Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 08-10-2002
Dagens Grin

Stor var forbavselsen på redaktionen i går, da vi i vores yndlingsavis, At Tænke Sig i Politiken, læste en morsomhed, hvori indgår noget så lokalt som Bønnerup Havn:

"INSEKTUØST

Danske insekter har i den forløbne uge optrådt særdeles truende:

Mandag: Sumo-markedet i Hadsten må lukke sin grøntafdeling for offentligheden, fordi en flok bananfluer er blevet gale i skralden.

Tirsdag: Københavns Politi afspærrer Indre By for at pågribe tissemyrer, som urinerer på offentlig gade.

Onsdag: Biva Møbler afspærres, da bænkebidere går amok og bider i hjørnesofaer, kakkelborde og kunder.

Torsdag: 'Sauna Club' i Århus sættes under karantæne, efter at en flok bier har tvunget sig adgang til lokalerne under foregivende af at være biseksuelle.

Fredag: En gruppe mariehøns optræder truende ved iskiosken på Bønnerup Havn. Situationen løses dog fredeligt, idet mariehønsene beder om godt vejr, da landbetjent A. Svendsen og hans hund Rollo kommer til stede."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt af Egon Nørgård og klippet fra At Tænke Sig, Politiken

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002