Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 07-10-2002
Rekordstort resultat af indsamling

De seneste år har de kæmpet i vores lokale afdeling af Dansk Røde Kors for at nå op på 50.000 kr. ved den årlige landsindsamling. De nåede heller ikke i år det magiske tal, men de kom et stykke tættere på.

22.jpg (3474 bytes)

En fin ting var det imidlertid, at de eftertragtede 50 indsamlere blev nået i år, og dem lykkedes det at samle 48.821,50 kr. Lokalformand Rosa Hansen er rigtig godt tilfreds med det fine resultat, og hun takker alle, der tog aktiv del, og også borgerne, som tog godt imod indsamlerne.
Bjarke Nielsen fra Bøvl-miljøet fortæller til Nørre Djurs NetNyt, at han er godt udaset efter i går at have taget én af de rigtigt lange landruter, men at han til gengæld var den, der samlede næstmest ind i Nørre Djurs. Hvem den dame fra Fjellerup var, som samlede flest penge, ville vi gerne høre om her på redaktionen.
Skrevet af Rex
Følg med i, hvad pengene går til på:
http://www.redcross.dk

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002