Læserbrev: Et spørgsmål om menneskesyn |
En praktiserende læge fra Mols gør i et
læserindlæg opmærksom på de mange store fordele, det lille sygehus giver i forhold til
det store, når det handler om "almindelige" sygdomme. Han skriver:
"Århus Amts forslag til ny sygehusplan er et knæfald for det synspunkt, at
patienter bliver hurtigere raske af at blive undersøgt af stedse mere avancerede maskiner
og behandlet af stedse mere specialiserede læger.
Det er det gamle syn på menneskers lidelser som apparatfejl, der er blevet pudset op på
ny. Konsekvensen er, at sygehusbehandling samles på to-tre meget store
"fabrikker", hvor omsorg, nærhed og samtale har meget trange kår. De mange
lægelige specialer og subspecialer har ofte svært ved at arbejde sammen. I mange
tilfælde bliver patienten ikke taget alvorligt som helt menneske.
Dette må blive endnu værre, når alle patienter, også de der fejler noget almindeligt,
skal indlægges på de specielle afdelinger. For specielle læger og sygeplejersker er
almindelige lidelser ikke spændende. Og hvis så patienterne slet ikke kan få en
lægelig diagnose uden videre, men bare har det dårligt, bliver det endnu værre.
Resultatet er hjemsendelse, før patienten føler sig rask og dermed endnu større tryk
på de praktiserende læger, der bliver færre og færre, fordi de store sygehuse bliver
prioriteret.
Og hvad med sengepladser? Vi praktiserende læger har i forvejen svært ved at få
patienter, der af én eller anden personlig grund helst vil til Århus, indlagt dér.
Hvordan bliver det så efter 1. januar?
Hvilke læger har rådgivet amtest sundhedsudvalg?
Forleden sendte lægekredsforeningens formand, Niels Spangsbjerg, et brev til alle læger,
som jeg kun kan læse således, at hverken Lægekredsforeningen eller de enkelte fags
specialeråd er blevet hørt.
Hvem er så blevet hørt, bortset fra lægeambulancens leder, der blev hylet ud af den på
den første høring i Grenå, da hun skulle forklare, hvordan man kunne afløse sygehusets
akutte beredskab med en lægeambulance plus en amtslig helikopter? Er der nogen, der vil
stå frem?
Nej, denne panikplan er blevet nødvendig, fordi amtet - og staten - ikke tør tage
initiativ til en landsdækkende sundhedsplan, der går ud fra det faktum, at vi ikke kan
behandle alt.
En masse specielle, ekstremt sjældne sygdomme er vi nødt til at interessere os mindre
for, de dræner vores kasse og tager opmærksomheden fra det almindelige. Lad os også
behandle mindre på patienter, der er i deres allersidste livsfase. Lad os lære
almindelige mennesker, i hvilke situationer de ikke skal søge læge, men klare generne
selv. Og lad os først og fremmest lære almindelige mennesker at stole på egne
ressourcer, at man i udgangspunktet ikke er syg, når man føler sig rask.
Lad os lære os sundhedsarbejdere at stole på egen indsigt og dømmekraft og ikke at
undersøge og behandle "for en sikkerheds skyld". Og lad os tillade os selv at
tvinge medicinalindustrien væk fra den usmagelige offensive promovering af egne
produkter, der måske er en anelse bedre, men i alt fald meget dyrere end de tidligere.
Måske skal der en fondsdannelse til, der leder nogle af overskudsmilliarderne over til
uvildelig undervisning og forskning, så vi ikke behøver den tendentiøse og
utroværdige.
Når vi på denne måde bliver omkostningsbevidste, får vi råd til at beholde vore
mindre sygehuse - og og dermed chancen for at behandle hinanden som hele, selvstyrende
mennesker."
Skrevet af praktiserende læge Niels Bie fra Knebel i Aarhus
Stiftstidende søndag d. 13. oktober
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002