NYTÅRSBREV 2002-2003 FRA
BREDBÅNDSFORENINGEN DJURSLANDS.NET
en omfattende
orientering – print ud og læs, - evt. lidt af gangen
ved regionalformand Bjarke Nielsen
|
|||||||||||||||||||||||||||||
SønderhaldS.net |
GrenaaS.net |
||||||||||||||||||||||||||||
RosenholmS.net |
MidtdjurS.net |
||||||||||||||||||||||||||||
Ønsket om at skaffe lynhurtigt Internet til fast lav pris overalt på Djursland var grunden til at Bredbåndsforeningen DjurslandS.net blev stiftet i efteråret 2001. Man kan læse sig ind på hele denne baggrund fra følgende side:
http://www.djurslands.net/historie/Introduktion.htm
Det havde i løbet af foråret 2001 vist sig, at hverken Århus Amts bredbåndsinitiativ for de amtslige institutioner, eller Djurslands-kommunernes fælles udbud for at skaffe de kommunale institutioner bredbånd, ”måtte” bidrage til at skaffe Djurslands husstande og virksomheder en bredbåndsadgang, som var til at betale for almindelige mennesker. Ikke desto mindre var folk i storbyerne i fuld gang med at få adgang til billigt bredbånd (som alternativ til TDC’s ADSL), da det er meget billigere at etablere alternative bredbåndsløsninger i byerne pga. de kortere afstande, og da man desuden pga. den større befolkningstæthed er mange om at dele udgifterne. En nærmere introduktion til betydningen af foreningens arbejde for at skaffe lynhurtigt Internet til fast lav pris overalt på Djursland findes på:
http://www.djurslands.net/introduktion.htm
Med 2 repræsentanter for alle bredbåndsinitiativer i hver af Djurslands 8 bokommuner kastede foreningens nyvalgte bestyrelse sig i efteråret 2001 ud i en række fælles initiativer. Formålet var først og fremmest at opfylde behovet for billig adgang til bredbånd på hele Djursland, i en bestræbelse på at få Djurslands befolkning med i IT-samfundet tidsnok til at modvirke en samfundsmæssig tilbagegang på alle områder.
Den fulde ordlyd af bredbåndsforeningens idealistiske vedtægter kan findes på:
http://www.djurslands.net/vedtaegter.htm
FØRSTE STRATEGI
For overfor teleoperatørerne at synliggøre at djurslændingene var interesseret i stort tal, gjorde man medlemskab af foreningen gratis og uforpligtende, og med en omfattende hvervekampagne nåede man omkring årsskiftet til 2002 et medlemstal på omkring 2.000. Den daværende kampagnes folder kan man stadig finde på:
http://www.djurslands.net/kampagnemateriale/Folder-A4-4.doc
På basis af den store medlemsopbakning undersøgte man nu mulighederne i diverse bredbåndsteknikker. Man kan læse mere herom på:
http://www.djurslands.net/teknisk-set.htm
Samtidigt forhandlede man i perioden indtil sidste årsskifte med mere end 20 teleoperatører og Internetudbydere om en tilfredsstillende fælles løsning. Indtil dato har der været forhandlet med mere end 25 udbydere på grundlag af bestyrelsens erklærede vision og ledende principper, som man kan finde i detaljer på hhv.:
http://www.djurslands.net/bestyrelsensvision.htm og http://www.djurslands.net/14ledendeprincipper.htm
Indtil starten af 2002 arbejdede man tæt sammen med initiativtagerne bag kommunernes fælles udbud, og samtidigt forhandlede man med alle de samme teleudbydere som dé gjorde, idet bestyrelsen gjorde sig håb om derved at gøre Djursland mere attraktiv for udbyderne, så både kommuner, husstande og virksomheder kunne opnå endnu bedre aftaler end hver for sig. Den her omtalte første strategi kan i detaljer ses på:
http://www.djurslands.net/bestyrelsensstrategi.htm
KÆMPE INDSATS UDEN RESULTAT
Desværre løb kommunernes initiativ ud i sandet i starten af 2002, og bredbåndsforeningens egne forhandlinger med teleoperatører førte dengang heller ikke til brugbare resultater, og har ej heller gjort det siden. Det viste sig nemlig at ingen teleoperatører kunne, når det kom til stykket, se en forretning i at skaffe Djurslands befolkning bredbåndsadgang til Internettet, nævneværdigt billigere end til TDC's standardpriser, og TDC ville ikke tilbyde andet end deres standardløsninger. For andre teleudbydere er sagen den, at TDC tager så store afgifter både for brug af deres kobbernet og for brug af deres centraler, at ingen i praksis kan konkurrere med TDC over kobbernettet i de tyndt befolkede områder. Dokumentation af hele dette arbejde findes, men da arbejdet drejede sig om følsomme og ofte fortrolige oplysninger befinder dokumentationen og bestyrelsens debat om mulighederne sig i bestyrelsens fortrolige område på http://DjurslandS.net.
