Brugerbetaling OK, men….
Debatten kører jo på fuldt tryk for tiden efter udgivelsen af Velfærdskommissionens rapport. For eksempel giver en læser i det følgende kommissionen ret m.h.t. brugerbetaling på sundhedsområdet og skriver således:
Velfærdskommissionens forslag til, hvordan fremtidens sundhedsydelser kan ”beskattes” med én procent: ”Brugen af sundhedsydelser skal registreres via sygesikringsbeviset – så kan pengene opkræves som et årligt beløb sammen med skattebetalingerne på selvangivelsen. Brugerbetaling skal være så beskeden, at den lette og lige adgang til serviceydelser ikke sættes over styr. Et almindeligt lægebesøg bør for eksempel koste under 100 kr. Og der skal være et loft over, hvor stor en andel af indkomsten den enkelte samlet kan komme til at betale til sundhedsvæsnet, for eksempel én procent af indkomsten. Med et sådant loft vil dén, der tjener 180.000 kr. om året, højest kunne komme af med 1.800 kr. i brugerbetaling på et år. Hvorimod mennesker med en årsindkomst på 750.000 kr. kan komme af med op til 7.500 kr., hvis de har et omfattende forbrug af sundhedsydelser.”
100 kr. pr. lægebesøg, ja, det er ikke første gang, jeg hører om et sådant forslag.
Der er lavet en undersøgelse for nogle år siden, der konkluderede, at hvis man tog 100 kr. første gang, en patient kom med et ”nyt” symptom på en sygdom, så kunne amtet måske spare ca. 400 millioner om året! (de efterfølgende lægebesøg ang. samme sygdom skulle være gebyrfri).
Undersøgelsen viste blandt andet, at der findes patienter, der lyver sig syge for at få opmærksomhed.
Velfærdskommissionens forslag om brugerbetaling kan jeg godt sluge, men det skal kobles sammen med, at kommissionens forslag om lavere skat gennemføres.
Men beskatning af ejer-boligen er ikke noget for de store partier, dét fik jeg svar på sidste år – mon det har ændret sig?”
Kilde: Skrevet af Denis Ivar Petersen fra Århus i Århus Stiftstidende d. 18. december
rex