| Nyhedsbrev om budgetterne |
Det er dog fantastisk, som vores kommune opper
sig for tiden med deres nyhedsbreve - vi har sagt det før - det er virkelig et godt
tiltag. Denne gang er det vicekommunaldirektør Søren Brixen, der tegner og fortæller om
de kommunale budgetter, så selv nærværende Redaktør forstår, hvad det handler om.
Læs Nyhedsbrev nr. 6 hér!
Hvad bruges pengene til?
Interessen for det kommunale budget er typisk afhængig af, hvilket område den enkelte borger har relationer til. Det kan være et barn i dagplejen, børnehaven eller folkeskolen. Eller man har måske et familiemedlem på et af vore plejehjem. For kommunens ansatte knytter interessen sig hovedsagelig til det område, den enkelte medarbejder beskæftiger sig med.
Budgettet for 2003 opererer med en balancesum på godt 412 mio. kr. og dækker over utallige poster og områder.
Men hvad bruges pengene til? Tager man f.eks. 1 krone og splitter den op, viser der sig følgende fordeling:
Administration og planlægning 12 øre
Anlæg 5 øre
Byudvikling 1 øre
Forsyningsvirksomheder m.v. -2 øre
Lån, renter og moms 9 øre
Social- og sundhedsvæsen 48 øre
Undervisning og kultur 24 øre
Vejvæsen 3 øre
I alt 100 øre
I diagramform ser det sådan ud:
SB
Hvor kommer pengene fra?
Når kommunen vedtager sit budget, skal der være balance på bundlinien, eller sagt på en anden måde lige store udgifter og indtægter.
Den største indtægtspost i budgettet stammer fra indkomstskatterne, hvor der er budgetteret med 164 mio. kr. Beløbet fremkommer groft sagt på baggrund af et skøn over borgernes skattepligtige indkomster ganget med en skatteprocent, der for tredje år i træk er 21,9.
Næststørste post er på godt 152 mio. kr., hvor staten yder kommunen 100 % refusion til sociale pensioner (f.eks. folkepension, børnetilskud, dagpenge).
Hovedsagelig på det sociale område er der tillige en række udgifter, hvor kommunen selv bidrager med udgiftsdækningen, idet staten alene yder 35, 50, 65 eller 75 % refusion. Refusionsstørrelsen for disse områder udgør i alt 50 mio. kr.
Videre modtager kommunen 30 mio. kr. fra den kommunale udligningsordning og 27 mio. kr. i direkte statstilskud.
Som det sidste enkeltbeløb over 10 mio. kr. opkræver kommunen grundskyld med et provenu på i alt 20 mio. kr. Grundskyldspromillen er forhøjet fra 20 i 2002 til 24 i 2003.
SB
Vanskeligt stillet kommune
Kommunen hører under den kategori af kommuner, der betegnes som vanskeligt stillet, og som sådan modtager vi fra staten et tilskud på 7,4 mio. kr. af en samlet pulje på 372 mio. kr., som er fordelt blandt 78 kommuner. For regnskabsåret 2002 modtog vi fra samme pulje 3,8 mio. kr.
SB
Besparelser fra 2002 til 2003
For at få budgettet for 2003 til at hænge sammen har kommunalbestyrelsen drøftet omkring 80 spareblokke, og vedtaget ca. 60 af dem.
På driftsområdet har det betydet, at Udvalget for teknik og miljø har fået 1 mio. kr. mindre at gøre med i 2003 i forhold til 2002, Børne- og Kulturudvalget får tilsvarende 2,9 mio. kr. mindre, mens budgettet for Det Sociale Udvalg stiger med 9 mio. kr. og Økonomiudvalget stiger med 1,4 mio. kr.
På de anlægsopgaver, der finansieres af skattekroner, er der for 2003 "kun" afsat 3,35 mio. kr. De 3 mio. kr. skal anvendes til pædagogisk servicecenter på Ørum Skole, mens de 0,35 mio. kr. er øremærket til cykel- og gangsti mellem Glesborg og Hemmed.
SB
Hvilke besparelser?
Indholdet og omfanget samt virkningerne af spareblokkene varierer ganske meget. Derfor skal der nedenfor også kun opsummeres de væsentligste emner og områder, hvor der er foretaget besparelser.
Decentrale rammer
For de institutioner og områder, der er omfattet af nogle interne regler om decentral økonomi, er budgetterne beskåret med 1,4 mio. kr. Beløbet svarer til en beskæring på 4 % for institutionerne under Børne- og Kulturudvalget, 3 % for Det Sociale Udvalg og godt 10 % for Økonomiudvalgets område (rådhuset).
Virkningerne for områderne vil være meget forskellige. For eksempel kan det være nødvendigt at vente med, eller omprioritere planerne for bygningsvedligeholdelse. For andre kan der også være tale om nøje at overveje hvilke uddannelser, medarbejderne skal tilbydes. Hertil kommer særlige områder som f.eks. rådhuset, der "betjener" institutionerne med annoncering, edb m.v.
For at imødegå nogle af disse besparelser er der oprettet en leasingaftale med et rammebeløb på 1 mio. kr., som det er hensigten at anvende til udskiftning af edb-udstyr på rådhuset, fordi stadig flere systemkrav forudsætter større udstyr. Der er god mulighed for, at øvrige institutioner også kan gøre brug af leasingaftalen, f.eks. i forbindelse med udskiftning af pc’ere og møbler.
SB
Lønbesparelser
På Økonomiudvalgets område (rådhuset) er det vedtaget at gennemføre besparelser i lønomkostningerne med 0,8 mio. kr. Realiseringen sker ved at imødekomme ønsker om nedsat arbejdstid, samt ved at tage afsked med andre medarbejdere.
Som eksempler er for det første den centrale telefonomstilling nedlagt, og betjenes nu på skift mellem rådhusets afdelinger. Dernæst
overtager Told og Skat vurderingsopgaven, hvorved arbejdsgrundlaget for en medarbejder falder bort.
Virkningerne vil være forskellige, men løsningen af fortsat mere komplicerede opgaver med færre medarbejdere kan resultere i en dårligere borgerservice, selv om der til stadighed arbejdes på at optimere og effektivisere arbejdsgangene.
På kommunens materielgård er der endvidere nedlagt en stilling. Konsekvenserne herved vil være, at noget arbejde skal købes uden for kommunalt regi.
SB
Vejvedligeholdelse m.v.
Kontiene til vejvedligeholdelse er beskåret med 1,5 mio. kr. Virkningerne er flere huller i vejene, og den planlagte nye tæppebelægning i nogle af byerne bliver udskudt, da der alene vil være penge til at foretage lappearbejde. Indkøb af driftsmateriel via materielgården er reduceret med 0,3 mio. kr.
SB
Vejbelysning
På området er der sparet 0,1 mio. kr. ved at sanere gadebelysningsanlæg i de små bysamfund i forbindelse med, at energiselskabet kabellægger el-forsyningen.
SB
Byforskønnelse
Ordningen, hvorefter kommunen yder tilskud til anlæg af grønne arealer, legepladser, flagstænger, bænke, kunstværker m.v., ophører.
SB
Vintervedligeholdelse
Det er vedtaget at udarbejde en plan, hvorefter der sker en kraftig minimering af kommunens glatførebekæmpelse (saltning). Planen skal forelægges til politisk behandling inden 1. april 2003. Opnås der besparelser ved gennemførelse af planen, er det hensigten, at de frigjorte midler skal bruges til at styrke vejvedligeholdelsen. En minimering af glatførebekæmpelsen vil selvsagt forøge uheldsrisikoen for trafikanterne.
B
Sundhedspolitik
En af spareblokkene sætter fokus på sygefraværet, der i første halvdel af 2002 udgjorde 5,34 % for alle kommunens ansatte.
Spareblokken har medført, at Økonomiudvalget har godkendt en sundhedspolitik, hvis overordnede mål er at reducere medarbejdernes sygefravær. Det er målet, at sygefraværet i 2003 ikke må overstige 4 % og sygefraværet i 2004 ikke må overstige 3 %.
For at nå disse mål kræver det en stor indsats af ledelse og medarbejdere. Derfor er der allerede nu igangsat et projekt "Er det sjovt eller sygt at gå på arbejde", hvor der sættes fokus på trivslen på den enkelte institution.
B
Indkøbspolitik
En anden af spareblokkene, der skal arbejdes aktivt med, for at der kan skabes resultater, er fællesindkøb, hvor vi regner med at kunne spare 1,5 mio. kr. Kommunen indgår her i en aftale med Grenaa, Midtdjurs og Langå kommuner. I skrivende stund er i øvrigt yderligere to kommuner på vej til at slutte sig til ordningen.
Første fase er allerede gennemført. Her har indkøbscheferne i Grenaa og Nørre Djurs afviklet 4 introduktionsmøder for kommunens institutionsledere. Disse møder er vel overstået, og anden fase er påbegyndt med besøg på hver institution med henblik på at implementere ordningen for indkøbsmedarbejderne.
Fremtidsudsigter
Budgetlægningen for 2003 har ikke været noget særtilfælde. Vi skal have rettet så meget op på økonomien, at vi undgår at skulle arbejde under Indenrigs- og Sundhedsministeriets dispensation fra kassekreditreglen. Derfor er der ingen tvivl om, at vi også i 2004 og 2005 vil være på "smalkost".
Forberedelserne til budgetlægningen for 2004 er derfor allerede startet, og det må forudses, at vi – allerede inden vi er gået ind i 2003 – påbegynder at lave et nyt sæt sparekataloger til kommunalbestyrelsen. Så derfor opfordres alle til allerede nu at lægge hovederne i blød for at undfange gode ideer.
Kan vi til gengæld fortsat arbejde ad den smalle vej i nogle år, og samtidig forøge kassebeholdningen, vil der være lys forude i 2006 og 2007, så kommunen igen vil være i god gænge. Til dette billede hører for øvrigt også, at flere af de lån vi har optaget, bliver indfriet inden for denne periode, således at ydelsen på disse lån vil falde væk, og dermed medvirke til at formindske de løbende omkostninger.
Der er dog nogle store spørgsmålstegn, som der ikke kan gives svar på. Alle ved, at der tales om en ny kommunalreform, og dermed formentlig et reduceret antal, men større, kommunale enheder. Hertil kommer også en ny udligningsreform, hvor indtægtsgrundlaget for kommunerne vil blive fordelt på en anden måde end i dag. Om det vil blive til fordel eller ugunst for Nørre Djurs Kommune – hvis vi altså består til den tid – vil være umuligt at svare på.
SB
Nyhedsbreve sendes til:
Pressen, Grenaa Politi, Grenaa Kommune, Djurslands Erhvervsråd, kommunens politikere og institutioner og er endvidere tilgængelige på kommunens hjemmeside
www.nr-djurs.dk og Intranet.Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002