Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 19-09-2002
Dagsorden for økonomiudvalget

Nørre Djurs

Kommune

 

Økonomiudvalget

 

Dato:

24. september 2002

Lokale:

Borgmesterens kontor

Tidspunkt:

14.00

Fraværende:

 

 

Indholdsfortegnelse

Økonomiudvalget den 24. september 2002

 

 

Sag nr. Side

1. 2. behandling af budget 2003 og overslag for årene 2004, 2005 og 2006.

2. Sundhedspolitik

3. Møde med bestyrelsen for Ørum Aktiv Center

4. Stenvadcentret - kontraktstyring

5. Ændring af budgetbemærkninger for 2003 om Aktiv Socialpolitik

6. Ældreplanen

7. Eventuelt

8. LUKKET MØDE - Restancer - 1- rate ejendomsskat 2002

9. LUKKET MØDE - Meddelelse fra formanden

10. LUKKET MØDE - Eventuelt

 

1. 2. behandling af budget 2003 og overslag for årene 2004, 2005 og 2006.

J.nr.:

00.01 S02

Init.:

hjl

0

of-353.doc

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Kommunalbestyrelsen har i møde den 12. september 2002 besluttet at oversende Økonomiudvalgets budgetforslag til 2. behandling.

Der foreligger til 2. behandlingen følgende ændringsforslag:

 

A. Tekniske ændringsforslag:

  1. Grundtakstmodellen. Gennemarbejdning af indtægtssiden har afsløret en fejl, som forventes at give et merprovenue på 3,8 mio. kr. Hertil kommer regulering efter justering af Socialudvalgets måltema 2 - Døgninstitutioner for børn og unge, med 0,6 mio. kr., således at merindtægten udgør i alt 4,4 mio. kr.
  2. Kirkeministeriet har udmeldt det ordinære tilskud af fællesfonden til nedsættelse af den kirkelige ligning i Nørre Djurs Kommune i 2003. Der er bevilget et ordinært tilskud på 3.088.000 kr. I forhold til det midlertidigt afsatte budgetbeløb på 2.608.000 kr., forøges den kirkelige ligning med en merindtægt på 480.000 kr.
  3. Det foreslås, at kommunen i stedet for at tage imod det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vælger selvbudgettering (uændret skatteprovenue), samt ændrer det forventede skøn over indbyggertallet pr. 1. januar 2003 fra ministeriets skøn på 7.692 til kommunens eget skøn på 7.725 indbyggere. Sidstnævnte vil betyde et større statstilskud og kommunal udligning på 0,852 mio. kr.
  4. Socialudvalgets måltema 2 - Døgninstitutioner for børn og unge. Opjustering af budgetforslaget på baggrund af områdets udvikling i første del af regnskabsåret 2002. Merudgift 1,5 mio. kr. (grundtakstreguleringen er medtaget ovenfor under pkt. 1).
  5. De lån der er optaget i 2002 er optaget således, at den første ydelse skal betales i 2003. Det virker uholdbart, da de øvrige långivere opererer med ydelser i optagelsesåret. Det foreslås derfor, at der indlægges ydelser på 1,5 mio. kr. svarende til renter og afdrag på den forventede låneoptagelse i 2003.
  6. Der er kommet endelige oplysninger om elevtallet på fri- og efterskoler pr. 5. september 2002, hvilket elevtal danner grundlag for kommunens betaling til staten og udbetaling af ugetilskud til elever på efterskoler i 2003. Det faktiske antal elever på friskoler bliver 206 (9 færre end forudsat), i friskolers SFO 74 (6 færre end forudsat) og 57 efterskoleelever (17 flere end forudsat), hvilket betyder en netto merudgift på 0,123 kr.
  7. Under Socialudvalgets måltema 1 - Aktiv socialpolitik, er der for gruppering "Hjælp i særlige tilfælde" budgetteret efter 100 procent statsrefusion, men fra 1. januar 2003 udgør procentsatsen kun 75. Mindreindtægten udgør 63.000 kr.
  8. Det tekniske budget opererede med en prisstigning på de tilsluttede edb-programmer hos KMD (Kommunedata) på 2,6 procent. KMD har imidlertid varslet en prisstigning på 5 procent til ikrafttræden pr. 1. januar 2003, hvorfor der foreslås en teknisk forhøjelse af budgetbeløbet med 0,2 mio. kr.
  9. Socialudvalgets måltema 3 - Ældre og omsorg. Der er den 17. september 2002 fremkommet tilbud fra KL´s konsulentvirksomhed på analyse af ældreområdet for en pris på 324.000 kr. Til budget 2003 har der været et budgetestimat på 150.000 kr. til konsulentbistand. Dette beløb er fejlagtig ikke optaget i budgettet, hvorfor der foreslås indlagt 324.000 kr. som merudgift.
  10. Landzonetilladelser. Folketinget har med virkning fra 1. september 2002 flyttet sagsbehandlingen i forbindelse med landzonetilladelser til opførelse af byggeri i landzone, fra amtet til kommunen. I den forbindelse vil kommunen få en ekstra omkostning til administration (kontorholdsudgifter, annoncer, porto, m.v.) og personale med et beløb på 0,1 mio. kr.
  11. Kommunalbestyrelsen godkendte i møde den 12. september 2002, at der foretages tekniske ændringer til drift af telebus på 545.000 kr., finansieret via funktion 02.32.30.1 Kollektiv trafik med netto 319.000 kr. og via 05.62.84.1 Særlige sygesikringsydelser, Taxi-lægekørsel med 226.000 kr.

