Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 30-08-02
Surrealisme i Stenvad

På Mosebrugscentret drosler man lige så stille ned efter højsæsonen ved kun at holde åbent 3 dage om ugen i september, nemlig tirsdag, onsdag og torsdag kl. 11-16. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke foregår noget - f.eks. kan man hele måneden se billeder af en kendt dansk kunstner. Herom hedder det:

"Nørre Djurs Kunstforening udstiller i september en række billeder af Poul Janus Ipsen. Billederne handler næsten alle om mennesker, med udgangspunkt i surrealismen. Der er motiver om liv og død, men også om kærlighed og poesi. Poul Janus Ipsen er i sine arbejder stærkt inspireret af tyve års ophold i New York og sin senere omplantning til Bogø.
Poul Janus Ipsens billeder vises i Tørvecaféen på Stenvad Mosebrugscenter fra 6. til 27. september i åbningstiden. Ferniseringen finder sted den 6. september kl. 16.00."
Indsendt til Nørre Djurs NetNyt på vegne af Mosebrugscentret/Nørre Djurs Kunstforening af Lise Bomholt

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002