Nr-djursportalen.dk

En bosnier fra Randers har skrevet et virkelig tankevækkende indlæg, hvori han taler imod enhver form for ekstremisme. Vi iler med at bringe det hér:

Jeg ønsker som udlænding og muslim at bidrage til bedre forståelse og tolerance mennesker imellem.
Jeg har én gang tiet og overladt initiativet til ekstremister, hvilket bragte mig i ulykke, så jeg blev fordrevet fra mit eget land, hvor jeg var blevet en uønsket person. Den skæbne, som er ovegået mig og mange af mine landsmænd fra Bosnien-Hercegovina, har lært mig, at man ikke skal tie eller bøje hovedet for ekstremisme af nogen som helst slags. Man skal derimod netop yde den så stærk modstand som muligt, for den er kun destruktiv.

Jeg bliver dybt krænket og ked af det, når jeg i fjernsynet ser, at der bliver sat ild til danske flag, ambassader og konsulater af hærgende pøbelhorder i islams navn og til forsvar for islams værdier. Skønt jeg er muslim, kan jeg ikke forstå dette. Dét, der kan gavne islam som religion, er derimod udvisning af værdighed, respekt, gode gerninger o.s.v. Jeg kan kun betegne sådanne handlinger som den mest primitive form for barbarisme.
På den anden side må jeg med forbavselse konstatere, at jeg ikke er i stand til at forstå begrebet ”ytringsfrihed” i dén betydning, som danskerne bruger det i, skønt jeg ikke mener at være mindre velorienteret end den gennemsnitlige dansker.
Jeg kan ikke begribe, hvad det er, som kan være mere værd end menneskeliv, for det er der intet, som kan – ikke engang retten til, at man frit kan fremsætte sine egne meninger. Er livet da ikke det allerhelligste af alt?

Jeg har endnu ikke hørt, hvad der er det egentlige motiv til offentliggørelsen af billederne af profeten Muhammed, udover at man hermed ønskede at afprøve ytringsfrihedens grænser.
Jeg mener, at en sådan handling fra Jyllands-Postens side er et udtryk for den mest eklatante form for arrogance og uansvarlighed overfor offentligheden, som jo netop til syvende og sidst kommer til at betale prisen for andres manglende seriøsitet, uansvarlighed, uvidenhed eller måske – i værste fald – bevidste fremkaldelse af krise.
Folk mister deres arbejde, ferierejser bliver aflyst, fuldstændigt sagesløse danskere bliver udsat for offentlig fordømmelse og trusler på livet, danske flag bliver revet ned, danske virksomheders aktier falder, og – hvad der er det allerværste – der er endog dødsofre. Hvorfor? Kun på grund af den såkaldte ”ytringsfrihed”, som ingen bestrider. Er det dog ikke sådan, at ”ytringsfriheden” også indebærer et ansvar for udtalte ytringer?

Hvor megen ejendom skal der endnu ødelægges, hvor mange børn skal endnu falde i søvn med angst, hvor mange flag skal endnu brændes af, og hvor mange ofre skal der falde i menneskeliv, før Jyllands-Posten kan komme med en klar og utvetydig undskyldning for sine fejl?
En undskyldning fra Jyllands-Postens side er imidlertid efter min mening ikke længere aktuel. Da redaktionen offentligt har erkendt, at den har begået en fejl, ville det mest logiske være, at de personer, hvis stærke side tilsyneladende hverken er faglige eller moralske kvalifikationer, selv drager konsekvensen af deres fejl og går, d.v.s. ophører med at udføre et arbejde, som de ikke magter.

De demokratiske værdier skal forsvares med alle midler, men dette må ikke føre til, at andres rettigheder og følelser krænkes.
Nogen har engang sagt, at der ikke er nogen som helst forskel mellem ubegrænset demokrati og anarki, hvilket jeg ikke tvivler på, er sandt.
Regeringens holdning i begyndelsen af krisen har ikke undret mig personligt det mindste (”vores holdning er, at vi ingen holdning har”), for dét måtte jo være det logiske svar, når man netop véd, at regeringens flertal i Folketinget afhænger af Dansk Folkepartis støtte.
Så vidt jeg kan se, har regeringen ønsket at indtage et neutralt standpunkt af hensyn til bevarelsen af sit flertal i Folketinget.
Der, hvor jeg kommer fra, siger man: ”Når man lader sig byde op til dans af djævelen, kommer man til at danse efter djævelens noder”.

Desværre vil der skulle en længere årrække til, før Danmark igen vil kunne komme til at nyde dén anseelse, som rettelig bør være det til del, ikke blot i den arabiske verden.
Hvem er den skyldige?
Vi er alle skyldige, vi, som har tilladt og tillader, at ekstremister – som der er mere end nok af på begge sider – uimodsagt sætter dagsordenen og fremmer deres verdenssyn. De betragter hver især den anden side som en ”kræftsvulst” i samfundssystemet og henviser til ”vore værdier” samtidig med, at de udtrykker ringeagt overfor andres værdier.

Til slut ønsker jeg at understrege, at jeg ikke personligt som muslim føler mig ramt af billederne i Jyllands-Posten, men jeg er som menneske krænket over den manglende tolerance og forståelse for andres følelser.
Mine følelser overfor profeten Muhammed ligger dybt i mit hjerte, men der er også plads til følelser over for det danske flag og alle de positive værdier, som jeg har bragt med mig, henholdsvis erhvervet mig hér i Danmark; jeg kan uden problemer rumme både det ene og det andet.

Kilde: Skrevet af Smajo Hodzic fra Randers i Randers Amtsavis d. 18. februar

rex