ANDEN STRATEGI
Bestyrelsen måtte i starten af 2002 på én gang indse at kun anvendelse af den trådløse Wi-Fi teknik kunne skaffe afgørende billigere bredbåndsadgang, og at dét kun kunne lade sig gøre ved selv at skabe et trådløst DjurslandS.net. Sagen var nemlig at forhandlinger med Sonofon om at anvende den trådløse FWA teknik, som var eneste kommercielle alternativ til TDC’s kobbernet, viste at dét ville blive lige så dyrt som TDC's almindelige ADSL-tilbud. – En plan for et trådløst Djursland baseret på Wi-Fi standarden blev nu udviklet, og der blev indkaldt til en stort anlagt høring i Hornslet, hvor planen blev fremlagt. Man ville kunne bygge og drive et højhastighedsnet med Internetadgang for en månedlig abonnenmentsbetaling på 200 kr. pr. tilslutning.
Man kan se nærmere om høringen på:
http://www.djurslands.net/opslag/hoering-hornslet.htm
En samtidig henvendelse til kommunerne om at skabe et fælles forsyningsselskab for Djursland, baseret på den trådløse Wi-Fi teknik, førte desværre ikke til noget.
Da både mulighederne for at få andre til at udføre opgaverne havde vist sig ikke at være tilstede og mulighederne for partnerskaber efterhånden også var udtømte, besluttede bestyrelsen til sidst at opbygge den nødvendige organisation selv - på et ukommercielt grundlag fra egen side - ved at etablere en egnsforening i hver af de 8 bokommuner. Man satsede samtidig på at teste den trådløse teknik i pilotprojekter, før man - efter evt. nødvendige justeringer - ville lade den udbrede overalt på Djursland.
Da næsten halvdelen af medlemmerne i foråret 2002 var bosiddende i Nørre Djurs, blev denne kommune gjort til hovedtestområde, men for at undgå et ensidigt fokus på Nørre Djurs ville man samtidigt også teste den trådløse teknik i rådhusbyen Allingåbro i Rougsø og i yderligere et område i Rosenholm. Man kan læse nærmere på:
http://www.djurslands.net/projekter/projekter.htm
Valget som hovedtestområde faldt også på Nørre Djurs fordi det var det eneste område på Djursland hvortil der kunne søges midler fra EU´s Mål-2 pulje. Håbefuldt søgte foreningen således 50 % i EU-støtte til etablering af begyndelsen på et helt egnsnet i Nørre Djurs, med trådløs bredbåndsadgang til Internettet fra i første omgang de 10 største byområder og også fra ét udpræget landdistrikt, som yderligere testområde. Man finder projektbeskrivelsen i dens fulde ordlyd og med alle bilag - samt opfølgningen på projektet - på følgende adresse:
FRA PILOTPROJEKTET NØRRE-DJURS.NET TIL REGIONSNETTET
DJURSLANDS.NET
Hovedidéen er at den enkelte husstand eller virksomhed forbindes trådløst til nærmeste bys fællesantenne. Brugerne omkring samme by kan via deres fællesantenne gratis udveksle data med høj hastighed. En bys fællesantenne forbindes desuden trådløst til rådhusbyen, og via et knudepunkt dér, kan alle brugere i kommunen gratis udveksle data med høj hastighed. Straks efter aftestning og justering i Nørre Djurs er det hensigten at de 10 største byområder i hver af de 7 andre Djurslands-kommuner skal have et lignende sammenhængende trådløst egnsnet. Det er planen at forbinde alle de 8 egnsnet til ét hele, gennem et lejet fiberpar i amtets fiberring på Djursland. Fiberringen passerer nemlig igennem alle Djurslands rådhusbyer. Gennem dette regionsnet kan alle på Djursland have gratis dataudveksling med høj hastighed.
Regionsnettet forbindes til en kæmpe fælles Internetadgang i Århus, hvor der findes konkurrerende udbydere med den tilstrækkelige kapacitet og til fordelagtige priser. Fiberlejen og Internetadgangen finansieres gennem en fast månedlig brugerbetaling til driften på 100 kr. pr. tilslutning, betalt kvartalsvis forud.
