Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 04-09-2002
Generalforsamling i DjurslandS.net i morgen

Torsdag d. 5/9 kl. 19.00 er der generalforsamling i Bredbåndsforeningen DjurslandS.net. Det foregår i Nørre Djurs Hallen i Glesborg.
Udover formandens beretning skal der foretages justering af vedtægterne og vælges 2 repræsentanter fra hver af Djurslands 8 bokommuner. Man kan se bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer via link til generalforsamling fra forsiden af http://DjurslandS.net.
Formanden Bjarke Nielsen fremlægger desuden følgende forslag for generalforsamlingen om en strategi for bestyrelsens videre arbejde:

1. For at alle Djurslands 8 bokommuner kan få hver sin egnsforening i DjurslandS.net bør der hurtigt indkaldes til stiftende generalforsamling for egnsforeninger også i:
a) Grenaa.
b) Rougsø.
c) Sønderhald.

2. I løbet af efteråret bør hver af de 8 egnsforeninger danne egne arbejdsgrupper for henholdsvis:
a) Net.
b) Web.
c) Bøvl.

3. Gennem net-, web- og bøvl-gruppernes virke bør hver egnsforening etablere følgende:
a) En gruppe testbrugere af bredbånd - eller en eller flere hele landsbynet.
b) Eget egns-websted under DjurslandS.net.
c) Eget bøvl-miljø med bøvl-arrangementer og evt. bøvl-værksted.

4. Udover at de 8 egnsforeninger er repræsenteret i den regionale bestyrelse bør de også lade deres net-, web- og bøvl-grupper repræsentere i:
a) Den regionale koordinationsgruppe for net.
b) Den regionale koordinationsgruppe for web.
c) Den regionale koordinationsgruppe for bøvl.

5. Den regionale bestyrelse træffer rammebeslutninger for hele Djursland, men baseret i hver egns arbejdsgrupper og bestyrelse bør ovennævnte regionale koordinationsgrupper:
a) Rådgive den regionale bestyrelse og egnsbestyrelserne.
b) Virke som regionalbestyrelsens og egnsbestyrelsernes udøvende organer på hver deres funktionsområde, sammen med de respektive arbejdsgrupper på hver egn.

6. Ambitionen for den samlede organisation skal være:
a) At skabe trådløs bredbåndsadgang over alt i Djurslands terræn.
b) At skabe alsidig og løbende spejling og nyhedsdækning af Djurslands og hver egns liv, gennem egns-websteder samlet under portalen http://www.DjurslandS.net.
c) At give alle adgang til at få hjælp til deres IT-bøvl, gennem tilbagevendende bøvl-arrangementer på hver egn, - koordineret indbyrdes så der løbende kan opnås kammeratlig hjælp et eller andet sted på Djursland inden for overskuelig tid.


Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002