Sådan hed det engang i en velkendt Osvald Helmuth-vise, og ordene genbruger vi i dag for at beskrive den situation, som Nørre Djurs-knægten Anders Bjerre er havnet i på AGF`s Superligahold.

Som dreng spillede Anders Bjerre i Gjerrild-Bønnerup, og som voksen udviklede han sig til at blive en så solid midtbanespiller, at det lykkedes for ham at skabe sig en karriere som professionel. I de unge år var det AGF, der var hans klub, men hans evner var så store, at turen efter nogle år gik til én af landets allerbedste klubber, hovedstadsklubben FCK. Her fik han sig nogle gode år, dog uden ligefrem at spille sig på landsholdet, indtil han i omkring trediveårs-alderen fortsatte Superliga-karrieren i bl.a. de mindre klubber, Næstved og Lyngby. For et par år siden gik turen så tilbage til hans ungdoms fodboldklub, AGF, hvor han hurtigt blev stamspiller, i lange tider ligefrem anfører for holdet.
Men når man som Anders Bjerre er midt i trediverne, begynder alderen at melde sig, og det bliver sværere og sværere at følge med i det høje tempo i den bedste række. Ifølge Århus Stiftstidende spiller han ikke på førsteholdet i øjeblikket, og en miserabel indsats for et par uger siden på andetholdet har nu betydet, at han slet ikke spiller. Træner Poul Hansen fortæller til avisen, at en spiller af Anders Bjerres format ikke skal spilde sin tid på at spile sekunda-fodbold - han skal enten spille på førsteholdet eller slet ikke spille.
Anders Bjerre har halvandet år tilbage af sin kontrakt med AGF, så måske har han spillet sin sidste kamp?
Skrevet af Rex

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002