Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 29-11-02
Den private børnepasning

Vi har bragt flere indlæg fra forældre, der er stærkt utilfredse med Nørre Djurs Kommunes beslutning om at afskaffe tilskuddet til privat børnepasning.
Udover læserbrevene er en hel stak underskrifter blevet afleveret på kommunekontoret, og det har i første omgang fået Børne- og Kulturudvalget til at tage sagen op til fornyet drøftelse. Herfra foreslår man nu en overgangsordning, hvor der bliver bibeholdt et reduceret kommunalt tilskud, indtil hele børnepasningsområdet skal endevendes til næste sommer.
I forgårs blev sagen så sendt videre til økonomiudvalget, hvor der viste sig et flertal (bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti) for at bibeholde tilskuddet uforandret på 1.800 kr. for de mindste og 1.000 kr. for de 2-6 årige. Den endelige beslutning tages på det kommende kommunalbestyrelsesmøde.
Skrevet af Rex

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002