Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 19-09-2002
Smagens Dag på Voldby Skole

Karen Margrethe Olesen var så glad for vores dækning af glaskunstindvielsen i fredags, at hun nu har fået "blod på tanden" med at bruge Nørre Djurs NetNyt. Allerede på onsdag sker der igen noget spændende på skolen, og herom skriver hun i en e-mail til redaktionen:


postkort_2002.gif (26783 bytes)



"Voldby skole deltager i "Smagens Dag" og emnet er "fremtidens mad".
6., 7. og 8. klasse bliver ansvarlige for gennemførelsen af nogle workshops, hvor der vil være forskellige smagsvarianter. Der bliver 5 forskellige værksteder: Æbleværksted, Pærer og skum, Agurkens forvandling, Gulerodens forandring og Fremtidens smag.
Efter hver smagsprøve vil der i de enkelte workshops være en "efterbehandling", som ovennævnte elever ligeledes er ansvarlige for.
Vi har fået sponsoreret frugt og grønt fra Grøntbørsen i Grenaa."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt med venlig hilsen fra
Karen Margrethe Olesen fra Voldby Skole

Nedenstående er fra hjemmesiden www.smagensdag.dk

Smagens Dag 2002

SOS for smagsløgene - den sidste onsdag i september, onsdag den 25. september 2002.

På Smagens Dag sætter vi fokus på smagssansen, og eleverne skal lære at smage. Dagen arrangeres som en temadag med mange smagsmæssige oplevelser, der vækker smagsløgene, og får eleverne til at tænke over, hvad de putter i munden, og hvorfor de gør det. Det er vigtigt at understrege, at Smagens Dag skal være en spændende og aktiv dag fyldt med smagsoplevelser.




Smagspræferencer grundlægges tidligt, og desværre er det sådan, at mange elever ikke får mulighed for at smage mange forskellige råvarer eller råvarer med forskellig smag. Skolens opgave er bl.a. at danne hele mennesker.


Derfor er det en vigtig opgave at præsentere eleverne for mange forskellige smagsoplevelser. På Smagens Dag udfordres elevernes smagssans, så de får oplevelser og gør erfaringer, som kan danne grundlag for elevernes egne valg. Målet med Smagens Dag er: · at eleven bliver opmærksom på smagssansen og skærper den · at eleven oplever, at der er forskel på råvarers kvalitet · at eleven erfarer, at råvarer har sæson · at eleven bliver bevidst om, at råvarers smag og kvalitet er årstidsbestemt · at eleven ser, lugter, føler og smager på forskellige råvarer · at eleven bliver interesseret i, hvad et produkt indeholder, og hvordan det er produceret · at eleven får sansemæssige oplevelser · at eleven møder en kok/gastronom.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002