I dag bringer vi et indlæg fra en overlæge på Grenå Centralsygehus, som bevidst har valgt at arbejde på et mindre sygehus, og som har det virkelig skidt med at få nedlagt en succes. Han skriver:

"Jeg har været overlæge på anæstesiafdelingen på Grenå Centralsygehus i to år. Jeg har tidligere været overlæge på et stort hospital, men valgte bevidst Grenå Centralsygehus grundet sygehusets struktur.
Jeg er glad for min arbejdsplads. Arbejder inden for mit speciales fire områder, dvs. bedøvelse, intensiv medicin, smertebehandling og beredskab. Her i Grenå har jeg nærhed og kontinuitet i mit arbejde. Har mange forskellige funktioner og har hurtigt lært sygehuset og sygehusets stærke og svage sider at kende. Jeg opfatter stedet som meget dynamisk: Er der et problem, som skal løses eller noget, som skal ændres, er det bare at tale med hinanden om det og så gøre tingene.
Vi er ikke så mange speciallæger på min afdeling, hvorfor vi har vagt tiere end på et stort sted. Til gengæld er vagterne ikke så belastende her på sygehuset, så alt i alt er arbejdsugen af samme længde som på et stort sted. Vi speciallæger har varierende arbejdsopgaver og er glade for vores arbejde.
Sygehuset her har udviklet sig meget de seneste år. Vi har arbejdet imod at tage os af almene ting samt enkelte specialiserede opgaver. Og vi laver et godt stykke arbejde. Både vurderet ud fra kvalitetskontroller, hvor vi fuldt ud ligger på linie med de store centre. Samt vurderet ud fra arbejdsglæden.
Selvfølgelig er der også noget, der kan gøres bedre, og der er virkelig gang i meget. For eksempel er jeg formand for beredskabsrådet på sygehuset, hvor vi er i gang med en spændende proces med at styrke området - set i lyset af begivenhederne 11. september 2001.
Stor var min sorg og skuffelse, da der fremkom en plan om at nedlægge den arbejdsplads, jeg er stolt af, og lave den om til et sundhedscenter. Udover de rent personlige omkostninger (herunder at mine børn skal skifte skole igen) finder jeg det uheldigt.
Jeg ved, at udviklingen går imod såkaldt funktionsbærende enheder. Jeg vil hellere bruge ordet centralisering. For det er den reelle dagsorden.
Lægeforeningen bakker op omkring centraliseringen, og set fra et centers synspunkt er tanken også udmærket. Jeg ser nok tingene på en anden måde end min forening. Jeg ved, at transporttiden fra man skal indlægges akut, og til man er på sygehuset, kan være kritisk.
Hvis målestokken kun er selve sygehusets behandlingsforløb, køber jeg gerne centraliseringen. For de ydelser, som de store sygehuse laver, er lige så gode som vores (men de store sygehuses ydelser er altså ikke bedre, véd vi fra kvalitetskontroller).
Hvis målestokken i stedet er fra fru Hansen bliver akut syg og ringer efter en ambulance og til udskrivelsen, hælder vægtskålen til Grenå Centralsygehus` side.
Bliver der sparet penge ved en lukning eller nedjustering af Grenå Centralsygehus? For det er jo for at spare, at vi skal lukkes. Nu skal jeg fortælle en velbevaret hemmelighed: Der vil for mig at se ikke blive sparet en krone.
Der er mig bekendt ikke afdelinger her i amtet, som ikke i forvejen har en høj belægningsprocent, så det bliver dyrt at skaffe de ekstra sengepladser. Flere sygehuse har allerede byggeplaner klar for at kunne rumme de ekstra patienter. Og det er ikke billige barakker.
Hvad med mangelen på speciallæger? For den er brugt som ét af argumenterne for sammenlægninger. Om jeg lægger mine 45 timer om ugen på sygehuset hér og har med forskellige ting at gøre, eller om jeg arbejder i en stor organisation med én ting, øger ikke min produktivitet - det kan højest risikere at fratage mig min arbejdsglæde.
Kommer det til at koste liv? Det spørgsmål vil, kan eller tør jeg ikke besvare.
Som sygehuset er organiseret nu, har vi døgnet rundt kirurger, narkosesygeplejersker og -læger, skadestuesygeplejersker, røntgenpersonel og laboranter samt en intensivafdeling til at modtage svært syge patienter. Såfremt der bare fjernes én eller to af de nøglepersoner fra akutberedskabet, vil det ikke fungere tilfredsstillende længere. Og vi vil risikere enten at havne i dybt utilfredsstillende situationer med et pseudo-beredskab. Eller også må problemet løses på anden vis: lægeambulance og -helikopter har været nævnt som muligheder.
Ved et stort trafikuheld vil det nok være muligt at få en eventuel lægehelikopter hertil, men jeg håber, den også er ledig og kommer, når fru Hansen på 78 år har vand i lungerne. For 45 minutters transport er lang tid, hvis man er i en livstruende tilstand. Og der er mange fru Hansen`er her på Djursland.
Jeg håber inderligt, at Grenå Centralsygehus får lov til at fortsætte i et sådant omfang, at vi fortsat kan servicere lokalbefolkningen på tilfredsstillende vis."

Skrevet af anæstesioverlæge ved Grenå Centralsygehus, Torben Schultz-Lebahn, i Århus Stiftstidende fredag d. 1. november

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002