Forslaget giver under ét en netto merindtægt på 1,922 mio. kr.

 

B. Forslag fra Nørre Djurs Borgerliste, Nørre Djurs Listen og Socialdemokratiet:

  1. Hensigtserklæring:
    "Kommunalbestyrelsen vil undersøge og forfølge mulighederne for at reducere anvendelsen af vejsalt i størst mulig grad. De penge, der spares ved at undvære glatførebekæmpelsen på en større del af kommunens vejnet, skal overføres til asfaltkontoen/Blå Flag."

 

C. Forslag fra Socialudvalget:

  1. Ændring af budgetbemærkningerne for området "Aktiv socialpolitik" som følge af kommunalbestyrelsens temadag den 5. september 2002. De hidtidige bemærkninger er optrykt på siderne 54 - 59 i det udsendte budgetforslag (den gule mappe). Ændringerne er udgiftsneutrale.

 

 

D. Forslag fra Venstre og Konservative:

  1. Tilskud til privat børnepasning opretholdes, dog således at der maksimalt ydes et tilskud på 1.800 kr. pr. måned for børn i alderen 24 uger til og med 2 år, og maksimalt 1.000 kr. pr. måned for børn i alderen 3 til og med 5 år. Forslaget er udgiftsneutralt.
  2. I stedet for en blokbesparelse "Arbejdsmarkedsforhold på 818.000 kr." udmøntes besparelsen generelt på socialområdet.

 

 

E. Forslag fra Nørre Djurs Borgerliste, Nørre Djurs Listen og Socialdemokratiet:

  1. Arbejdsmarkedsområdet: Besparelse 409.000 kr., som placeres konkret på Stenvadcentret. Mindrebesparelse på arbejdsmarkedsområdet/ældreområdet på 409.000 kr. Mindrebesparelsen finansieres af grundskylden, jfr. punkt 2.
  2. Grundskyldspromillen forhøjes fra 20 til 24. Forventet provenue 1,7 mio. kr. tilfalder kassebeholdningen, jfr. dog punkt 1.

 

 

F. Forslag fra Nørre Djurs Listen:

  1. Fjernelse af følgende spareblokke: Efteruddannelse af personale (124.000 kr.) og diæter til skolebestyrelser (100.000 kr.). Tilføjelse af ny spareblok: Vederlag til udvalgsformænd reduceres yderligere (med 71.000 kr.). Netto merudgiften på 153.000 kr. ønskes dækket via grundskyldsforhøjelsen, jfr. ovenfor under afsnit E, punkt 2.

