En Venstre-mand fra Randers har skrevet følgende om, hvor vigtigt det er, at der holdes liv i færgeoverfarten fra Djursland. Den har på flere måder på det sidste vist sig som et nødvendigt alternativ, når andre transportformer bliver lammet:
”Strejkende piloter og strandede trafikanter i kilometerlange køer på begge sider af Storebælt på grund af faren for nedstyrtende istapper fra brotårnene og broens stålwirer standsede trafikken mellem Jylland og Sjælland i forrige weekend.
Her var Mols-Liniens færger på Kattegat den eneste forbindelse til og fra Sjælland, hvilket politikerne forhåbentlig har noteret sig til næste gang, talen måtte komme på eventuelle nedsættelser af brotaksterne, så den private færgedrift får konkurrencedygtige vilkår at drive den nødvendige færgeforretning på.”
Kilde: Skrevet af Arne Erikslev, Søren Møllers Gade 11, Randers, i Randers Amtsavis d. 27. januar
rex