Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 13-09-02
Stiftende generalforsamling i EbeltoftS.net


Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net stiftet

Torsdag d. 12/9 var der indkaldt til stiftende generalforsamling på Daghøjskolen i Ebeltoft for at etablere Bredbåndsforeningen EbeltoftS.net som en lokalafdeling i DjurslandS.net.
22 mennesker deltog i den stiftende generalforsamling. Ebeltofts 2 repræsentanter i DjurslandS.net's bestyrelse Martin B. Hedegaard og Frank Halle havde sammen med det allerede fungerende bøvl-miljø i Ebeltoft taget initiativ til mødet.

Martin B. Hedegaard bød velkommen og introducerede formanden for DjurslandS.net Bjarke Nielsen fra Nørre Djurs, som fortalte om forhistorien bag initiativet. Efter spørgelysten havde lagt sig blev forslaget til vedtægter gennemgået og tilrettet hvorefter de blev enstemmigt vedtaget.
Generalforsamlingen var præget af en entusiastisk stemning og sluttede med valg af 5 bestyrelsesmedlemmer, 2 suppleanter, revisor og revisor suppleant. Der var også interesse for at gå ind i foreningens 3 hovedarbejdsgrupper, nemlig netetablerings-gruppen, egnswebsteds-gruppen og computer-bøvl-gruppen. Bestyrelsen valgte med det samme sine to repræsentanter til DjurslandS.net's bestyrelse idet denne skal konstituere sig allerede torsdag d. 19/9 i Nørre Djurs Hallen.
Af EbeltoftS.net's vedtægter fremgår det at alle foreningens medlemmer er velkomne til bestyrelsesmøderne. Første og konstituerende bestyrelsesmøde foregår søndag d. 22/9 kl. 19.30 hos Martin B. Hedegaard, Vrinners Bygade 13.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002