 

 

G. Forslag fra Dansk Folkeparti:

  1. Pædagogisk Servicecenter på Ørum Skole udskydes på ubestemt tid. Besparelse 5.415.000 kr. (administrativ bemærkning: For budgetåret 2003 er der alene afsat 3.000.000 kr.)
  2. Bortfald af driftstilskud til sportshaller. Besparelse ca. 100.000 kr.
  3. Sammenlægning og rationalisering under én leder af Stenvadcentret (herunder Mosebruget), Shii-Take, Foreningsservice, projekt Så langt øjet rækker og lidt til, arbejdsforholdsprojekt samt sprogundervisning. Besparelse ca. 1.000.000 kr.
  4. Nedsæt antallet af socialrådgivere fra 4 til 3. Besparelse ca. 200.000 kr.
  5. Afskaf beskæftigelseskonsulentstillingen. Besparelse ca. 250.000 kr.
  6. Beskæftigelseskonsulentens arbejdsområde lægges ind under punkt 3 ovenfor. Merudgift ca. 150.000 kr.
  7. Belægning af gangsti fra Voldby Plejehjem til Voldby Brugs. Pengene tages fra forslaget under punkt 1 ovenfor. Merudgift ca. 350.000 kr.
  8. Færdigprojektering af cykel/gangsti Glesborg/Hemmed/Gl. Bønnerup, så der bliver et sammenhæng mellem de forskellige stier. Pengene tages fra forslaget under punkt 1 ovenfor. Merudgift ca. 150.000 kr.

Forslaget giver under ét en samlet besparelse for 2003 på 3.900.000 kr., jfr. den adminstrative bemærkning.

 

H. Finansiering:

Økonomiudvalgets endelige indstilling om den finansielle dækning af budgettet på baggrund af udvalgets stillingtagen til de indkomne ændringsforslag.

 

 

 

 

 

2. Sundhedspolitik

J.nr.:

81.28

Init.:

kll

0

øk-059

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Der er udarbejdet oplæg til en sundhedspolitik for kommunens ansatte.

Vedtagelse heraf indebærer samtidigt, at der foretages ændring af den overordnede personalepolitik. Afsnittet om sygdom under "Arbejdsmiljø og sygdom" erstattes af følgende:

"Vi har sat fokus på sygefraværet. Der er i den forbindelse udarbejdet en sundhedspolitik med vejledende retningslinier for, hvordan fravær håndteres på den enkelte arbejdsplads. Sundhedspolitikken tager afsæt i sammenhængen mellem medarbejdernes trivsel og fraværets omfang. Med andre ord så skal det være sjovt at gå på arbejde."

 

Hovedudvalget anbefaler, at sundhedspolitikken vedtages.

 

Direktionen indstiller, at sundhedspolitikken vedtages, og at personalepolitikken ændres som beskrevet ovenfor.

Bilag: Oplæg til sundhedspolitik.

 

 

 

 

3. Møde med bestyrelsen for Ørum Aktiv Center

J.nr.:

04.04

Init.:

vv

0

bk-197

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Repræsentanter fra bestyrelsen for Ørum Aktiv Center er indbudt til møde med Børne- og Kulturudvalget kl. 15.30.

Emne: Drøftelse af centrets drift og økonomiske vanskeligheder.

 

 

Beslutning i Børne- og Kulturudvalget den 19. september 2002

Fraværende: Ingen

Drøftet.

Videresendes til kommunalbestyrelsen til behandling på mødet den 3. oktober 2002 med forslag om at grundtilskuddet hæves med 100.000 kr. fra budgetåret 2003.

Det forudsættes at forvaltningen fremskaffer den nødvendige dokumentation i forhold til driftsvilkår i forbindelse med cafeteriadrift for kommunens 2 haller.

