Skal vi have, og kunne garantere de kommende generationer, rent drikkevand, bliver man nødt til at tænke fremadrettet.
Det har en kreds af landmænd fundet ud af. Man har efterfølgende analyseret hvordan man på en energimæssig, økonomisk og fornuftig måde kan løse opgaven til alles tilfredshed og nået frem til det resultat, at biogasanlæg er den helt igennem bedste og mest korrekte løsning.
For at mane rygter og myter om biogasanlæggenes lugtgener til jorden, inviterede Djurs Bioenergi Grenaas byrådsmedlemmer og medlemmer af S.U. samt embedsmænd og teknikere fra forvaltningen på en tur til Herning og Lemvig, hvor vi besigtigede to anlæg. Jeg må indrømme, at teknikken og sikkerheden overraskede. Man skulle meget tæt på, ja næsten helt op at stå på gyllevognene der læssede af, før man i det hele taget fornemmede, hvad det var man havde med at gøre. Levnedsmiddel/dyrlægekontrollen udtager jævnligt prøver af både aflæsningen, men også af det produkt der bliver returneret til landmanden, meget imponerende.
Den største gevinst til os alle, er den garanti, vi kan give vore børnebørn om rent og frisk grundvand. Intet overskydende gylle siver ned i grundvandet og intet udvaskes i åer og vandløb, hvilket har været og er et meget stort problem med den nuværende løsning, hvor landmanden er nødt til at bruge den ubehandlede gylle på sine marker. Løsningen har endnu en gevinst, nemlig at de grundvandsressourcer, der nuværende er tæt på byerne/Grenaa, kan nedprioriteres, da nyt og rent grundvand opstår i det åbne land.
Jeg ser gerne, og har overhovedet ingen betænkeligheder ved, at der bliver etableret et biogasanlæg ved siden af rensningsanlægget i Grenaa. Godt gået landmænd!
Kilde: grenå bladet
jimmi