Se en skematisk tegning af regionsnettets struktur på følgende link:
http://nr-djurs.net/red11/artikler/2002/10-25/000.html
Etableringen af selve nettet, dvs. brugergrejet og brugerens andel i fællesgrejet, tegnede i starten til at ville koste hhv. 3.000 kr. og 2.000 kr. pr. tilslutning, altså i alt 5.000 kr., men efter at rådhusbyen Glesborg har været testområde siden sommeren 2002 har man høstet gode erfaringer om hvordan tingene kan gribes væsentligt billigere an. Samtidig har Wi-Fi standarden vundet global udbredelse og tingene er blevet afgørende billigere. Det er nu muligt at bringe udgiften pr. bruger ned på 1.000 kr. og 1.000 kr. til hhv. brugergrej og andel i fællesgrej, altså i alt ca. 2.000 kr. for oprettelse af et basisabonnement. Som abonnent får man valget mellem at indskyde dette beløb forud for start, og kun at betale 100 kr. pr. måned til driften (betalt kvartalsvis forud), eller at afdrage indskuddet med 100 kr. ekstra pr. måned i 2 år, altså i alt 200 kr. pr. måned i 2 år (betalt kvartalsvis forud), for derefter kun at betale 100 kr. pr. måned til driften (kvartalsvis forud).
Alt grej skal købes gennem foreningen for til alles gavn at skabe mængderabatter, men det vil blive gjort muligt at imødekomme specielle behov på fair vilkår. F.eks. trådløst grej der kan noget mere end blot at skabe forbindelse fra én maskine, eller retten til en større båndbredde end for en normal tilslutning.
Til at begynde med regnede vi med 11 megabit til fair deling i hver landsby. For at sikre hver bruger en minimums-båndbredde på 256 kilobit pr. sekund må der i sådan et landsbynet kun være op til 44 brugere. Da det på det seneste er blevet muligt at give hver landsby 22 megabit båndbredde til deling, kan der enten være flere tilslutninger i et landsbynet, eller hver tilslutning vil kunne råde over en større minimums-båndbredde.
FORSINKELSER
Adgang til amtets fiberring i Glesborg, hovedtestområdets rådhusby, skulle have været på plads allerede ved midsommer 2002. Samtidig skulle der have foreligget svar om hvorvidt pilotprojektet i Nørre Djurs kunne opnå et EU-tilskud på 50 % af etableringsomkostningerne. Desværre er Nørre Djurs pilotprojektet uforskyldt løbet ind i store forsinkelser på begge områder. Indtil nu har man mens man ventede været henvist til at belaste Nørre Djurs' Computer-Bøvl-værksteds sparsomme økonomi til bristepunktet. Med få midler og megen frivillig indsats etablerede man i løbet af sommeren og efteråret dels en radiomast ved rådhuset i Glesborg, med en fællesantenne monteret 50 meter over jorden, og dels en mindre radiomast på taget af Nørre Djurs Hallen, og dels blev en lille testgruppe udstyret med trådløst brugergrej og bredbåndsadgang via masterne. Det er noget som man har lært meget af. Man kan se mere om dette arbejde på:
http://nr-djurs.net/red11/artikler/2002/08-02/001.html
SuperBrugsen i Glesborg er med i denne testgruppe, og Bøvl-værkstedet har udlånt en testmaskine som er placeret i brugsens café. Alle interesserede kan sætte sig ved denne maskine og teste brugen af den trådløse opkobling til Internettet. Hvis man meddeler kiosken at man er der for at teste hvordan trådløst bredbånd føles, skal man ikke betale 1 kr. i minuttet, som der ellers står. Se billeder fra indvielsen hér:
http://nr-djurs.net/red11/artikler/2002/08-02/album/page_27.htm
Som et alternativ til EU-støtten har adskillige banker været spurgt om lån til igangsætning af Nørre Djurs projektet, såvelsom til de andre pilotprojekter, men som med en mund kræver bankerne sikkerhed i faste værdier eller kaution, idet de ikke vurderer at kunne tage sikkerhed i det grej der skal anskaffes. Naturligvis har foreningen i den forbindelse spurgt om kommunegaranti i såvel Nørre Djurs som Rougsø og Rosenholm, men uden resultat.
ENDELIG KOM STØTTEN, MEN . . .