 

 

 

 

 

4. Stenvadcentret - kontraktstyring

J.nr.:

Init.:

LP

0

su-057

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

I følge den indgåede aftale skal kontrakten med Stenvadcentret genforhandles inden den 1. oktober 2002.

I fortsættelse af temadagens drøftelser planlægger forvaltningsledelsen aktuelt et udviklingsarbejde for organiseringen og driftsaftalerne med projekterne i Stenvad (Mosebruget, Shii-take, Daghøjskolen og Foreningsservice).

 

Forvaltningsdirektøren indstiller, at genforhandling af kontrakten med Stenvadcentret indgår i dette arbejde, som forvenets afsluttet inden 1. januar 2003.

 

 

Beslutning i Det Sociale Udvalg den 19. september 2002

Fraværende: Ingen

Anbefales.

 

 

 

 

 

 

5. Ændring af budgetbemærkninger for 2003 om Aktiv Socialpolitik

J.nr.:

00.01S02

Init.:

vv

0

su-056

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Forslag om ændring af Budgetbemærkningerne for 2003 om Aktiv Socialpolitik.

Med baggrund i kommunalbestyrelsens temadag om arbejdsmarkedsområdet, torsdag den 5. september 2002 indarbejdes konklusionerne på de politiske drøftelser i budgetbemærkningerne for 2003.

Konklusionerne på de politiske drøftelser beror i sagen i form af et notat.

Notatet danner endvidere grundlag for forslag til politisk behandling om ændring af organisationen i Stenvadcentret, herunder udarbejdelse af kontrakter med aktørerne i Stenvadcentret.

Endvidere vil notatet danne grundlag for ændring af administrative procedurer.

Budgetbemærkningerne i den ændrede udgave vil blive tilsendt udvalgets medlemmer senest onsdag den 18. september 2002.

Formanden for Socialudvalget fremsender forslaget som ændringsforslag til budgettet.

 

Forvaltningsdirektøren indstiller de ændrede budgetbemærkninger samt øvrige konklusioner i notatet til godkendelse.

 

 

Beslutning i Det Sociale Udvalg den 19. september 2002

Fraværende: Ingen

Anbefales.

Peter Bo Jensen tager forbehold.

 

 

 

 

 

6. Ældreplanen

J.nr.:

16.00.01P15

Init.:

kmk

0

su-058

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

Der er fra Kommunalbestyrelsens side fremsat ønske om at få revideret ældreplanen.

Arbejdet er nu påbegyndt, idet der er taget kontakt til et konsulentfirma, der hører under Kommunernes Landsforenings kontor for Social- og Arbejdsmarkedsforhold. Konsulentfirmaet har den 17. september 2002 fremsendt projektbeskrivelse med tilbud om analyse af ældreområdet 2002.

Behovet for en opdatering af ældreplanen skal ses på baggrund af et ønske om at sikre en organisering, der dels kan opfylde lovens krav om "Frit Valg", og dels kan give politikerne et overblik over de fremtidige behov inden for ældreplanens forskellige områder.

Det er også taget med i overvejelserne, at begge kommunens områdeledere fratræder deres stillinger på grund af alder inden for relativ kort tid.

Projekttilbuddet - indholdende nærmere beskrivelse af

vil blive udsendt på mail til politikere og direktion.

Pris for projektet udgør maximalt 324.200 kr.

På Socialudvalgets møde skal der tages stilling til konsulentfirmaets forslag. Udgiften til analysen er efter aftale med direktionen indarbejdet som teknisk ændring i budgetforslag 2003.

 

Forvaltningsdirektøren indstiller, at projektet gennemføres som foreslået af konsulentfirmaet.

 

Beslutning i Det Sociale Udvalg den 19. september 2002

Fraværende: Ingen

Anbefales.

Peter Bo Jensen tager forbehold.

 

 

 

 

7. Eventuelt

J.nr.:

Init.:

mc

0

ok-054

ÅBEN SAG

 

Sagsfremstilling:

 

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002