Der bliver stadig skrevet relevante indlæg i aviserne omkring den truende sygehuslukning, og her bringer vi ét fra en ansat på Grenå Centralsygehus, som på udmærket vis beskriver, hvad det er, der ikke længere er råd til på Djursland og hvorfor:

"Amtspolitikerne taler om, at det, befolkningen vil have, er tryghed og nærhed. Det kan nemt lyde lidt blødsødent og som et luksusproblem, at man vil have mindre end en times kørsel til et sygehus. Derfor synes jeg, det er vigtigt at få befolkningen og politikerne gjort klart, at det, vi i virkeligheden taler om, er forskellen mellem liv eller død!
Uanset hvor mange lægeambulancer og -helikoptere, man sætter ind, er der en ting, man ikke kan i disse. Nemlig at give blodtransfusion før man har været omkring et sygehus. Mangler en person blod, vil der udover transporttiden til sygehuset gå minimum 45 minutter, før vedkommende kan få blod af sin egen type. På de større sygehuse vil der faktisk gå længere tid, da der er større afstande mellem afdelingerne.
Flere personer er involverede, og jo flere, der skal sættes ind i arbejdsopgaven, jo længere tid tager det.
I de 16 år, jeg har været bioanalytiker på Grenå Centralsygehus, har jeg set utallige eksempler på patienter, der ikke ville have overlevet, hvis de skulle have fortsat i ambulancen en time mere.
Desuden er det uretfærdigt at skyde de små sygehuse i skoen, at det her er turnuslæger, der tager sig af patienterne først, for sådan er det alle steder. Sådan er lægernes uddannelse bygget op. Det er der heller ikke noget galt i, når tiden er til det, for de har altid en erfaren læge i ryggen. Fordelen på de små steder er, at den erfarne læge er tættere på ryggen end på større steder.
Husk på, at ikke engang hvis vi ser bort fra amtsgrænser, har vi et sygehus tættere på end 60 km. Grenå Centralsygehus er højt kvalificeret. Derudover er vi i stand til at give en meget vigtig kvalitet, nemlig livskvalitet.
Vi har et godt samarbejde, da alle ansatte på sygehuset kender hinanden, og vi hjælpes ad på tværs af faggrænser. Desuden kender vi en del af patienterne på forhånd, hvilket er tidsbesparende, da vi ikke skal bruge tid på at sætte os ind i patientens sygdomme helt fra bunden. Desuden er vedkommende for os et helt menneske og ikke kun sin sygdom. M.h.t. personaleforbruget er det sådan på alle sygehuse, at vagterne er tilrettelagt efter, hvor travlt der er. Der er regler for, hvor mange opkald man i gennemsnit må have i de forskellige vagter.
Eftersom man må formode, at antallet af patienter totalt i amtet er konstant (uanset hvad politikernes beregninger viser, så kan man ikke fjerne syge på et skrivebord!) vil en nedlæggelse af sygehuse give mere belastede vagter på de større sygehuse, så de skal have ændret deres vagtform og have et vagthold mere. Kan man så ikke lige så godt bibeholde disse vagthold på de "små" sygehuse, hvor man oven i købet har eksisterende bygninger? Så sparer man da at bygge nyt.
Nej, der er ingen besparelser i amtets planer, hverken på personale eller kroner. Kun øgede udgifter til nybygninger, udvidelser, transport, m.m. Det hele bunder i prestige! Embedsmænd og Århus-læger vil have et Rigshospital i Århus og har kun råd til det ved at lukke de for befolkningen så livsvigtige sygehuse i Grenå, på Samsø og i Odder.
Djurslændinge vil ikke af amtet tvinges til at have manden med leen gående bag os. Det her handler om liv eller død for os på Djursland."

Skrevet af bioanalytiker på Grenå Centralsygehus, Ulla Thue Langkjer, i Århus Stiftstidende søndag d. 10. november

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002