I sensommeren forlød det så endeligt at pilotprojektet Nørre-DjurS.net ville modtage de tilbageværende midler i EU's Mål-2 pulje for Nørre Djurs. Det drejer sig om 719.000 kr. eller knap 30 % af budgettet for etablering af Nørre-DjurS.net. Vi troede nu at vi næsten ville være i stand til at etablere egnsnettet inden løvfald 2002 som planlagt. Forlydendet om tilskud førte til øjeblikkelig indkaldelse til et orienterende borgermøde og invitation til alle beboer- og bogerforeninger om at samarbejde om etableringen af Nørre-DjurS.net. På det følgende link kan man læse om efterårets borgermøde i Nørre Djurs Hallen, hvor abonnentreservation til de 10 landsbynet blev påbegyndt:
http://nr-djurs.net/red11/artikler/2002/10-09/000.html
Men så let skulle det ikke være. Projektansøgningen lå nu længe derefter i kø i Erhvervs- og Bolig Ministeriet for en endelig blåstempling, og efter talrige rykkere efteråret igennem er det skriftlige tilsagn først kommet nu, her lige før jul.
Som sagt har borgerne i og omkring de 10 største byer i Nørre Djurs efteråret igennem kunnet reservere abonnement til deres respektive landsbynet. Til nu har omkring 300 reserveret plads. Folk er ved reservationen blevet spurgt om de vil betale hele indskuddet på 2.000 kr. forud eller hen ad vejen, samtidig er de blevet spurgt om de vil/kan hjælpe med etableringen af deres eget landsbynet. På denne baggrund er der i hver af de 10 byer blevet dannet en hjælpegruppe, og repræsentanter fra hver af disse mødes hver måned til egnsnetmøde, dels for at lære om den trådløse teknik, og dels for at informere om de lokale muligheder for placering af fællesantenner, og dels for at medvirke til fornuftige beslutninger og deres udførelse. Udover at hjælpe med placering af egen landsbys fællesantenne, skal et landsbynets hjælpegruppe også hjælpe med installation af brugerantenne og radioudstyr, hos folk som ikke føler at de kan magte opgaven selv.
Det var ellers blevet besluttet at anvende de 719.000 kr. udelukkende til etablering af den fælles infrastruktur, med et loft på 50.000 kr. for hver landsby, og 150.000 kr. til Nørre-DjurS.net’s fælles knudepunkt og fiberadgang, samt resten til eksisterende regninger. Fordelen ved denne beslutning var at infrastrukturen ville kunne etableres uafhængig af hvor mange brugere der var interesseret fra starten. De kunne blot komme efterhånden som de måtte blive interesseret. Men nu fremgår det så pludselig af det skriftlige tilsagn om tilskuddet, som vi lige har modtaget, at vi selv skal afholde halvdelen af udgifterne til projektet først, og så indlevere kvitteringerne herfor, før vi kan få udbetalt halvdelen af tilskuddet ! - Den anden halvdel af de 719.000 kr. i tilskud kan vi først råde over når vi selv har afholdt resten af projektets udgifter og har indleveret de tilsvarende kvitteringer. Nemt skal det altså bare ikke være !
Man kan læse mere om denne mærkværdige situation i pressemeddelelsen herom på flg. link:
http://nr-djurs.net/red11/artikler/2002/12-13/001.html
FLERE SKAL BETALE INDSKUD FORUD
Efter at have forhandlet med 2 finansieringsselskab og 3 banker og hørt borgmesteren i Nørre Djurs endnu en gang om kommunen kan involvere sig i at stille kommunegaranti for en kassekredit på blot 250.000 kr. i mindre end et halvt år, har det vist sig nødvendigt at udsende endnu en pressemeddelelse. Den appellerer til de der ved reservationen har valgt at betale indskuddet på 2.000 kr. i bidder á 100 kr. hen ad vejen, om på ny at overveje om de alligevel kan betale indskuddet forud, og hvis de kan, at meddele dette til Bøvl-værkstedet. Sagen er nemlig at fordi kun 1/3 - af de der har reserveret abonnement - har valgt at betale indskuddet på 2.000 kr. før start, kan projektet faktisk ikke komme ordentligt fra start. Hvis dette hen over jul og nytår kunne ændres til 2/3, kan vi komme fra start med det samme ved egen kraft, - uden banklån eller kaution. På grund af tilskuddet vil der senere være rigelige midler til test, forbedringer og udbygning, samt til erhvervelse af erfaringer til gavn for resten af Djursland.
