Her på NetNyt-redaktionen har vi gjort os nogle tanker om, hvordan i alverden man får Indenrigs- og Sundhedsministeren i tale. Han går nemlig på den ene side ind for et sundhedsvæsen med plads til både små og store sygehuse, men på den anden side vil han ikke blande sig i amternes dispositioner.
Det har fået Preben Mortensen fra Idégruppen Grenå til at skrive følgende fremragende brev:

"Til Indenrigs og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen

Det var med interesse jeg på Internettet læste hele førstebehandlingen af DF's lovforslag vedr. bevarelse af de mindre sygehuse, og specielt var det interessant at se dine synspunkter, fordi du jo, i kraft af den position du indtager, er med til at tegne billedet på sundhedsområdet.
Jeg har noteret mig, at du ikke umiddelbart går ind for nedlæggelse af de mindre sygehuse, men at du overlader til amterne at forme deres sygehusvæsen, som det passer dem. Jeg har ligeledes noteret mig, at du synes, det er en gevaldig god ide at centralisere en stor del af sygehusvæsenet for på den måde at give patienterne den bedste behandling.
Du udtalte under samme debat:

" For grundlæggende er strukturtilpasningen af sygehusvæsenet nødvendig, for at vi hele tiden kan tilbyde patienterne den bedst muligt behandling."

Her kan man i nogen grad være enig med dig, men igen kommer det an på, hvad man mener med "den bedst mulige behandling".

For 80 % af befolkningen drejer sygehusbehandling sig om at hjælp til de mere almene sygdomme, som de mindre hospitaler, med den lægekreds de har tilknyttet, sagtens klarer, oven i købet i de fleste tilfælde bedre end de store mastodontsygehuse, fordi lokalbefolkningen ved indlæggelse på disse steder får den nærhed, der er så vigtig i en helbredelsesproces og som næsten helt falder væk med de nedskæringsforslag der er på bordet i øjeblikket. (At den offentlige transportmulighed, som i forvejen ikke var god nok, også bliver nedskåret, gør ikke situationen lysere.)
Ofte er de mindre sygehuse også bedre rustet med hensyn til all- round læger, som hurtigere får dannet sig et billede af en patients samlede tilstand. På de større hospitaler, hvor alt er så specialiseret, risikerer patienter at skulle tilses og undersøges af flere forskellige læger på forskellige tidspunkter, fordi man her er mere specialiseret og dermed har sværere ved at få et samlet overblik over patientens tilstand, og det medfører længere indlæggelsestid i dyrere senge, hvilket i disse åbenbart ressourcefattige tider ikke kan være ønskeligt.
Du går også ind for, at de mindre sygehuses akutafdelinger med til hørende skadestuer skal nedlægges i et eller andet omfang, selv om du senere siger:

"Så kan jeg sige mere antydningsvis, for jeg har faktisk været inde på det allerede i to omgange, at den anbefaling, jeg synes at jeg kan signalere, er ikke nogen anbefaling af, at man bare centraliserer. Der er jo ikke noget perspektiv i, at man skal køre det halve land igennem, fordi ens barn er faldet ned fra pæretræet og har brækket det ene ben, selvfølgelig er der ikke det. Men der er i en række sammenhænge, når vi snakker de komplicerede behandlinger, stor fornuft i at samle behandlingerne, også af hensyn til det personale, der er til rådighed."

Her kommer vi til en af sagens kerner, nemlig det med akutberedskabet.
Her på Djursland får vi nemlig mellem 60 og 70 km til nærmeste skadestue, hvis "den situation med pæretræet" indtræffer, og det ved vi jo den gør.
Hvad angår de komplicerede sammenhænge har det jo altid været sådan, at patienter efter en stabilisering er blevet fragtet til de sygehuse, hvor den specialisering er tilstede, det er der ikke noget nyt i, og det er også godt nok. Også i de sammenhænge, hvor det drejer sig om hjerte, lunge og hjerneoperationer er specialistbehandlingen selvfølgelig det eneste rigtige, det er heller ikke det vi protesterer imod.
Men her på Djursland, hvor man i både Venstres og den Socialdemokratiske amtsrådsgruppes Plan B, som skulle være en forbedret udgave af den første umulige nedskæringsplan, opererer man stadig med den tanke, at 112 alarmeringer stadig skal gå uden om Grenaa Centralsygehus, som dermed stadig står uden et effektivt akutberedskab og det er en katastrofe for Djursland, det kan vi simpelthen ikke leve med. Den "sutteklud" som amtspolitikerne har "forbedret" deres første nedskæringsforslag med, er lige så uantagelig for Djursland som det første.
Et andet sted siger du:

»Det er dårlig politisk ledelse at fastholde sygehuse, afdelinger og beredskaber, hvor lægerne skal gå og vente på patienterne, samtidig med at man har travle og tyndt bemandede afdelinger, hvor patienterne skal vente længe på, at lægerne får tid til dem.«

