i den verden, vi er en integreret del af.
Derfor, Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning-Schmidt og Marianne Jelved, overvej denne mulighed, hvis I vil landet noget godt!”
Skrevet af Niels J. Pedersen,
Villungsvej 36, Houlbjerg, i Randers Amtsavis d. 4. april
Kilde: Randers Amtsavis
sof