I Randers Amtsavis har man både på lederplads og i en længere kronik af Monica Papazu taget afstand fra en række gejstliges protester mod tonen i den danske flygtninge- og indvandrerdebat - man mener, det er udtryk for nøjagitg den samme sammenblanding af tro og politik, som vi ikke kan lide hos de islamiske præster. Men i det følgende støttes præsteprotesten af en dame fra Ryomgård:
NÆSTEKÆRLIGHED: Jeg bliver altid så beskæmmet på standens vegne, når pastor Jesper Langballe udtaler sig om kolleger, han ikke enig med. Senest på tv er det protestskrivelsen til integrationsminister Rikke Hvilsø angående det kristne budskab sammenholdt med regeringens og Dansk Folkepartis holdning til flygtninge/indvandrere og de deraf fulgte nedskæringer.
En gruppe præster, provster og biskop på ca. 200 meddeler under overskriften:
Der er stadigvæk ikke plads, ministeren, at de vanskeligt kan prædike over juleevangeliet uden at komme ind på forholdet til de fremmede, fordi det netop er hovedbudskabet, at vi skal tage vare på de fattige, forfulgte, undertrykte og hjemløse. Et flot, godt og nødvendigt initiativ efter min mening.
Men ikke efter Jesper Langballes mening. Man skal ikke blande politik og religion sammen, der må ikke gå politik i religionen, politik og religion skal holdes adskilt.
Det siger højrefløjspræsten og det siger statsministeren. Det er også en effektiv måde at styre folk på, og hvor er den højt besungne ytringsfrihed i dette spil?
Kan man holde politik og religion adskilt?
Jeg mener det ikke og når nogle mennesker betegner kristendommen som tandløs og svag, er det så ikke netop, fordi nogle har fået en frygtelig berøringsangst i forhold til kirkens eventuelle magt?
Alt bliver i dag gjort op i menneskerettigheder og ytringsfrihed og begge dele bøjes bravt alt efter hvis interesse der varetages – og så må kristendommen ind og sige, at nu er det for galt.
Det er jo blot det, præsterne i protestbevægelsen ved og har gjort alvor af. Flot!
Arrogant, flabet, bedrevidende og ubehøvlet udtaler Langballe sin dom over disse kolleger, han heldigvis langt overgår i klogskab og viden. At den mand har samvittighed til at være præst forstår jeg ikke.
Hvor er hans ansvar for det andet menneske? Selv små børn kan forstå, at når små børn i andre lande ikke har noget legetøj, så må de give noget af deres. Det er da tankevækkende!
Og så vil jeg gerne sige til Sean Ryan Bjerremand, der 21. december i denne avis, undrer sig over at Røde Kors "lapper soldater sammen" og at det ikke har noget med humanitært arbejde at gøre. Intet er mere forkert. Røde Kors er netop opstået på krigsmarken.
Stifteren, schweizeren Henry Dunant, syntes det var forfærdeligt at faldne soldater ikke fik hjælp og fik ideen til førstehjælpen, der skulle gives både til venner og fjender. Derfor er Røde Kors stadigvæk neutral og derfor "lapper Røde Kors soldater sammen".
Henry Dunant fik ideen ved et besøg på den italienske krigsmark i 1859.
I 1863 var de første førstehjælperhold i gang og frøet til en verdensomspændende nødorganisation lagt.
Skrevet af Lilian Kaasing Sørensen,
Vestergade 33, Ryomgård, i Randers Amtsavis d. 22. december
Kilde: randers amtsavis
rex
05/05 2023
