I sidste uge var det vist, at vi bragte et brev fra en vis Leo Dolmer, som huskede tilbage til trediverne, og hvordan forholdene var dengang omkring Kolindsund. I dag får han så svar på tiltale af Lars Sloth fra Grenå, der skriver:
”Det er sikkert rigtigt, Leo Dolmer, at da du løb rundt i korte bukser i 30`erne, var vandstanden lavere i kanalerne langs Kolindsund, end den er i dag.
Du mener, at årsagen til den højere vandstand i dag er et større befæstet areal, hvorfra vandet hurtigt løber til vandløbene, så vandstanden stiger, og et regulativ, der er anderledes end dét fra gamle dage.
Det har du helt sikkert ret i. Men siden 30`erne har dine landmandskolleger i Kolindsunds opland drænet moser, enge og marker, så de nu dyrkes i stedet for som tidligere at fungere som svampe, der ved kraftig nedbør kunne suge vandet til sig. Så en stor del af vandstandsstigningen i kanalerne står landbruget selv for.
Den store tilførsel af sand og slam, som du omtaler i dit læserbrev af d. 18. november, må da komme fra jeres egne marker, så mon ikke der mangler dyrkningsfrie bræmmer hist og hér, og mon ikke pumpen ved Fannerup suger slam med op fra midtkanalen?
Nu kan jeg kun huske tilbage til midt-70`erne, hvor jeg kom til Grenå. Dengang var Grenåen en åben kloak med et tilløb fra Kejserbækken, jeg simpelthen troede var løgn.
Hér kunne man se dampende varmt vand, blåt som Kansas-bukser, løbe ud i Grenåen. Det urensede spildevand, ikke blot fra Grenå by, men også fra andre byer langs kanalerne, har samfundet ofret rigtigt mange millioner kroner på at få renset, og i dag er det blevet god tone hos industrien at overholde miljøbestemmelserne. Der løber ikke længere blåt vand i Kejserbækken, og vandet i kanalerne er også i orden.
Hvorfor kan landbrugserhvervet så ikke finde ud af at overholde miljøkravene, når der produceres?
Du skriver, at før 1982 opgravede Pumpelaget cirka en femtedel af kanalerne hvert år – med gravko!
Det var dengang som nu et uacceptabelt groft indgreb i vandløbets miljø. Efter 1982 er det med den nye vandløbslov også blevet ulovligt. Og vandløbsloven gælder som bekendt også for kanalerne omkring Kolindsund.
Det interessante spørgsmål er derfor i dén forbindelse: Er det i dag muligt at drive landbrug i Kolindsund, når man skal overholde vandløbsloven og miljøloven?
Andre steder i Danmark har landbruget opgivet at dyrke indvundet land, f.eks. langs Skjern Å.
Hér har staten så købt jorden af landmændene og lavet mere natur og miljø for pengene. Jeg er overbevist om, at Pumpelaget skulle finde ud af en lignende løsning for Kolindsund, for I får næppe held til at ændre miljølovene.”
Skrevet af Lars Sloth fra Grenå i Grenå Bladet d. 25. november
Kilde:
rex
05/05 2023