Man kan se den nyeste pressemeddelelse hér:
http://www.nr-djurs.net/red11/artikler/2002/12-20/004.html
For at lette etableringen af hele regionsnettet er der i efteråret også søgt 500.000 kr. til hvert af de 8 egnsnet fra Indenrigsministeriets Landdistriktspulje. (Der er også søgt til Nørre Djurs, idet EU-tilskudet blev 500.000 kr. mindre end der blev ansøgt om, og idet Nørre Djurs skal gå videre med at teste etablering af et fuldt radiodækket landskabsnet hvor man kan bevæge sig frit i landskabet med bærbart og håndholdt grej og dog være bredbåndsopkoblet til DjurslandS.net m.v.). Der er desuden søgt 500.000 kr. til fibertilslutning i alle rådhusbyer, samt 500.000 kr. til administration af regionsnettets etablering. Alle ansøgninger kan findes på adressen:
http://boevl.dk/landdistriktspuljeansoegninger
Bredbåndsforeningen DjurslandS.net har nu omkring 3.000 medlemmer i alt. For at få involveret alle de mange frivillige med lokalkendskab som det kræver at etablere 8 ukommercielle egnsnet, etablerede vi i løbet af 2001 og 2002 lokale bredbåndsforeninger i alle Djurslands 8 bokommuner. Som medlem af DjurslandS.net er man alt efter hjemkommune derfor nu også automatisk medlem af enten EbeltoftS.net, GrenaaS.net, MidtdjurslandS.net, Nørre-DjurS.net, RosenholmS.net, RougsøS.net, RøndeS.net eller SønderhaldS.net.
Man finder foreningernes sider på Internettet enten via DjurslandS.net’s hjemmeside eller ved at skrive den pågældende forenings navn i browserens adresselinie og trykke på enter-tasten. På siden med ansøgninger til Landdistriktspuljen finder man både vedtægter og handlingsplaner (i form af bilag til ansøgningerne) for alle Djurslands bredbåndsforeninger:
http://boevl.dk/landdistriktspuljeansoegninger
I hver bokommune findes nu en egnsbestyrelse og arbejdsgrupper for etablering af hhv. 1) egns-net, 2) egns-webportal og 3) egns-bøvlværksted, idet disse 3 formål fremgår af regionalforeningens og alle 8 egnsforeningers vedtægter.
Ligesom 2 repræsentanter fra hver af de 8 egnsbestyrelser tilsammen udgør regionalbestyrelsen, danner repræsentanter fra hver bokommunes 3 forskellige arbejdsgrupper tilsvarende regionale koordinationsråd for hhv. net, web og bøvl. En egnsbestyrelse har en tovholder for hvert arbejdsområde - net, web og bøvl - og disse tovholdere leder egnens respektive arbejdsgrupper. På samme vis har regionalbestyrelsen 3 tovholdere, der leder arbejdet i hver af de 3 regionale koordinationsråd.
Hermed er begyndelsen til det organisatoriske apparat nu etableret, til - på demokratisk vis og gennem frivillig indsats - at koordinere det praktiske arbejde med udviklingen af IT-samfundet på hele Djursland.
Man kan i introduktionen til en netop påbegyndt samlet oversigt over hvem der varetager de mange forskellige hverv, hente motivation og inspiration til, at netop denne organisationsform er den rette for os i landdistrikterne:
http://boevl.dk/Hverv/Hverv-i-DjurslandS.net.html
Ligesom egnsnet arbejdsgruppen i Nørre Djurs allerede har repræsentanter fra hver af hjælpegrupperne i de 10 landsbyer, som mødes i Bøvl-værkstedet i Nørre Djurs Hallen i Glesborg fra kl. 19 til 22 den 4. mandag i hver måned (deres kontaktinformation findes i ovennævnte hverv-oversigt), så vil arbejdsgruppen for Nørre Djurs' egnswebportal i den kommende tid også få nyheds-rapportører i hver af de 10 landsbyer, som mødes samme sted fra kl. 19 til 22 den 2. mandag i hver måned. På samme vis vil interesserede repræsentanter fra alle 10 byer komme til at indgå i arbejdsgruppen for egnens Bøvl-værksted, som også mødes i Bøvl-værkstedet, men blot d. 3. mandag i hver måned fra kl. 19 til 22. - På denne måde kan arbejdet med etablering og drift af net, web og bøvl i Nørre Djurs langt hen ad vejen varetages helt lokalt i landsbyerne, af et stort antal frivillige, som hjælpes ad i godt naboskab.
Denne lokalsamfundsstyrkende model for etablering af et godt IT-samfund vil blive søgt gennemført overalt på Djursland i den kommende tid. - Som djurslændinge vil vi således med tiden komme til at betjene os af et indbyrdes højhastighedsnet med fælles Internetadgang (net) og med en fintmasket formidling af nyheder fra alle steder på Djursland, gennem den fælles nyhedsportal DjurslandS.net (web), og når der er problemer (bøvl), kan vi hente kompetent kammeratlig hjælp i nabolaget eller i et af bøvl-værkstederne ud over Djursland.
Mens Computer-Bøvl-værkstedet i Nørre Djurs Hallen er base for omkring 30 forskellige IT-arrangementer hver måned og organiserer mangfoldige frivillige, så har det gennem de seneste år også udviklet sig til en daglig arbejdsplads for en del pensionister og mange i aktivering, jobtræning, arbejdsprøvning, revalidering, praktik, skånejob, civil værnepligt m.v. I dag er der omkring 10 daglige medarbejdere hvoraf halvdelen ikke er fra Nørre Djurs, men fra det øvrige Djursland. Bøvl-værkstedet har således endegyldigt ændret fokus og prioriterer nu hele Djurslands tarv højere end snævre Nørre Djurs interesser. I den kommende tid udvider Bøvl-værkstedet sine fysiske faciliteter for at stille et reserveret værkstedslokale til rådighed for de daglige medarbejdere ved DjurslandS.net.
Budgetterne for DjurslandS.net kalkulerer med at den månedlige abonnentbetaling på 100 kr. ikke kun skal dække de udefrakommende driftsudgifter. Abonnentbetalingen danner også basis for ansættelse af én fuldtidslønnet faglig medarbejder pr. 1.000 abonnenter. Da vi skønner at antallet af abonnenter i DjurslandS.net i løbet af de kommende 4 år vil vokse til omkring 16.000, betyder det at regionsnettet kan ansætte omkring 16 fagligt kompetente medarbejder til at passe drift og vedligeholdelse af netværket, ikke alene fysisk og administrativt, men også hvad angår den lokale, den egnsmæssige og den regionale nytte af nettet, journalistisk og designmæssigt set. Centralt placerede lønnede medarbejdere må også gerne med tiden stå for organiseringen af de frivillige indenfor net, web og bøvl – lokalt - ud over hele Djursland, - i de omkring 80 egnsnet.
Fælles for alle tiltag fra de 8 bredbåndsforeninger i DjurslandS.net er, at de skal tilgodese ønsket om et fælles DjurslandS.net, med gratis indbyrdes trafik mellem alle egne, og en fælles afregning af Internettrafik for hele DjurslandS.net, idet én stor portion Internettrafik er forholdsvis langt billigere end den samme mængde opdelt i mindre portioner.
Indenfor denne ramme undersøger RougsøS.net i øjeblikket hvorvidt der med et FWA-link til Randers findes et økonomisk fordelagtigt alternativ til amtets fiberring, mht. at give borgerne i rådhusbyen Allingåbro bredbåndsadgang til Internettet.
RosenholmS.net har fået kommunalt tilskud til – indenfor samme ramme - at få undersøgt hvorvidt der ved anvendelse af telefonnettet alligevel skulle findes et økonomisk og teknisk fordelagtigt alternativ til etablering af et trådløst egnsnet i Rosenholm. Man vil meget gerne have telefonien med helt fra starten.
På basis af samme fællesinteresser undersøger Bredbåndsforeningen DjurslandS.net og de respektive egnsforeninger i øjeblikket sammen med NRGI og virksomheden Powerline anvendelsen af el-ledningsnettet som datanet. Teknikken, der kaldes PoLC, er modsat den nuværende Wi-Fi teknik umiddelbart i stand til at transportere telefoni. Foreningerne har tilbudt relevante testområder i Grenaa by, Femmøller i Ebeltoft, Rønde by og Tranehuse i Nørre Djurs. Desværre kan teknikken kun række 300 meter ud fra transformatorstationerne, og Internetadgangen kan ikke leveres over højspændings-ledningerne hen til transformatorstationerne, men skal bringes frem til dem på anden vis.
