Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 06-11-2002
Læserbrev: Sparetider i Nørre Djurs?

Vi hørte forleden dag, at kommunalbestyrelsens beslutning om at afskaffe støtten til privat børnepasning

"Som borger/forældre i Nørre Djurs Kommune kan man kun undre sig over, at det forlyder, at der skal spares! Især når man kan læse ud af referat fra møde på kommunen d. 14. oktober, at fritvalgs-ordningen er nedstemt.
Ordningen var til afstemning, da der var forslag om besparelse på området (ligesom så mange andre områder), hvor den skulle bortfalde pr. 31. december 2002. Der var dog kommet forslag om nedsættelse af det kommunale tilskud, sådan at forældrebetalingen var lig med betaling, hvis man benyttede kommunal dagpleje.
ALLETIDERS, da man som forældre i kommunen så stadig havde en valgmulighed. Ved at vælge fritvalgs-ordningen er man indstillet på, at der ved sygdom, ferie, helligdage, m.m. ingen gæstepleje er tilknyttet - men det er et valg, man tager.
Forvirringen bliver da også kun større, når man ser på afstemningen fra 2. behandlingen i forhold til 3. behandlingen.
Der blev ordningen nedstemt, så den bortfalder pr. 31. december 2002.
SÅ er det, man får lyst til at spørge:
Hans Møller - hvorfor sidde som borgerlig repræsentant og stemme imod et forslag som fritvalgsordningen, der er den billigste pasningsmulighed for kommunen?
Hvorfor det ene øjeblik sidde som "tunge på vægtskålen" - for i det næste øjeblik at stemme imod?
Ordningen omfatter også ansættelse af "Ung pige i huset", hvor forældre med skiftende arbejdstider så måske har mulighed for, at deres pasningsbehov kan dækkes ind.
Eventuelle misbrug, der måtte husere rygter om, må der tages hånd om fra kommunens side af. Det er dog dem, der fra start af har givet tilladelsen."

Skrevet af Kirsten Mogensen fra Bønnerup Strand i Grenå Bladet d. 5. november

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002