Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 24-12-02
Referat fra socialudvalgsmøde

Nørre Djurs Kommune

Socialudvalget

Dato: 19. december 2002

Lokale: Mødelokale 3

Tidspunkt: 10.00 - ca. 13.30


Fraværende: Ingen

Indholdsfortegnelse

Socialudvalget den 19. december 2002


Sag nr. Side

1. Frit valg på ældreområdet 57

2. Kvalitetsstandarder for ydelser 58

3. Visitation - ældreområdet 59

4. Meddelelser ved formanden 60

5. Mødereferater - Socialudvalgets område 60

6. Møder, kurser og konferencer 61

7. Samarbejdsaftale mellem Århus Amt og Nørre Djurs Kommune 61

8. Stenvad Mosebrugscenter 62

9. Ændringer i danskundervisningsloven 62




Ved behandlingen af de første punkter deltager Bjarne Hansen, Birte Bos og Conni Christensen.


Frit valg på ældreområdet

J.nr.: 16.08P20 Init.: kmk su-077

Sagsfremstilling:

Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. og kvalitetsstandarder på ældreområdet.

Den 1. januar 2003 træder bestemmelserne om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. i kraft jf. §§ 75c-75e i Lov nr. 399 af 6. juni 2002 samt tilhørende bekendtgørelse nr. 837 af 9. oktober 2002 og vejledning nr. 95 af 9. oktober 2002.

Det følger heraf, at kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre de kvalitets- og priskrav, der stilles til leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v., samt offentliggøre oplysninger om de leverandører, der er godkendt af kommunalbestyrelsen, til at levere personlig og praktisk hjælp i kommunen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere fastsætte og offentliggøre de kvalitetskrav, der stilles til leverandører af kommunale serviceydelser til beboere i plejehjem, plejeboliger mv.

Kommunalbestyrelsen har pligt til at indberette ovenstående kvalitets- og priskrav elektronisk til Socialministeriet for at opfylde lovgivningens krav om offentliggørelse af kvalitets- og priskrav af personlig og praktisk hjælp.

Indberetning og offentliggørelsen skal ske senest ved lovgivningens ikrafttrædelse den 1. januar 2003.

Det frie leverandørvalg indeholder fem afgrænsede opgaver:

· Beregning af timepris for ydelser under praktisk og personlig hjælp

· Opstilling af krav til leverandører

· Adskille den kommunale myndighed og udførerdelen

· Udarbejde kontrakter med leverandørerne

· Udarbejde informationsmateriale vedrørende det frie leverandørvalg

Forvaltningen har udarbejdet forslag om, at personlig pleje og praktisk hjælp på hverdage udbydes til samme pris og med krav om uddannet personale, og at kommunen inddeles i 2 distrikter, Vestervang distrikt og Nørrevang distrikt.

I forbindelse med madservice med mad leveret i hjemmet er Nørre Djurs Kommune 1 distrikt.

.

Kommunens beregnede priser:

· Praktisk bistand og personlig pleje på hverdage 247,59 kr.

· Personlig pleje i weekend og på søgnehelligdage 327,20 kr.

· Personlig pleje aften og nat 327,20 kr.

· Tilskud til et måltid leveret i hjemmet 43,37 kr.

· Tilskud til et måltid uden levering til hjemmet 27,09 kr.

Der tages forbehold overfor revisionens godkendelse af priserne.

Forvaltningen har udarbejdet forslag om krav til leverandører og har udarbejdet forslag til kontrakter med diverse bilag samt informationsmateriale vedrørende det frie leverandørvalg.

Forvaltningen forventer i løbet af 1. kvartal 2003 at komme med forslag om en organisering af ældreområdet, således der sikres en adskillelse af myndighedsopgaven og udførerdelen.

Forvaltningsdirektøren indstiller

· At kommunen inddeles i 2 distrikter vedrørende personlig pleje og praktisk bistand

· At kommunen består af 1 distrikt vedrørende madservice

· At priserne godkendes

· At krav til leverandører godkendes

· At forslag til kontakter godkendes

· At forvaltningen bemyndiges til at udfærdige de endelige kontrakter med bilag og det øvrige informationsmateriale

Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen

Anbefales.


Kvalitetsstandarder for ydelser

J.nr.: 16.08P23 Init.: kmk su-078

Sagsfremstilling:

Med henvisning Socialministeriets bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1998 om kvalitetsstandarder for ydelser skal Kommunalbestyrelsen jf. § 1, stk. 1 mindst en gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp efter §§ 71 og 72 i Lov om Social Service.

Kvalitetsstandarden skal indeholde en generel serviceinformation til borgerne om den hjælp, de kan forvente fra kommunen, samtidig skal kvalitetsstandarden indeholde en beskrivelse af det af Kommunalbestyrelsen besluttede serviceniveau, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

Ydelsesbeskrivelse er udarbejdet på 6 områder

· Praktisk bistand

· Tøjvask

· Ærinder

· Indkøb

· Pleje

· Mad

Standarderne er udtryk for det eksisterende serviceniveau med udgangspunkt i den af Kommunalbestyrelsen vedtagne ydelsesmodel for hjemmehjælp. Standarderne danner baggrund for de servicedeklarationer leverandørerne udarbejder for ydelserne.

Efter loven om Frit Valg kan der være forskellige leverandører til personlig pleje, praktisk bistand og madservice - det vil sige at der kan være både interne kommunale leverandører og private leverandører.

Forvaltningsdirektøren indstiller, at ydelsesbeskrivelserne af kvalitetsstandarderne godkendes.

Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen

Anbefales.





Visitation - ældreområdet

J.nr.: 16.08.01 Init.: kmk su-068

Sagsfremstilling:

Status på visitation til plejehjemmene samt status på visitation til andre hjælpeforanstaltninger, herunder til aktivitetscenter, fysioterapi og bassintræning.

Lederne inden for ældreplejen deltager i mødet.

Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen

Udsættes.







Meddelelser ved formanden

J.nr.: Init.: kmk su-059

Sagsfremstilling:

Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen

Til orientering.







Mødereferater - Socialudvalgets område

J.nr.: Init.: kmk su-033

Sagsfremstilling:

· Ældrerådet den 10. december 2002

Referatet er vedlagt sagen.

Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen

Til efterretning.













Møder, kurser og konferencer

J.nr.: Init.: kmk su-032


Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen

Til orientering.



Samarbejdsaftale mellem Århus Amt og Nørre Djurs Kommune

J.nr.: 16.08A06 Init.: kmk su-076

Sagsfremstilling:

Der er mellem Århus Amt og Nørre Djurs Kommune indgået en aftale på ældreområdet om samarbejde med Grenaa Centralsygehus.

Aftalen udløber med udgangen af 2002.

Der er foretaget evaluering af aftalen, og der er enighed om at aftalen fungerer fuldt tilfredsstillende. Fra Grenaa Sygehus er det meddelt Århus Amt at aftalen foreslås forlænget indtil 1. januar 2004.

Det indstilles ligeledes fra koordinerende områdeleder Birthe van den Bos, at ordningen fortsætter indtil 1. januar 2004.

“Ældreaftale Århus Amt/Grenaa Sygehus” er vedlagt sagen.

Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen

Anbefales.









Stenvad Mosebrugscenter

J.nr.: 15.04.K01 Init.: kmk su-075

Sagsfremstilling:

Kommunernes revision har fremsendt driftsregnskab forsynet med revisionspåtegning vedrørende Stenvad Mosebrugscenter for året 2001.

Regnskab forsynet med revisionspåtegning er vedlagt sagen.

Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende: Ingen


Til efterretning.







Ændringer i danskundervisningsloven

J.nr.: 17.33.02 Init.: kmk su-079

Sagsfremstilling:

Folketinget har den 11. december 2002 vedtaget nogle ændringer af loven der omhandler danskundervisning til voksne udlændinge.

Ændringerne indebærer, at bopælskommunen har mulighed for at vælge en anden udbyder end et sprogcenter i tre situationer:

1. Når danskundervisningen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed.


2. Når danskundervisning tilbydes udlændinge som led i et uddannelsesforløb.


3. Når danskundervisningen tilbydes udlændinge, som endnu ikke er fyldt 25 år, idet undervisningen fremover vil kunne udbydes af den kommunale ungdomsskole.

Samtidig sker der en lempelse i bestemmelserne omkring holdsætning, således at de meget detaljerede regler ophæves.

Ændringerne giver anledning til stillingtagen til, hvorvidt kommunens aftale med Sprogcenter Randers skal videreføres. Der er i aftalen 1 års opsigelsesvarsel inden 31. december med virkning fra 01 året efter.

I 2002 er der sket en stor fraflytning af flygtninge fra kommunen samtidig er antallet af nytilkomne flygtninge meget lavt.

Det betyder, at kun ganske få flygtninge vil være omfattet af muligheden for at kunne tilbydes danskundervisning af andre udbydere end et sprogcenter.

Ændringerne vedrørende holdsætning vil give bedre muligheder end hidtil for at indgå aftaler mellem sprogcentret og daghøjskolen om afvikling af undervisning i Stenvad.

Forvaltningsdirektøren anbefaler, at aftalen med sprogcentret opretholdes indtil videre.


Beslutning i Socialudvalget den 19. december 2002

Fraværende:

Anbefales, dog kun gældende for èt år.


Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002