Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 13-11-2002
Stegning løb løbsk

Forrige week-end gik det lige lovlig hedt til i et hus i Fjellerup. Her var en beboer i gang med at varme en stegepande op, men der gik imidlertid ild i selve stegepanden. Episoden kan tjene som en udmærket demonstration af, hvad man ikke skal gøre i en sådan situation.
En person i huset hældte nemlig vand på for at slukke ilden, og det var altså ikke lige den rigtige strategi.
Ilden bredte sig nemlig i stedet og nåede at få fat i noget træværk og brede sig til loftet oven over, inden brandvæsenet kom til og fik slukket ilden. Uheldet forårsagede altså temmelig meget skade på huset, og herudover kan den uheldige madkunstner regne med at få en bøde for uforsigtig omgang med ild.
Kilde: Grenå Bladet

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002