Djurslands bredbåndsforeninger har hidtil ikke kunnet se et fælles alternativ til anvendelse af amtets fiberring, som en indbyrdes forbindelsesvej med gratis trafik, der også er fælles adgangsvej til Internettet. Men muligvis vil NRGI tilbyde en alternativ regional infrastruktur på Djursland. Før samarbejdet med NRGI kan uddybes til at omfatte tilslutning af husstande og virksomheder alle vegne, er det dog en forudsætning fra foreningernes side at el-opkoblingerne i testområderne falder heldigt ud, og at foreningerne ikke skal betale for den indbyrdes trafikmængde, samt at foreningernes samlede mængde Internettrafik afregnes som én pulje. - Der vil også blive set på om NRGI er indstillet på priser der svarer til det som trådløse opkoblinger kan skabes og drives for. Det berettiger naturligvis til en noget højere pris at PoLC’s allerede fra starten rummer adgang til telefoni. Men som helt afgørende vil foreningerne, i overensstemmelse med deres vedtægters erklæring om, at arbejde mest solidarisk for de som er vanskeligst stillede, lægge vægt på om NRGI vil deltage i solidariske løsninger for de udprægede landdistrikter, uden for bykernerne, langt væk fra transformatorstationerne.
1) På det seneste har imponerende test med meget billige antenner vist at den samlede projektsum for DjurslandS.net vil kunne nærmest halveres, ved at foreningerne selv sætter hovedparten af brugerantennerne i produktion.
2) En rigtig glædelig nyhed er at de daglige medarbejdere i netetablerings-teamet i Bøvl-værkstedet i Nørre Djurs har fundet antenner som ikke kræver direkte sigt til en landsbys fællesantenne. Test af disse antenner viser at træer der spærrer for signalvejen ikke længere er et rigtigt problem.
3) Andre test viser at man med et rimeligt signal kan nå en landsbyantenne over meget større afstande end de lovede 1½ km. Det er ikke umuligt at man kan være med, selv om man bor f.eks. 6 km fra nærmeste fællesantenne.
4) En 8 km punkt til punkt test har påvist at det er muligt at opretholde fuld båndbredde over denne afstand. Dette viser at man kan regne med at forbinde alle byer til nærmeste rådhusby. Budgetterne kan rumme at man i værste fald må etablere mellemstationer.
5) Mens man har ventet på EU-tilskud i Nørre Djurs har den tilgængelige teknologi udviklet sig (som ventet !). Fra januar kan vi bygge radioforbindelserne mellem en rådhusby og dens 9 satellitbyer med grej der koster det samme, men som kan transportere 5 gange så mange signaler pr. sekund (54 megabit). I praksis har teknikken kun 3 samtidigt brugbare radiokanaler i samme geografiske rum, men antallet kan fordobles til 6, ved både at bruge antenner med lodret polaritet og antenner med vandret polaritet. - Da én kanal skal forsyne rådhusbyen, vil der i praksis være 5 mulige radiokanaler (på hver 54 megabit) ud af rådhusbyen. Med 9 byer der skal forsynes, skal hver kanal nødvendigvis forbindes til én nær landsby, for via den også at nå én fjern landsby. Selv om hver rådhusbykanal således skal forsyne 2 landsbyer, betyder dét at vi går fra 11 megabit kanaler op til 54 megabit, at hvert landsbynet kan få væsentlig mere båndbredde end tidligere antaget. I praksis vil der blive tale om at anvende allerede tilgængeligt grej, der yder op til den dobbelte båndbredde (22 megabit) af det tidligere planlagte, - det gælder både fællesgrejet og brugergrejet. Dette kan komme til at betyde flere brugere i hvert landsbynet eller større båndbredde til hver bruger.
6) Det har i medierne været påstået at Wi-Fi grej ikke virker hvis det bevæges hurtigere end 2 til 3 km i timen. Vore test ved 80 km i timen viste at grejet virkede upåklageligt, uden nogen reduktion i båndbredden.
7) Rygtet siger at man vil få problemer med Wi-Fi grej og brug af mikrobølgeovne. Vi testede brugen af trådløst netgrej i Bøvl-værkstedet, før og under brug af værkstedets mikrobølgeovn. Selv når vi anbragte grejet klods op af mikrobølgeovnen fungerede det upåklageligt, uden nogen reduktion i båndbredden.
8) Det har for nyligt været påstået i medierne at Wi-Fi grej der bruges udendørs vil sætte ud ved regn og sne. I Rougsø Kommune har administrationen haft trådløst net udover hele kommunens terræn siden 1998 og man har aldrig haft problemer med regn og sne, ja end ikke med snestorm.
