Nr-djursportalen.dk

Tak til
 






  
05/05 2023

Norddjurs Kommune i støbeskeen

Der har nu været afholdt tre offentlige møder i det nyetablerede Sammenlægningsudvalg (SLU) for Norddjurs Kommune (NDK). Jeg har overværet dem med stor interesse.

For der er jo mange faldgruber og interessemodsætninger - også partiforskelle - der skal iagttages, hvis der skal nåes et godt resultat for de mennesker, det drejer sig om, nemlig borgerne i NDK.
Første møde i SLU blev brugt til politisk at markere, at gruppen bag formandsvalget ønskede at fastholde denne gruppe, der jo består af Socialdemokratiet, De Konservative, Borgerlisten og SF. Andet mødet blev brugt til at markere, at der findes en forståelse mellem S og SF - og i nogle tilfælde Dansk Folkeparti - men ikke altid med Borgerlisten. Sagen om en svømmehal ved Grenaa Idrætscenter var ganske klar. Det er jo en realitet, at S og SF ikke udgør et flertal i SLU. De borgerlige - hvis vi regner Borgerlisten og Dansk Folkeparti med - har klart et flertal, og vil selvfølgelig kunne bestemme, hvad der skal ske i NDK. Ud fra disse kendsgerninger må SF’s repræsentant (Mads Nikolajsen - red.) søge at opnå de bedst mulige resultater for borgerne med tendens mod et socialistisk Norddjurs-samfund. Mere end tendens kan det ikke blive til, når SF kun har én repræsentant mellem 27 valgte SLU-medlemmer.
Lad os se lidt på tallene: Ved sidste kommunevalg fik SF i Grenaa Byråd 548 stemmer. Det rakte til en enkelt plads i byrådet, fordi SF var i valgforbund med S. Ved det netop overståede valg fik SF i Grenaa Kommune præcis 600 stemmer, men i NDK 1136. Fremgangen i Grenaa Kommune overskygges altså helt af de forventninger, som vælgerne i den nye kommune stiller til partiet. Der har ikke i de senere år været opstillet SF-lister ud over i Grenaa Kommune, men vi kender tallene fra folketingsvalgene, og de passer meget godt. Det vil sige, at medborgerne i de dele af den nye kommune, som ikke falder ind under Grenaa Kommune, forventer ret meget af SF i NDK. Næsten halvdelen af stemmerne er jo faldet dér - flest til Kirsten Bech Hansen i Nørre Djurs med 217 personlige stemmer. Resten til andre kandidater og mange stemmer på partiet. Dette forpligter SF’s arbejde i NDK. Det vil efter min opfattelse også betyde, at SF’s repræsentant i NDK må være indtillet på, at SF’s vælgere i den del af kommunen, hvor der i en årrække ikke har været SF’ere i kommunalbestyrelsen, måske har andre forventninger til SF’s politiske arbejde, end vi har været vant til her i Grenaa Kommune. Efter min opfattelse vil der altid være brug for markering af SF’s holdninger når det gælder hjerteblodet, altså det vi kalder det rød-grønne. På den anden side må vi erkende, at SF’s politik fremmes bedst muligt dér, hvor partiets repræsentanter nu engang er placeret. Det giver ikke altid avisoverskrifter, men det lange seje træk giver pote til sidst. Og det er det, vi skylder SF’s vælgere i NDK. De vil jo have »valuta« for deres stemmer. Til sidst et lille hjertesuk. SLU’s arbejde er principielt kun tilgængeligt på udvalgets hjemmeside. De offentlige udvalgsmøder er endnu ikke blevet tilkendegivet i den trykte presse, men annonceres fra gang til gang én dag før mødets afholdelse i Grenaa Bladet. Hvis udvalget, og dermed også mit eget parti, mener noget alvorligt med borgerindflydelse og tæt information til borgerne, må det sørge for, at den interesserede borger kan informere sig i god tid. Vi er mange, som ikke direkte har adgang til internettet i eget hjem. Faktisk rigtig mange.

Med venlig hilsen
Tom Mortensen
Medlem af SF i
Norddjurs og medl.
af Grenaa Byråd

Kilde: grenå bladet

charlotte


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem pÃ¥ din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam