Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 24-09-2002
Nørre Djurs-dreng vandt cykelløb

Her på NetNyt er vi kede af, at vi først nu får fortalt læserne om den flotte præstation, en dreng fra vores lokalområde stod for forrige week-end.
Der var ikke tale om et "almindeligt" cykelløb, men derimod om det efterhånden traditionelle sponsorløb, som Y`s Men Club i Grenå står for. De tilmeldte 11 ryttere udløste sponsorpenge for hver kørt kilometer, og i alt blev der 25.740 kr. til det kristne børne- og ungdomsarbejde, foreningen støtter.
Den 12-årige Andreas Sørensen fra Sangstrup vandt klassen under 15 år, idet han helt utroligt flot kørte 68 km. på de 3 timer, løbet varede, og den præstation indbragte ham et par rulleskøjter. Hvordan resultatet blev for vores borgmester, Jens P. Jellesens, vedkommende, skal vi ikke kunne sige, men i alt fald dannede han front ved starten sammen med partikammeraten, viceborgmester Svend Brandstrup Hansen fra Grenå.
Djurslands Posten mener at vide, at sponsorcykelløbet blev kørt på en rundstrækning på 3,6 meter, men det håber vi sandelig ikke er rigtigt - deltagerne må da være blevet godt rundtossede!!
Kilde: Djurslands Posten

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002