De 200 folkekirkepræster, der er blevet kendt under betegnelsen "præsteinitiativet" har fået kritik fra mange sider for at blande politik og religion sammen. Det afviser én af præsterne i det følgende - hun gør f.eks. opmærksom på, at hverken hun eller andre af præsterne overhovedet har blandet partipolitik ind i julebudskabet:
Julebudskab for både godtfolk og udstødte
"En læser af Randers Amtsavis var - som så mange andre - i kirke juleaften. For ikke at få juleglæden spoleret af "politisk propaganda" fra "Præsteinitiativet" drog han til sin gamle landsbykirke nord for Randers. Det var et klogt valg. Man forstår, at prædikestolen (naturligvis) ikke blev brugt til politisk propaganda, og ud over den traditionelle juleprædiken blev julebudskabet også rettet specielt til de mange fremmødte børn. Læseren blev således opbygget og ikke forstyrret i sin juleglæde.
Jeg kan oplyse læseren om, at den pågældende præst i hans gamle hjemsogn også har tilsluttet sig "Præsteinitiativet" - endda som én af de første. Men naturligvis har den pågældende præst ikke ønsket det "grove misbrug af .. autoriteten i ...præsteembedet.", som alene nogle medier og andre (heriblandt nogle præster, der har ønsket offentligt at distancere sig fra "Præsteinitiativet") har anset for meningen med det.
"Præsteinitiativet" opfordrede til - som én af flere muligheder - at de tilsluttede præster inddrog emnet "udvisning af flygtninge til en usikker fremtid i hjemlandet" i en eller flere juleprædikener. Nogle har inddraget det i alle juleprædikener, nogle i en enkelt. Den pågældende læser skriver ikke, hvor han var i kirke, men julen varer som bekendt længe, så der har været mange muligheder.
At tage et sprængfarligt emne som udvisning af flygtninge op kan naturligvis formuleres som et partipolitisk udfald, men danske præster ved godt, hvad forkyndelsen af evangeliet kræver, og hvad det kan rumme.
Jeg kan ikke forestille mig, at de præster, vi i "Præsteinitiativet" har fået tilslutning fra, har talt partipolitik fra prædikestolen. Derimod tror jeg, at både de og mange andre har forkyndt, at Gud gør sig til ét med de små, de værgeløse, de udstødte, de, der ikke er plads til. Det er i sig selv et sprængfarligt budskab, der rejser spørgsmålet: Hvad gør vi selv?
Vi har ondt af det lille Jesusbarn, der må ligge i en krybbe, men har vi ondt af vor tids små, værgeløse og udstødte? Er det den måde, vi i Danmark lever vores kristenliv på?
En præst kan tage emnet flygtninge op i en prædiken uden på noget tidspunkt at nævne ordet og uden på noget tidspunkt at være politisk i betydningen partipolitisk. Men for den, som har øren at høre med, er budskabet gået ind. Det har det i meget høj grad gjort i denne jul at dømme efter alle de meldinger, mine kolleger og jeg har modtaget.
Læseren kunne have kontaktet "Præsteinitiativet" for at høre, om det virkelig kunne passe, at det gik ud på "at trumfe nogle private politiske holdninger igennem"? Mine kolleger og jeg ville med glæde have forklaret ham, at det gik ud på at forkynde juleevangeliet højt og klart i den nutid, vi lever i her i landet, og med de forhold, vi byder værgeløse og udstødte (var der nogen, der kunne høre, at jeg - også - tænkte på udvisningstruede flygtninge?"
Skrevet af Bodil Hindsholm Hansen,
sognepræst i Udbyneder-Kastbjerg Pastorat og medstifter af "Præsteinitiativet" i Randers Amtsavis d. 3. januar
Kilde: Randers Amtsavis
Rex