Siden starten af efteråret og indtil nu har ca. 300 borgere i og omkring de 10 største byer i Nørre Djurs reserveret abonnement til Nørre-DjurS.net. – En enig regionalbestyrelse opfordrede på dens decembermøde de 7 øvrige egnsbestyrelser til hurtigst muligt at udpege de 10 største landsbyer i déres respektive bokommuner, for i løbet af januar 2003 at begynde at give borgerne i og omkring disse byer adgang til at reservere abonnement til déres kommende landsbynet og egnsnet. Efter Nørre Djurs modellen skal man søge at danne hjælpegrupper i hver af landsbyerne og bestræbe sig på at etablere hvert egnsnet i samråd med disse.
Kalkulationer baseret på erfaringerne fra Nørre Djurs viser, at et egnsnet med 10 landsbyer med 44 brugere i hvert landsbynet kan etableres uden tilskud, hvis hver bruger indskyder 2.000 kr. før start. Driftsudgifterne vil være dækket med 100 kr. pr. tilslutning pr. måned. - Men da det ifølge foreningernes vedtægter er et princip at sikre at især de vanskeligt stillede skaffes adgang til egns- og regionsnettet, må man gøre det muligt at betale indskuddet over 2 år, gennem at forhøje månedsabonnementet med 100 kr. til 200 kr. for denne periode. Hvis man antager at halvdelen af abonnenterne vælger denne løsning, har et egnsnet brug for f.eks. en kassekredit på op til 500.000 kr. i den 2 årige periode. Herefter er det fuldt selvejet, og da infrastrukturen allerede er etableret og forberedt på vækst, vil økonomien blive stadig sundere jo flere nye der tilsluttes, idet disse jo også skal betale 2.000 i tilskud. – Et velkomment alternativ til en 2 årig kassekredit ville være om Landdistriktspuljen tildeler de ansøgte tilskud på 10 gange 500.000 kr. - Indenrigsministeriet meddeler at man kan forvente svar på ansøgningerne til Landdistriktspuljen omkring 1. marts 2003.
Man kan følge arbejdet i alle bredbåndsforeningerne fra http://DjurslandS.net og http://Boevl.dk. Udviklingen af egnsnettet i Nørre Djurs kan følges på http://Noerre-DjurS.net og på http://Boevl.dk/Fakts/default.asp. På sidstnævnte kan man læse spørgsmål og svar og selv stille spørgsmål.
Alle er velkomne til at involvere sig efter tid, lyst og evne i foreningernes arbejde med net, web og bøvl. Og alle er velkommen til at drage nytte af dette arbejde. - Fra venstremenuen på http://Boevl.dk finder man dette ”Nytårsbrev 2002–2003”, de nyeste ”Beslutningsreferater”, en samlet oversigt over IT ”Arrangementer” på hele Djursland (som vil blive opdateret snarest), begyndelsen til alle nødvendige ”Kontaktoplysninger” om hvem der varetager hvilke hverv, begyndende retningslinier for det fælles ”Portaldesign”, ”Projektbeskrivelse” og ”Spørgsmål og svar” om pilotprojektet i Nørre Djurs, og en omfattende ”Introduktion” til det nu 10 år gamle Computer-Bøvl-miljø, som nu har spredt sig og udgør DjurslandS.net’s organisation.
I den kommende tid vil net-grupperne naturligvis skulle arbejde intenst på at etablere DjurslandS.net som et regionsnet, bestående af egnsnet, sammensat af landsbynet, altsammen med højhastighedsadgang til Internettet. Samtidig vil foreningernes web-grupper skulle arbejde på at formgive DjurslandS.net’s eget indholdsstof, udformet som en fælles webportal, der i sit udadvendte aspekt er altfavnende og alsidig for alle på Djursland og i sit indadvendte aspekt formidler informationsudvekslingen i hele det organisatoriske arbejde. Bøvl-grupperne vil på deres side skulle spænde et sikkerhedsnet ud under hele bestræbelsen på at gøre Djursland til et godt IT-samfund at være i, gennem at afholde bøvl-arrangementer skiftende steder på Djursland måneden igennem, så der hverken i tid eller afstand er langt til af få kammeratlig hjælp, til at få løst alt det bøvl som man uundgåeligt løber ind i når man har eller får med computere at gøre.
Med ønsker om et rigtig godt nyt år for alle på Djursland
sendes de venligste hilsner på DjurslandS.net’s vegne
Bjarke Nielsen, formand for Bredbåndsforeningen DjurslandS.net
og for Nørre-DjurS.net- & Computer-Bøvl-miljø