Tak til
 






  
05/05 2023

Det minder for meget om trediverne

Arne Nielsen fra Langå får kuldegysninger ved tanken om, hvor meget den seneste tids Muhammed-ballade minder ham om førkrigstidens debatniveau. Det har fået ham til at skrive følgende:

”Er det debatten om Jyllands-Postens famøse tegninger, som nu eskalerer til uhørte dimensioner, eller er det vores holdning til indvandrere i almindelighed og islamiske fanatikere i særdeleshed, som har affødt det hysteri, som nu har udviklet sig til afbrænding af ambassader i udlandet.
Den egentlige årsag til hele balladen ligger hos præsident Bush, USA, da han udtalte: "De, som er imod Amerika, er for terror". Denne terrorbekæmpelse har viklet os ind i krigen mod Irak, hvor vi nu optræder som besættelsesmagt. Det havde vi ikke regnet med ved 2. verdenskrigs afslutning, hvor vi noget naivt og romantisk var enige om at klare vore problemer i fremtiden på anden vis end ved at bekrige hinanden.
Præsident Bushs udtalelse har siden afstedkommet de stemninger, som kan udvikle sig til sådanne dimensioner, som førte til "Endlösnung der judische Problem" i Tyskland for 70 år siden. Der er lighedspunkter mellem den tyske debats begyndelse i 1930'erne og vores for nærværende. Herhjemme vil vi sikkert lægge hele skylden for afbrænding af ambassader, konsulater, flag og statsministerens billede på islamisterne, men det er jo alt sammen svar på vores tilgang til Bushs udtalelser samt vores behandling af vore indvandrere, som vi tror, er terrorrister alle sammen. Overalt i Europa har man de samme problemer som vi, så Jyllands-Posten klarer åbenbart frisag som problemets årsag. Det kunne man også forvente, idet Jyllands-Posten formentlig har ganske få læsere i Mellemøsten.
Heldigvis har vi endnu ingen "Goebbels" til at puste til ilden og forføre befolkningen. Der er formodentlig heller ingen af dem, som for øjeblikket færdes på arenaen, som har kapacitet mellem ørerne til dét, men en sådan kan hurtigt komme op, hvis hans/hendes chancer bliver store nok. En nynazist er ikke nødvendig til sådan et formål, som enhver opportunist blandt os med omløb i hovedet kan varetage. Så min barske overskrift er "lud til lurvede hoveder" for snarest muligt at bringe indvandrerdebatten ind på et mere fornuftigt spor, for det er et meget farligt spor, debatten befinder sig på for nærværende. Det kan føre til hvad som helst.”


Kilde: Skrevet af Arne Nielsen, Søvej 16, Langå, i Randers Amtsavis d. 7. februar

rex


 

Tak til
 

Kort Nyt

Indsend dine egne nyheder og læserbreve til:
nyheder@djurslands.net

Vi mangler frivillige, der har lyst til at arbejde med nyheder på hele Djursland. Skriv til redaktion@djurslands.net hvis du vil give en hånd med.

Nyhedsstrøm

RSS nyhedsstrøm
Hent nyhederne fra din egen nyhedslæser eller vis dem på din hjemme­side.

Net Nyt
Problemer med din opkobling? - Check Netstatus her

Download programmer for sikring af din PC - her

Brug for antispam til din mailserver - antispam