Idégruppen Grenå har stadig en løbende dialog i gang med amtet for at få vredet de sidste dråber ud af sygehusforliget. De har da også fået et forholdsvis kvalificeret svar, men alligevel er de ikke tilfredse: ligesom os her på NetNyt er de langt fra imponerede over hele processen, hverken når det gælder demokratiet eller selve det faglige. I dag har vi derfor valgt at bringe et langt brev med direkte kritik på hele Djurslands vegne af amtets handlemåde.
Læs hele brevet hér!

"Kære Johannes Flensted Jensen og Carl Johan Rasmussen.

Først vil vi sige tak for et meget flot og uddybende svar på vores forskellige mails.
Det er især flot, når man tænker på, hvordan I har været bombarderet med meningstilkendegivelser fra alle verdenshjørner i amtet.
Men selv dette ellers udmærkede svar er ikke i stand til at mane vores værste bekymringer i jorden.
Så kan I selvfølgelig hævde, at det er, fordi vi er så følelsesbetonede her på Djursland, og at vi er forbenede og føler os så personligt berørte, at vi ikke kan indse, at det hele er til gavn for den samlede sundhedssektor i området.
Men sådan er det altså ikke.
Vi føler virkelig en reel bekymring for, at disse massive ændringer, der skaber yderligere besvær og ulemper for egnens befolkning i tilfælde af alvorlige sygdomstilfælde, kan betyde, at kvaliteten af det samlede akutberedskab i amtet virkelig kommer til at lide skade, og at det derfor i den sidste ende vil komme til at koste de menneskeliv, vi tidligere har udtalt vores frygt for.
Vi ved også, at I er meget svære at "nå helt ind til", og at I fastholder jeres standpunkter til det yderste, næsten uanset hvilke argumenter vi haler op af skuffen, selv om det er argumenter, der er udtalt på baggrund af specialister, der godt nok har en anden opfattelse end dem, amtet har benyttet sig af, men som rent faktisk kan have lige så meget ret i deres synspunkter..
Vi har virkelig følelsen af, at jeres ellers meget flotte svar er præget af udsagn, der er kommet fra meget teoretiske rådgivere, der ser centralisering som løsning på alle problemer og opfatter nærhed og tryghed som faktorer, man ikke behøver tage hensyn til. Vi ser tydeligt, at det er den slags "specialister", både regering og amter i al for høj grad har lænet sig op ad i hele denne meget vanskelige proces.
Vi har set i pressen (kronik i JP 29/11-2002), at amtsborgmesteren er stolt af det resultat, der blev blåstemplet 3/12-2002 ved amtsrådets vedtagelse af det historiske forlig vedr. bl. a. nedskæringer på de regionale sygehuse i Århus Amt.
Det er da også teknisk rigtigt, at det var et demokratisk forlig, eftersom praktisk talt alle partier, skønt flere følte sig hårdt trængt, gik ind på at skrive under på nedskæringsplanerne.
Her har I ret i, at demokratiet tilsyneladende virkede. Alle lovgivningsmæssige spilleregler var jo overholdt, og amtsrådet har dermed sit på det tørre.
Men er det nu så sikkert, at det var det reelle demokrati, der vandt?
Her på Djursland sidder vi nemlig tilbage med en underlig smag i munden og med en mening om, at det rent faktisk var demokratiet, der tabte i den sidste ende. (over 100.000 protestunderskrifter og et væld af kvalificerede skriftlige henvendelser er blevet mere eller mindre overset og negligeret.)

Lad os se på sagen, som den er forløbet.
Den startede med, at Århus Amt pludselig lader en bombe springe midt i lokalsamfundene, som siger:
"Nu lukker vi jeres sygehuse og laver dem om til noget, der godt nok har forskellige læger og sygeplejersker rendende rundt, men som faktisk ikke kan hjælpe jer, hvis der er noget, der går helt galt. I skal fremover reparere åreknuder, og så kan I komme op på sygehuset og få taget en splint ud af fingeren, hvis I skulle være uheldige at komme for tæt på sådan en".
Det var det, det hele startede med, og her mener vi, at I allerede har begået den første store psykologiske bommert.
I fremkommer med en bombastisk ændring af hele sygehusstrukturen uden hensyn til lokalsamfundenes forståelse, mening og fremtid, og med kun et (1) nedskæringsforslag, som oven i købet er uantageligt. I jeres svar til os skriver I godt nok, at der i hele denne sag ikke har været tale om nogen form for skjulte dagsordener.
Vi tør dog godt postulere, at der i det mindste har været én skjult dagsorden, nemlig den, at de mindre sygehuse for enhver pris skulle reduceres til noget, der minder om ingenting, og som herefter kan lukkes totalt ned i løbet af få år, fordi de er for dyre at opretholde i forhold til de problemer, de er med til at løse.
Det hele ville have haft et meget mere demokratisk og forståeligt præg, hvis I fra starten havde ladet være med at holde kortene så tæt ind mod kroppen, som tilfældet har været, og i stedet var gået ud til kommuner og sygehuse i ordentlig tid, og havde meddelt:

"Kære venner, vi har et problem. Vi har ondt i pengeskuffen, og vi har nogle andre problemer med sygehusvæsenet, vi gerne vil have løst. I går ikke ram forbi, men vi vil meget gerne høre jeres mening om, hvordan I kan være med til at løse det problem. Vi skal samlet spare så og så mange kroner, og I må være klar over, at I skal miste nogle af jeres funktioner, for at det hele kan gå op i en højere enhed. I får X antal uger/måneder til at fremkomme med et kvalificeret forslag, og hvis I ikke kan det på tilfredsstillende vis, tager vi over."

Hvis I havde gjort det, og det havde udmøntet sig i et endegyldigt acceptabelt resultat, der havde haft begge parters fingeraftryk, kunne vi have set en mening med jeres tilfredshed med den demokratiske proces i amtet, og vi andre havde måske været efterladt med et akutberedskab, der kunne være med til at skabe det minimum af sikkerhed, vi så kraftigt ønsker.
Men det gjorde I ikke, og dermed har det sande demokrati efter vores opfattelse været taberen.
I kom derimod med et nærmest ultimativt nedskæringsforslag, hvor der allerede fra starten blev gjort opmærksom på, at hvis der var noget, der kunne tænkes ændret, var det ifølge amtsborgmesteren kun på nuanceområdet, det kunne foregå [og det løfte har I holdt], {man skal ikke sige, at amtsborgmesteren ikke er ordholdende}) og de ændringer, I siger, der er fremkommet ved jeres lytning til protester og modargumenter, er så minimale, at det næsten er et bevis på, at det er pseudohøringer, vi alle har spildt vores tid på.
Vi er næsten overbevist om, at de småforbedringer, I har givet os i plan B, ville være kommet alligevel, selv om I ikke havde modtaget bare så meget som en enkelt protest.
VI beklager at måtte sige det, men det er virkelig sådan, befolkningen og sygehuspersonalet opfatter det.
Det var en lang indledning, men vi håber, I holder ud at læse lidt mere endnu.
I skriver:

"Omkring specialiseringen inden for det lægefaglige område kan jeg kun give dig ret i, at det hele ville være meget nemmere, hvis vi kunne klare os med den gode gammeldags læge, der kunne lidt af det hele. Imidlertid foregår der jo hele tiden en udvikling inden for. komplekse områder som diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af syge mennesker."
Nu ved vi ikke lige, hvornår I opfatter en læge som speciallæge, men for Grenaas vedkommende er lægerne altså ikke mere specialiserede, end at de hidtil har kunnet håndtere 80% af alle indlæggelser uden at skulle sende patienter videre til "speciallæger" i Århus eller Randers. Vi er stadig enige om, at lidelser, der kræver speciallæger med speciale i transplantationer, hjerte eller hjernekirurgi eller andre eksklusive lidelser, skal behandles på de specialiserede sygehuse, der har ekspertisen og det nødvendige udstyr, men det er altså ikke nødvendigt i det omfang, det drejer sig om almene lidelser såsom blindtarmsbetændelser, brok, nyre og galdestensoperationer, og hvad der kan sammenlignes dermed. Hvis I vil bilde os ind, at der er speciallæger i blindtarmsoperationer og lignende almene lidelser, er I kommet lidt for langt ud.
Vi tror derimod på, at det er de økonomiske problemer, der gør pokkers ondt, og der vi kan se, I har et problem, og at det kan være fristende at aflive regionens mindre sygehuse, specielt når I ikke ønsker at medvirke til en bredere løsning af problemet.
I kunne jo f.eks. have rejst sagen for længe siden, således at den lokale ekspertise (kommune og sygehus) havde fået lejlighed til at udtrykke deres mening og idéer omkring det lokale sundhedsvæsen, der trods alt kommer alle borgere i området ved. Så meget haster sagen vel heller ikke, at det ikke skulle kunne lade sig gøre. Hvis den gør, er det jeres vurderinger og fremsyn, der har svigtet allerede for alt for lang tid siden.
Men I har ikke rejst problemet, før I kastede bomben.
I har derimod lyttet til de af systemet ansatte teknokratiske "specialister", de "smagsdommere", der iflg. den "nye" regering skulle have mindre indflydelse i fremtidens Danmark.

Vi er indforstået med at:

"Det er ikke kun på centralsygehusene i Randers, Silkeborg, Grenaa og Odder, at man behandler såkaldte basispatienter med mere almene sygdomme og lidelser. Der behandles også et stort antal basispatienter på sygehusene i Århus.."

Vi ved udmærket, at Randers og Århus-sygehusene også behandler de omtalte lidelser, men hvor skal patienterne være?
Der er pladsmangel i forvejen, og da både Grenaa og Odder har virket som aflastningssygehuse for både Randers og Århus, når der på disse har været pladsmangel, bliver forventningerne til de nye ændringer bestemt ikke bedre.
Derfor forstår vi heller ikke, at det skulle være det helt store problem, at disse lidelser også bliver behandlet i Grenaa, eftersom der ikke har været rekrutteringsproblemer for Grenaa Centralsygehus. Tværtimod har vi eksempler på, at der er personale (både læger og sygeplejersker), der har søgt til dette sygehus for at slippe for det bureaukrati og det nærhedssvigt, der så ofte opleves på de større sygehuse, problemer som på grund af de vedtagne omlægninger vil blive et endnu større problem i fremtidens sygehusvæsen i Århus Amt.
Det er nu engang ikke nok at sidde bag et skrivebord og beslutte, at "nu skal alting blive bedre", når de fysiske muligheder ikke er i stand til at leve op til opgaven.
Med hensyn til akutberedskabet føler vi os stadig på usikker grund, på trods af jeres forsikringer om lægeambulancens fortræffeligheder.
Vi føler os usikre på grund af manglende anæstesiologisk beredskab på sygehuset og manglende akutberedskab, beredskaber, der i så mange tilfælde har bevist berettigelsen af dets tilstedeværelse.
Vi har altså ikke tiltro til, at en lægeambulance kan udføre de samme livreddende funktioner på samme måde, som en godt indarbejdet skadestue og et godt akutberedskab kan.
Vi har mange eksempler på, at et menneske er blevet reddet, fordi der har været både 4 og 5 personer om at behandle samme patient, som ellers ville være gået til, hvis denne indsats ikke havde været foretaget.
Her kan en ambulancelæge og en Falckredder, hver med to hænder, altså ikke udføre det samme, som 4-5 personer med god uddannelse kan gøre.
Alle andre forklaringer optræder i vores øjne som bortforklaringer, som skal retfærdiggøre en samfundsskadelig nedskæring af et ellers velfungerende sygehus.
Vi beklager, men sådan er holdningen i befolkningen altså.
Tilliden til lægeambulancen er også lille, fordi den under alle omstændigheder vil få langt til yderområderne, specielt hvis den allerede er hidkaldt til en opgave, der ligger langt fra det sidst indløbne alarmeringssted.
Jeres beregninger med hensyn til, hvor lang tid der går fra det ene til det andet sted, rækker ikke langt, når man ser på, hvor mange hænder, der i "worst case" skal til, for at opnå et ordentligt livreddende resultat, og hvis man ser specielt på steder som Helgenæs og det yderste nordlige Djursland, holder jeres tal formodentlig heller ikke.
Vores påstand er altså stadigvæk:
Det I gør her, VIL komme til at koste liv.
I kommer altså ikke uden om det.
Men I mener stadig, at demokratiet har fået det, det skal have (Suk).
Vi ved efterhånden også, at vi snakker for døve øren. Alt det, der er sagt her, kunne lige så godt være råbt ned i et stort hul i jorden. Det er derfor, vi mener, at demokratiet ikke lige har fået det, som demokratiet egentlig burde have haft..
Husk igen på de mange protestunderskrifter og de mange kvalificerede skriftlige protester, I har modtaget. Det burde mane til demokratisk eftertanke.

Vi ved at:

Vi kommer til at leve i et område, det vil blive meget vanskeligere at videreudvikle, end tilfældet tidligere har været.
Vi får et sygehus, der ikke kan tiltrække tilstrækkelig kvalificeret personale, fordi konceptet er for udvandet. Vi forudser total nedlukning i løbet af få år.
I får ikke den tilgang af personale til Randers og Århus sygehusene, I ellers havde håbet på, fordi mange simpelthen forlader faget, og andre søger "udenamts". Flere er allerede ved at søge væk (Ålborg, Kolding m.m.)
I kommer til at sidde tilbage med en masse mennesker, som fremover ikke vil nære tillid til, at deres amt er i stand til at varetage yderområdernes interesser på tilfredsstillende vis.
Vi føler os stadig godt og grundigt svigtet, og det er der ikke noget, der kan rette op på, før vi i det mindste har fået et akutberedskab, der kan fungere ordentligt.
Til sidst vil vi sige, at weekenden bragte os i en tilstand af undren for ikke at sige direkte forbløffelse, da vi i Jyllands Posten kunne læse, at Århus Amt forventer at kunne tjene en milliard kroner til næste år ved at behandle patienter, der kommer fra andre dele af landet. Her sidder vi så igen og fatter ikke et ord mere. I har hele tiden postuleret, at den er helt gal med økonomien, og at I har kæmpet en vild og voldsom kamp for at finde sølle 170 millioner kroner, og I lukker sygehuse ned, så det fløjter af økonomiske årsager.
Vi husker endnu direktør Vestegård, der for ca 1½ måned siden udtalte til Jyllands Posten, at hvis amtet havde haft penge nok, var disse sygehusnedskæringer aldrig blevet gennemført på denne måde. Men amtet forventer altså at kunne tjene en milliard kroner til næste år.
Denne sammenhæng kunne Djursland vældig godt tænke sig at få en forklaring på.
For har det hele ikke hængt sammen før, så gør det da slet ikke nu."
Skrevet til amtsborgmester og sygehusudvalg med venlig hilsen fra
Idegruppen Grenaa /v
Jørgen Lund
Jens Ove Schmidt
Hans Conrau
Preben Mortensen

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002