Tak til
 






  
05/05 2023

Vi tager hensyn til rygende chauffører

Kaj Møldrup Christensen fra Århus Amtsråd forklarer hér, hvorfor man nu forbyder buschaufførerne helt at ryge, selv om det har skabt en vis vrede blandt chaufførerne:

Rygerne skal også være her! Det var mit udgangspunkt - som ikke-ryger gennem hele livet - da Udvalget for Miljø og Trafik sidste år diskuterede et totalt forbud mod rygning. Det gjaldt de chauffører, som kører busser for Århus Amt.
Chaufførernes job kan være belastende og stressende, når stramme køreplaner skal holdes, og trafikken bryder sammen i myldretiden, f.eks. på indfalds-vejene til Århus og andre større byer. Behovet for at slappe af med en pibe tobak eller en smøg er til at forstå. Derfor havde jeg troet og håbet, at vi kunne nøjes med at indskærpe de eksisterende regler for rygning. Altså kun rygning i pauser på rutebilstationer og ved endestationer - uden passagerer i bussen og ved kørsel med tom bus. Og på betingelse af grundig udluftning efter rygning.

Men jeg blev nødt til at skifte holdning, da jeg nogen tid senere læste, at selv et kort ophold i rum og lokaler, hvor der er blevet røget, virker som passiv rygning og er skadeligt for helbredet.
Meldingen fra Kræftens Bekæmpelse er også klar: Det er ikke en privat sag at ryge på jobbet, fordi omgivelserne er udsat for sundhedsfare. Ny forskning viser, at der er så stor risiko for sundheden ved passiv rygning, at man ikke bare bliver generet af røgen, men rent faktisk kan blive syg.
Man kan få lungesygdomme, hjertekar-sygdomme og kræft, og passiv rygning medfører øget risiko for komplikationer under en graviditet.

På hele denne baggrund følte vi os nødsaget til at indføre totalt forbud mod rygning i busserne i Århus Amt, men vi vil prøve at tage hensyn til de chauffører, som ryger.
Det sker ved at sikre muligheder for at komme i læ ved alle endestationer, så der er mulighed for at få en smøg i tørvejr, når de ønsker at ryge.
At tage dette hensyn kan komme til at koste ca. 340.000 kroner til læhuse, men det finder vi helt rimeligt.”


Kilde: Skrevet af Kaj Møldrup Christensen, Medlem af Århus Amtsråd (S), Stevnstrup, I Randers Amtsavis d. 13. marts

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam