Der er vigtige beslutninger i vente for dem, der bliver stemt ind af forbrugerne ved det nært forestående valg til repræsentantskabet for el-selskabet NRGi. Det fortæller én af kandidaterne nærmere om i det følgende:
Ifølge NRGIs ledelse er et af de væsentligste temaer i forbindelse med det forestående valg til repræsentantskab spørgsmålet, om NRGI skal omdannes fra A.m.b.a. til aktieselskab. Der rejser sig flere spørgsmål i dén forbindelse, som "vælgerne" - altså andelshaverne - har krav på at få belyst nærmere.
1) Hvem skal have aktier, og efter hvilke kriterier forestiller man sig, at tildelingen skal ske?
2) Hvordan bliver aktiernes skattemæssige stilling?
3) Bliver aktierne mulige at omsætte via en børsnotering?
4) Hvordan bliver udbyttepolitikken?
Disse spørgsmål kalder på et svar fra den nuværende ledelse inden valget, der finder sted i slutningen af denne måned.
Det bliver det kommende repræsentantskab og bestyrelsen, der skal tage stilling til dette meget væsentlige tema.”
Kilde: Skrevet af Niels Torben Bundgaard fra Multebærvej 19 i Ugelbølle, kandidat til valg til repræsentantskabet i Elselskabet NRGi, i Randers Amtsavis d. 12. januar
rex