Brev fra Venstre til Venstre |
I dag kan vi præsentere læserne for et
strålende godt brev, skrevet af Grenås viceborgmester og formanden for
Vælgerforeningen, begge Venstre-folk, der kraftigt opfordrer deres partifæller i amtet
til at tænke sig grundigt om:
"Grenaa Venstreforening
Venstres Byrådsgruppe i Grenaa Kommune
Til Venstres medlemmer af Århus Amtsråd
Grenaa, den 16. oktober 2002
Kære partifæller!
Vedr. Grenaa Centralsygehus fremtid
Hermed beder vi jer tage hensyn til nogle oplysninger og synspunkter, når I skal være
med til at træffe afgørelse om sygehusets fremtid.
Indledningsvis kan bemærkes, at vi også som byrådsmedlemmer jævnligt bliver udsat for
pres og til tider føler os nødsaget til at træffe upopulære beslutninger. Derfor har
vi også forståelse for, at I ikke bare kan imødekomme alle ønsker, men vi beder jer
tage videst muligt hensyn til vore argumenter.
Indvendingerne mod en meget drastisk indskrænkning i sygehusets aktiviteter kan vel
opdeles i sundhedsfaglige og regionalpolitiske argumenter.
Selv om den sundhedsfaglige del er yderst vigtig, vil vi kun kort beskæftige os med disse
emner her, fordi disse argumenter allerede er fremført med stor styrke og saglighed af
personer og grupper, der har indsigt i disse problemer. Vi vil dog bede jer tage følgende
skeptiske spørgsmål i betragtning:
Er amtets sundhedspolitik præget af et (for) højt ambitionsniveau? Bruges der
uforholdsmæssigt store ressourcer på at skaffe visse læger/afdelinger en høj prestige?
- Kunne amtet med fordel betale for visse sjældent forekommende ydelser og lade dem
udføre i København eller Hamburg.
Kan personale og ressourcer i øvrigt ikke udnyttes til operationer m.m. i en langt
større del af ugens timer end hidtil, således at spildtid reduceres? Kan man ikke med
fordel udnytte de allerede bestående faciliteter på Grenaa Centralsygehus ved at lade
specialister køre hertil og foretage planlagte behandlinger i en del af deres arbejdstid?
Dernæst til det regionalpolitiske.
Borgerne på den østlige del af Djursland betaler langt over '/ milliard i skatter til
amtet. Vi betaler også statsskat og mere eller mindre tvangsopkrævede pensionsbidrag. De
sidstnævnte anvendes næsten fuldt ud til at aflønne medarbejdere og foretage
investeringer uden for vort område, mens en del af amtsskatten hidtil er anvendt til
drift af Grenaa Centralsygehus. Herudover er der relativt få amts-betalte arbejdspladser
i vort område.
Vi synes, at det må være forståeligt for alle, at et område ikke vedvarende kan klare
sig, hvis der trækkes så store ressourcer til andre dele af landet.
Gennem de seneste år har adskillige rapporter fra amtet dokumenteret det, som vi vidste i
forvejen, nemlig
- at Djurslands indbyggere gennemsnitligt set har en kortere uddannelse, end det er
tilfældet i amtet som helhed,
- at gennemsnitsindkomsten på Djursland er væsentligt lavere end i amtet som helhed,
- at der er forholdsmæssigt langt færre offentlige arbejdspladser på Djursland end
andre steder i amtet.
Amtet har på den baggrund deltaget i erhvervsudviklingsprogrammer, og ved en af de netop
overståede høringer har amtsrådsmedlemmer erklæret sig lydhøre over for yderligere
indsats på dette område, idet man samtidig efterlyste forslag hertil. Resultatet af den
hidtidige indsats har været ganske beskeden - i hvert fald sammenlignet med det
tilbageskridt, som den foreslåede indskrænkning af sygehuset vil indebære. Vort forslag
er derfor, at man i stedet for flotte ord og rapporter fra amtet skal handle, således at
en forholdsmæssig del af amtets arbejdspladser bevares/flyttes til Djursland. Herudover
må man naturligvis gerne fortsat støtte det private erhvervslivs udvikling - men den
bedste støtte vil være at disponere som nævnt. Så vil de private arbejdspladser nemlig
følge efter.
På sygehusområdet kan en sådan politik eksempelvis udmøntes således:
Hvis man skal dele et vist antal specialer mellem to sygehuse i to forskellige
områder, og der i det ene område bor 3 gange så mange mennesker, som i det andet
område, så placeres 3/4 af specialerne i det første område og 1/4 af specialerne i det
andet område.
En sådan grundholdning til de aktuelle problemer må også have den økonomiske fordel,
at der ikke skal foretages så store bygningsinvesteringer, og at de
fratrædelsesgodtgørelser, som ellers må blive af anselig størrelse, kan begrænses.
Som kommunalpolitikere må vi yderligere henlede jeres opmærksomhed på, at den
foreslåede plan vil give sig ulige og uretfærdige udgifter for de enkelte kommuner til
ældre- og hjemmepleje. Amtets egne medarbejdere har nemlig oplyst som et faktum, at
sygehusindlæggelser i et område med eget sygehus forholdsmæssigt er langt større end i
et område uden eget sygehus. Konsekvensen kan kun være, at den kommunalt betalte pleje i
områder uden eget sygehus forøges væsentligt.
På baggrund af det anførte konkluderer vi, at vore rimeligt realistiske ønsker for
Grenaa Centralsygehus' fremtid - udover de funktioner der er foreslået i den af amtet
fremlagte plan - er
- at der bevares medicinske sengeafsnit, der er åbne hele døgnet
- at der er akut-modtagelse helst i alle ugens timer og i hvert fald i en langt større
del af ugens timer end foreslået
- at der bevares/oprettes væsentligt flere specialfunktioner end foreslået.
Til sidst skal vi som jeres partifæller gøre opmærksom på, at vi har fået mange
henvendelser fra medlemmer og sympatisører/vælgere, der stiller sig helt uforstående
over for, at Venstre skulle være positivt stemt over for den centralisering, der ligger i
det fremsatte forslag. Man henviser med rette til, at det er stik imod Venstres
grundholdninger og ligeså modsat rettet de oplæg, som bl.a. er kommet fra regeringen. Vi
kan deltage i denne undren og har lovet at viderebringe kraftige opfordringer til også i
denne sag at stemme i overensstemmelse med Venstres grundlæggende synspunkter.
Med venlig hilsen
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002