Her lyder du, som om du har snakket med vores amtsborgmester, som næsten ordret har brugt det samme argument. Her bliver vi fra Djursland så nødt til at korrigere dig. På et møde i Grenaa, hvor Amtsborgmesteren fremsatte samme bemærkning, blev han i den grad belært af personalet fra Grenaa Centralsygehus, så meget at jeg tror, han fortrød, at han nogensinde havde udtalt det. Personalet var åbenbart forberedt på at det argument ville blive brugt. De kunne derfor hale papirer op af tasken, hvor de havde en række statistiske oplysninger, der med al ønskelig tydelighed viste, at i det omfang læger og sygeplejersker ikke var beskæftiget på skadestuen, var de beskæftiget med andre nødvendige opgaver på andre afdelinger, og de kunne ligeledes meddele amtsborgmesteren, hvor mange tusinde tilfælde der havde været behandlet på skadestuen i år 2001, og at tallet for år 2002 ville blive større endnu.
Derfor gælder det argument ikke for Grenaa Centralsygehus. Hvorvidt det gælder andre steder, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men det vil i hvert fald være rimeligt, at man som politiker sætter sig ind i situationen på det sted man skal udtale sig om, før man gør det, og det havde amtsborgmesteren i hvert fald ikke gjort.
Nu hvor vi alligevel er ved amtsborgmesteren citerer du ham for følgende:
"…. er jeg er helt enig med amtsborgmesteren i Århus, Johannes Flensted-Jensen, som vist i sin tid blev valgt på en liste i anledning af en sygehusnedlæggelse, det var vist i Skanderborg, og som til det sidste nummer af Amtsrådsbladet siger:
»Generelt tror jeg, at danskerne har to synspunkter på spørgsmålet om nærhed. Et, der gælder, når vi er raske, så vil vi gerne have sygehuset lige om hjørnet. Et andet, når vi bliver syge, så vil vi behandles på det bedste sygehus, ikke nødvendigvis det nærmeste.«
Meget klogt."
Den bemærkning kalder du meget klog, og det er den måske også, når man bruger den på de steder, hvor den passer. Igen har vi her en bemærkning, som amtsborgmesteren også har brugt på et møde i Grenaa, hvor sygehuspersonalet atter kunne dykke ned i tasken og meddele samme amtsborgmester, at den heller ikke gælder for Grenaa. Sygehusets personale kunne igen ved hjælp af statistisk materiale påvise, at det mere er undtagelsen end reglen, der får patienter til at fravælge Grenaa Centralsygehus.
Det skal selvfølgelig ikke forstås således, at der ikke er patienter, der fravælger Grenaa Centralsygehus, selvfølgelig er der det, men kun i samme omfang som folk fravælger en praktiserende læge eller tandlæge, men generelt er det utroligt få, der har fravalgt Grenaa Centralsygehus i forhold til det antal indlæggelser der er sammenlignet med.
Alle ved jo også, at det ikke er muligt at gøre 100 % af befolkningen 100 % tilfredse med alt hele tiden, men bemærkningen fra amtsborgmesteren kunne altså tilbagevises med aktuelle tal.
Igen har amtsborgmesteren udtalt sig imod bedrevidende, og det viser altså igen, at han ikke har sat sig tilstrækkelig godt ind i tingene inden han taler, hvilket jo heller ikke taler til gunst for hans "knaldhamrende gode" nedskæringsplaner.
Da både amtsborgmester og sundhedsudvalg har understreget meget tydeligt, at de nedskæringsplaner amtet har for Grenaa Centralsygehus ikke har grundlag i den opfattelse, at sygehuset har udført utilfredsstillende arbejde, forekommer hans lige citerede bemærkninger grundløse, og skal nok mere opfattes som noget der falder ind under kategorien "Smarte Bemærkninger" der kan smøre amtets argumenter lidt"
Amtsborgmesteren havde med andre ord ikke sat sig ind i de faktiske forhold inden han udtalte sig, så ærlig talt, jeg synes ikke det var særlig klogt.
Jeg synes, at politikere har en pligt til at undersøge om deres "smarte" bemærkninger holder, inden de fyrer dem af.
I øvrigt kunne vi for ca tre uger siden læse et interview i Jyllands-Posten med sundhedsdirektør Leif Vestergård Pedersen, Århus Amt, hvor han direkte udtalte, at hele miseren med sygehusomstruktureringerne kun handlede om penge. Hvis der havde været penge nok, ville man ikke have rørt ved sygehusstrukturen, men ville have opretholdt det forlig, man indgik sidste år. Alene dette viser, at al amtets snak om "forbedring af behandlingsmulighederne for patienternes skyld" og lignende bemærkninger, er uden hold i virkeligheden og kun beregnet til at få et uacceptabelt nedskæringsforslag til at "glide ned" fordi man har ondt i økonomien, og det synes jeg virkelig du som sundhedsminister har en pligt til at forholde dig til. På Djurslands befolkning virker det under alle omstændigheder grotesk og utroværdigt.
Som det tidligere har været nævnt: "Det er så nemt at rive ned, men det er næsten umuligt at få det tabte bygget op igen"
Danmark er et lille land, og det kan stadig ikke være meningen, at vi i et af verdens rigeste lande bare skal acceptere, at skævvridningen accelererer, mens landets regering bare sidder med hænderne i skødet og overbeviser sig selv om, at det er upassende at gribe ind i et amts dispositioner, selv om de er af sådan karakter, som vi ser det her på Djursland.

Venlig hilsen
Preben Mortensen
Idégruppen Grenaa
Åstrupskrænten 47
8500 Grenaa

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002