På grund af et voldsomt tidspres på redaktionen glippede vi receptionen i tirsdags på Egnsarkivet i Gjerrild, hvor den nye årbog blev officielt udgivet. Til gengæld bringer vi i dag én af de 16 spændende beretning fra forskellige tider og steder i Nørre Djurs, som bogen indeholder.
Læs beretningen hér!

”Lidt topografi ved forfatteren Johannes Bilde, Gjerrild. Han var jo ud af den meget udbredte Bildeslægt, og han har skrevet mange gode beretninger. Denne er skrevet i 1956, og det ville være en tur værd at tage sig tid til at nyde den udsigt, han her skriver om:

Når man fra Grenå vandrer mod nord ad Gjerrild-vejen og når Baunehøjs top, standser man et øjeblik for at nyde den storslåede udsigt mod syd, hvor praktisk hele Sønderherred åbner sig for éns blik bag Grenå by ved Baunehøjens fod.
Mod nord hæmmes udsigten af et stort bakkeparti, og på toppen af dette ses en enlig kuplet oldtidshøj, beklædt med lyng. Det er den såkaldte ”Tyvhøj”, kaldet sådan, fordi den i fortiden brugtes til rettersted - bl.a. blev hovedmændene fra de såkaldte ”Glesborgtyve”, brødrene Degn, ved år 1700 henrettet hér, hvor de kunne ses i galgetoppen fra deres fødeby, Bredstrup.
For at komme fra Baunehøj til Tyvhøj må man passere den dybe dal, hvor den lille idylliske landsby, Dolmer, skjuler sig i bunden. Vejen går atter stejlt op ad den høje banke med den gamle ”Debild Hede” på venstre hånd, hvor nu en stor koloni af statshusmandsbrug, kaldet Christiansminde, dækker den fordums hede.
På toppen af banken ligger så Tyvhøj til højre, umiddelbart ved landevejen, og herfra er der en storslået udsigt.
Mod syd er Grenå by skjult bag Baunehøjen, men Sønderherred ses, så langt øjet rækker.
Mod sydøst ses Grenås forlængelse til havnen, såvel som selve denne med dens skov af master og ofte selve Hundestedfærgen.
Fra havnen følger øjet havets blanke flade mod nord, og indenfor ses Fornæs Fyr, Stensmark, Hammelev, Sangstrup og Hjembæk til Gjerrild. Mod nord ses længst borte Gjerrild by bag skovene ved Sostrup Slot, og foran fra øst ligger Karlby, Voldby, Veggerslev, Rimsø, og endnu længere borte Glesborg. Nærmere ved Tyvhøj ses Thorsø, Dalstrup og Villersø, og foran disse en stor samling oldtidshøje ”Thorsøhøje”, hvorefter kredsen sluttes med Enslev kirke og Djursgårds skov bag Debild hede (Christiansminde) og tæt op til Kolindsund.
At Djursland hører til de tidligst beboede egne i Danmark er velkendt. Den store køkkenmødding ved Meilgård og ved Kolindsund er sikre beviser på, at vor hjemstavn var beboet allerede i stenalderen. Det samme bevises af de mange bopladser fra oldtiden, som findes på Djursland, hvoraf kan nævnes bopladserne ved Fannerup, ved Emmelev, Tustrup og Nørager, ved Fjeldholm og ved Kongshøj på Stokkebro mark.
Om bebyggelsen i bronzealderen vidner de mange oldtidshøje rundt omkring på Djursland, som bidrager til egnens skønne natur, hvoraf samlinger som Thorshøjene, og enkelthøje som Tyvhøj, Rolshøj på Bredstrup mark og Turildhøj på Stokkebro mark fortjener at fremhæves.
Også stednavnene vidner om menneskenes tidlige færden langs Djurslands fiskerige kyster og sunde, såvel som i de store vildtrige skove, som dengang dækkede det meste af Djursland, og hvoraf der jo stadig er store levninger tilbage.
Navne som Ørum, Ramten, Ryom, Auning, Hevring, Alling og Gjesing hører til de allerældste landsbynavne i Danmark, og navne som Rimsø, Villersø, Thorsø og Ålsø stammer alle fra tiden før kristendommens indførelse i Danmark.
Fra historisk tid bør som skønne mindesmærker på Grenåegnen fremhæves de 10 kridtstenskirker, der alle er bygget omkring 1200-tallet af materialer, skåret ud af Karlby og Sangstrup klinter. De ti kirker er Gjerrild, Veggerslev, Karlby, Voldby, Hammelev, Enslev, Vejlby, Lyngby, Rosmus og den på Baunehøjs sydskråning forlængst nedbrudte Gammel Sogns kirke.
De omtalte høje klinter, der sammen med den høje Gjerrild klint omkranser Gjerrild bugt, bidrager også til at give egnen sit særpræg.”

Skrevet af Johannes Bilde fra Gjerrild (1956) og klippet fra Årbog for Nørre Djurs Egnsarkiv 2002

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002