Tak til
 






  
05/05 2023

Socialdemokraterne flæber

DF`s lokale byrådsmedlem kritiserer i det følgende de stedlige socialdemokrater for at hyle over de kommunalpolitiske vilkår frem for at arbejde på de betingelser, der nu én gang er:

De frustrationer, man ser hos socialdemokraterne på Christiansborg og andre steder i landet, er nu også nået til Grenaa.
Man kan således ikke på noget tidspunkt være til møder - det være i Grenaa Byråd som i Sammenlægningsudvalget for Norddjurs Kommune - uden at høre socialdemokraterne starte en dialog med, at "så længe, vi har den dårlige regering, kan vi ikke gøre noget bedre", og "det er regeringen og Dansk Folkeparti, der er skyld i det hele".
Det er noget baljevand at blive ved med at høre på. Hvorfor i alverden kan socialdemokraterne ikke begynde at arbejde ud fra de regler, vi alle må arbejde under, nemlig den linie, regeringen og Dansk Folkeparti har lagt, og så få et resultat ud af dét? Jeg har fuld forståelse for partiets frustrationer, det er aldrig sjovt at være på det tabende hold, men det hjælper da slet ikke noget, at man bare lægger sig ned og vræler.
I min byrådsperiode har jeg og blandt andet Socialdemokratiet været med til at forbedre skolerne her i kommunen for et tocifret millionbeløb. Alligevel beklager socialdemokraterne sig over dårlige skoler, man glæder sig ikke en pind over noget som helst. Men man kan godt lukke en børnehave for bagefter at give regeringen skylden, ingen problemer i dét.
Vil man politik i Socialdemokratiet, så kan man da henvende sig til andre politikere, men det gør man ikke, ikke officielt i hvert fald, så kunne det være, man kunne få nogle ting på plads.
Socialdemokraterne ville gerne have en ny svømmehal. Den fik de med Dansk Folkepartis stemme, selv om de løb fra aftalen om at sælge vandrerhjemmet. Vi har også lagt stemmer til andre sager, også sager hvor sagen er kommet i hus, selv om én socialdemokrat undlod at stemme for ikke tabe ansigt, da han havde lovet noget andet. Så får man et skulderklap, når ingen andre ser det. Et skulderklap, jeg godt kan være foruden, idet jeg ikke på nogen måde stemmer for et socialdemokratisk forslag, uden det ligger inden for de rammer, der er Dansk Folkepartis politik.
Se da for pokker at komme i arbejdstøjet og spar os for alle de floskler om, at det er regeringen og Dansk Folkepartis skyld, at man i fremtiden ikke bare kan gøre, som man plejer, men at man må tænke i nye baner her i Grenaa og Norddjurs Kommune.”


Kilde: Skrevet af Bent Andersen, Havnevej 53 Grenaa, Dansk Folkeparti, Medl. af Grenaa Byråd og S.U. Norddjurs, i Randers Amtsavis d. 9. marts

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam