Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 04-12-02
Læserbrev: Så faldt dommen

På denne sorgens dag for Djursland tager vi også lige et lille brev med fra Marie Pedersen, selv om hun bor helt ovre på den anden side af kommunegrænsen i Nimtofte. Hun skriver følgende opsang til amtspolitikerne:

”Så faldt dommen over de tre sygehus. Selv om det var ventet, havde de fleste vel håbet, at Djursland havde fået lov til at beholde lidt mere, så det ville smage lidt mere af sygehus, men nej. Nu er det faktisk reduceret til plejehjem. Man kan så kalde det Centralplejehjemmet for Djursland og Mols. Jeg gad nok vide, om amtet ikke kommer til at sætte penge til, når der skal bygges til på de eksisterende sygehuse. Det forlyder jo allerede, at Silkeborg skal bruge 60 mio. Hvor mange skal de andre to så ikke bruge. Selv om Amtssygehuset muligvis laves om til boliger, vil det jo også koste uanede summer. Man ser jo gang på gang, at alt hvad der røres ved, koster meget mere, end der regnes med i første omgang.
I avisen ser man billedet af en tilfreds amtsborgmester. Det er jo heller ikke ham, der er bosat på Djursland med 60 km til et rigtigt hospital, hvis det gælder liv eller død.”

Skrevet af Marie Pedersen fra Nimtofte i Grenå Bladet d. 3. december

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002