Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 12-11-2002
Klip fra sygehusdebatten

Som vi fortalte i sidste uge, ser det virkelig ud til, at amtspolitikerne har bidt sig fast i deres økonomiske kabale, og den levner desværre ikke plads til et acceptabelt sygehus i Grenå.

PA030011x.jpg (11477 bytes)

De mange protester fra Djursland fik Carl Johan Rasmussen til at filosofere på TV-skærmen over, hvorledes folk med deres hjerte kæmpede for det lokale sygehus, mens politikerne er bundet op på nogle helt andre ting, som kræver hjerne og forstand på sygehusdrift.
Dette er en forenkling, som vi på ingen måde kan acceptere, selv om vi godt véd, at der selvfølgelig har været fremført mange følelsesladede argumenter i debatten. Der har fra rigtigt mange sider været rejst spørgsmål og kritikpunkter fra alle samfundslag på Djursland, som i høj grad er baserede på helt konkrete konsekvenser af den kommende nye sygehusplan.
På adressen http://www.idegruppengrenaa.dk kan du finde mange af indlæggene, og det er virkelig anbefalelsesværdig læsning, selv om det ved første blik kan virke uoverskueligt. I dag har vi samlet en lille buket af de indlæg, vi finder mest relevante lige hér og nu.

Skrevet af Rex
Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002