Denne opfordring kommer fra Dansk Folkepartis folketingsmand fra Randers. Det er den seneste tids debat over hele verden vedrørende ekstreme muslimers forskellige angreb på Vestens ytringsfrihed, der får ham til at skrive følgende:
Først ville muslimerne i England have forbudt Grisling fra den hjertevarme tegnefilm om Peter Plys.
Dernæst blev dr. Joseph Erian afskediget fra Boston Hospital, fordi han var kristen.
Og nu er det så Australien, som oplever sin del af den muslimske ”kulturberigelse”. Her har ledende muslimer ifølge The Sunday Mail krævet, at julen skal kaldes noget andet, fordi det er krænkende, at andre religiøse grupper ikke kan være med til at fejre jul.
På denne baggrund har direktøren for ”Centret for islamiske relationer” i Australien, Kuranda Seyit, krævet, at Australien omdøber julen til et mere neutralt udtryk som ”vinterfest”.
Hvad er det dog for en frækhed, der ligger bag et sådant forslag? Hvilken arrogance skaber idéen om, at vi kristne lande, der i vor velmenenhed har accepteret de muslimske befolkningsgrupper, skal afskaffe vore kristne skikke og traditioner?
Alle dele af den muslimske indvandring til Vesten er en katastrofe – lige fra de unge, som ødelægger vore folkeskoler og videregående uddannelser med voldelig adfærd og manglende respekt for alle, der ikke bekender sig til islam, til den livslange forsørgelse med offentlige midler.
Og alligevel skal vi finde os i at blive fornærmet – ikke bare af gale uoplyste fundamentalister i fjerne muslimske lande, som vil have os til at lukke aviser og straffe journalister – men af muslimer, der bor og lever i vore samfunde.
Hvornår vågner danskerne op til dén virkelighed, vi er omgivet af?
Hvornår går det op for os, at vi ikke har at gøre med ”utilpassede andengenerations-indvandrere”, men kulturelle afvigere, der hverken ønsker eller kan blive danske?
Hvornår går det op for os, at vi ikke kan afhjælpe den stigende arbejdskraftmangel ved at importere mennesker, der hverken kan eller vil arbejde? Nogle, fordi de ikke har noget at byde på – andre, fordi de muslimske dogmer forbyder det.
Alle steder ser vi den voksende islamiske arrogance – den ene dag er det pressefriheden, som islam spytter på, den næste dag den danske jul.
Overalt i samfundet sætter muslimerne sig på indflydelsesrige poster.
Aldrig har der været så mange fremmede i danske byråd. Aldrig har så mange fremmede kunnet stemme ved et kommunalvalg. Og aldrig har konflikten med det danske samfund været større end i dag, hvor dagblads-redaktører skal have beskyttelse, fordi kravene om respekt for Allah og islam bliver større og større.
Hvor er i dag alle de frelste fortalere for det multi-etniske paradis, vi blev lovet i 90`erne?
Hvor er de bedrevidende, som tillod at kalde vi andre racister eller ”ikke-stuerene”, når vi beskrev dén virkelighed, danskerne lever i?
Hvor er biskop Kjeld Holm, Marianne Jelved, Morten Kjærum og Uffe Østergaard nu, hvor muslimernes arrogance ikke længere kan undskyldes som undtagelser, men viser sig som den farlige hovedregel?
Hvor er de, der før troede, de vidste bedre?
Kom frem og bekend jer til dén virkelighed, I har bragt Danmark i!”
Kilde: Skrevet af DF-folketingsmand Morten Messerschmidt fra Randers i Randers Amtsavis d. 16. december
rex